Begrebet Hekse

30. august 2014

Vi kender dem...

De har spidses næser, gækkene stemmer, kroget finger, er grønne, har spidses hatte, spiser spædbørn, flyver på koste og er en del af nattens væsner – heksen er en ond, ond skabning! Vi ved nemlig fra eventyr, Hollywood og måske sidder der også en lille rast fra historie/religions undervisningen, som vi havde fra roder kongens tid. Og vi ved, at det at vær heks i dag, kun er for den indelukket ener, de usikker og noget ubegavet mennesker, taber der står uden for samfundet. – så dan er det bare!! 

 

Nå ikke?

Nej måske er eventyr og Hollywood ikke de bedste steder at finde brugbar viden når vi skal danne os et billede af hvad er en heks er, men hvor skal vi så finde viden om hekse? – Hvis vi slår op i Den Store Danske encyklopædi, som er et moderne opslags værk på nette, ser vi at de skriver om selve oret „heks”: Ordet heks kommer af tysk Hexe, af oldhøjtysk hagazussa, 1. led hag ‘gærde’, sigtende til væsen som oldnordisk túnriða ‘gærderiderske, heks’, 2. led samme ord som norsk tysja ‘underjordisk væsen.” 

Efter at have læst denne beskrivelse, sidder man med et noget tegneserie artigt beskrivelse, som passer helt fint med det eventyr og Hollywood har fortalt os, og måske har netop denne kilde „Den Store Danske encyklopædi” hente deres viden netop fra eventyr og Hollywood. 

Eller måske har den hentede sin viden ukritisk fra det der er skrevet ned i gennem historien af kristne præster. Hvorfor kan det nu ikke bruges? Det er jo historie materiale og præsterne skrev og dokumenteret mange ting. Netop de beskrev heksen, som nogen der kunne volde stor skade ved at påføre sygdom på både husdyr og deres ejer og desuden stod i forbund med djævlen, men dette skrev de ikke helt uden selv at have en dagsorden, de stod over for en gammel religion, med deres nye kristendom og rigtig meget af det de dokumenteret, handlet om at fremme kristendommen og udryddet hedenskaben.
Rigtig mange bøger og steder på nettet benytter ukritisk disse kilder og det gør kun at de skaber totalt kludder i hvad en heks er i dag – hvad er så en heks i dag? 

For at svare på det, må definitionen af en heks først ses efter i sømmene, for herefter af blive revurderet. 

Hvad nu hvis vi starter med begyndelsen, før kristendommen var der magi udført af kloge mænd og koner, shamaner og helbreder, faktisk hørte i tidlig tider også smeden under det det magiske og lidt farlige, men spænde folk. De beherskede noget som „almindelige” mennesker ikke forstod, som shamaner der kan kommuniker med åndeverden. 

Første gang en heks enlig bliver kald heks, er rimelig nyt, hvis vi kigger i leksikonet Kirke og kristendom af Carsten Bech-Nielsen og Jan Lindhardt fra 2001 står der i meget korte træk, at det historiske Hekse fænomen/ordbrug, startede i begyndelsen af 1400-tallet i det vestlige alpeområde og spredes i løbet af århundredet øst-og nord på. 

De rigtige angreb på hekse kom forsigtigt i starten med Malleus maleficarum/ „heksehammeren” i 1487 skrevet af Heinrich Kramer, en katolsk præst, og Jacob Sprenger, sidstnævnte er der dog opstået uenighed hvorvidt han enlig var med til at skrive bogen. Heksehammeren der egentlig kun repræsenterer kulminationen på en hel række traktater om hekseri i 1400-tallet, består af tre dele; den første del beviser, at hekse findes. Den anden del beskriver, hvordan hekseri bekæmpes, og den tredje del beskriver hvordan hekse opspores, hvordan forhør, rettergang klares og sidst men ikke mindst hvordan hekse uskadeliggøres.  Højte punktet for hekseprocesser ligger efter reformationen. 

I norden er det i midten 1600-tallet hvor der er flest hekse forfølgelser. Samlet i Europa anklages ca. omk.110.000 for hekseri og ca. 60.000 dømmes til døden. Antallet af dansker anklager ligger ca. 600 hvor halvdelen blev dømt til døden. Der ud over var der sager uden domstol hvor folket blev grebet af panik. Hekse forsker Gustav Henningsen vurderer at ca. 1000 hekse brændinger fandt sted i Danmark. 

Ud over Heksehammeren kom den engelske konge James 6. af England og 1. af Skotland (i gamle danske historiebøger kaldt Jakob 6./ 1.) 1566-1625 også med skrift om hekse. 

Efter et voldsomt uvejr under sin bryllupsrejse fra Danmark, som han mente måtte være unaturlig, et attentat sat i gang af hekse, begyndte han virkelig at studer hekse og deltog selv i flere forhør af hekse. Han udgav i 1597 bogen ‘Dæmonologi’, der handlede om, hvordan man genkendte og udryddede hekse, og med denne bog startede en sand heksejagt, først i Storbritannien, siden hen spredte frygten til det meste af verden. Denne bog var en del af grundlaget for hekseprocesser både i Salem og andre dele af USA, hundrede år senere. Og er i dag stadigvæk med til at definere hvad en heks er. 

Som tiden gik fik overtro og myter lov til at vær noget komiske uvirkeligt og heksen gik hen og blev noget der kun er i eventyr og gamle dagen i en mørk og uoplyst tid…. 

Godt nok er der flere der klar over at der er heksedoktor i tredjeverdenslandene, som dyrker voodoo osv., det har vi også set på film og voldsomme dokumentere, det må da kunne bruges som sammenligning. Men denne sammenligning er usammenlignelig og det er på grund af det mytologiske verdensbillede. 

De afrikanske landes mytologi er traditionel monoteistisk, det vil sige der er en Gud, der har trukket sig tilbage fra verden, ren faktisk har denne gud vend ryggen til menneskene. Denne gud kan ikke lide at blive plaget, mens han sidder i himlen og vrider sine hænder i fortvivlelse over mennesket og det der er sket ham. Mennesket skal lære at være tilfreds med deres lod og dette gør unægtelig kontakten til guden noget besværlig, her til kommer forskellige ånder og forfædre, der svæver rundt, de er meget villige til at tage aktivt del i jordiske liv. 

Disse gudelige personer i de afrikanske myter, virker naive og verdensfjerne, og de bliver nærmest tøsefornærmet når det ikke går som de vil. For at mennesket kan få opmærksomhed fra denne verden, må der en hel del larm til, så ofringer er meget voldsomme. Men som sådan er der ikke noget ondt i det, desværre sker det for NOGEN FÅ, at desperationen for at for at få opmærksomhed fra den åndelige verden, bliver så voldsom at de går skridtet vider og bruger menneske ofringer. 

Hvorfor kan dette ikke samlings med at være fx heks i norden, vi var jo også hedenske en gang, så vi har vel også skulle råbe guder op! – Nej de nordiske guder vendte ikke menneskene ryggen, her var et levende forhold til guderne, de deltog i menneskenes liv, og menneskene kunne komiker med dem uden mellem led. At trække tredje verdenslande mytologiske verdens billede ned over et vestligt/nordisk ord/begreb i det 21 århundred er ikke en definition på hvad en heks er. 

Historisk set er der ikke meget materiale der ikke er til svøbet i religiøs propaganda og politisk opspind. Dette er også grunden at forskellige mennesker/ grupper I det 20 århundred vendte ryggen til ordet heks/ witch, der kom en opblomstring, af forskellige hekse retninger, som wiccanerne, der nok er mest kendte tradition, men også Feri en tradition som ikke er wiccaner eller Reclaiming, der er en hedensk tradition for her bare at nævne nogen stykker. 

 

Hvorfor ikke gøre som disse retninger? - Hvorfor overhovedbruget ordet heks?
Det er der flere grunde til

  • at bruge et ord/begreb når man søger information og andre ligesindet, gør det nemme, når det nu faktisk er et ord/begreb der findes. 
  • at bruge netop dette ord/begreb er at ære historien om mennesker der blev (og i dele af verden stadigvæk bliver) forfulgt, tortureret, brændt fordi man enten var uenig med den måde de håndteret sin spiualitet på, gør det til et stærkt ord/begreb. 

Er der overhoved noget der gør en heks til en heks?  

Heksen skaber forbindelse til det sted hun eller han er født, nemlig jorden laver et rodnet og står som et træ der ikke bar lige kan viftes rundt med, mens der laves magisk arbejde. Dermed ikke sagt at en heks ikke kan bruge lyset, det kan de, men de ved at de står på jorden når de gør det, de er mørket, de er lyset. 

En heks anerkender at jorden ikke er mørk og fæl, men at jorden er livgivende, livs skabene og vores hjem. Heksen rækker ud fra sit ståsted igennem åndelige verdener og komikere via visualisering, symboler og magisk handling. Dette er hvad hekse har tilfælles gennem historien og med vores med søstre og brødre i forskellige lande. Dette er hvad der gør en heks til en heks!