Skrevet 2010 opdateret 2026.
Årets sidste efterårsmåned, den er opkaldt efter novem, der er latin for ni, så den 11. måned hedder ni, det ældre danske navn for denne måned var slagtemåned. Det er en måned med blæst, rusk og regn, og vi kan på ingen måde bilde os selv ind, at det stadigvæk er bare en lille smule sommer.
Allehelgens dag d. 1.
Er det en kristen dag, hvor alle de hellige mænd og kvinder, der ikke har en navnedag, kan æres en dag sammen i stedet for. Den falder på den første søndag i måneden.
Mortensaften d. 10.
Morten, der oprindelig hed Martin af Tours, hans aften ligger den 10. Morten blev født i 316 og døde i 397. Han kom som meget ung i læren, her opdagede han efter nogen år kristendommen og blev kristen. En dag, hvor han var ude at ride, mødte han en tigger, men Morten havde intet at give, så han delte sin kappe i to og gav den ene del til tiggeren. Senere så Morten i en vision Kristi bære denne kappe.
Morten grundlagde et kloster, hvor han prædikede som præst, og med tiden 386 blev han også biskop. Ifølge historien valgte borgerne af Tours ham som biskop, men han ville ikke, eller han var for beskeden til at modtage denne ære, så han gemte sig i en gåsesti, men gæssene skræppede op og afslørede ham, og han blev biskop imod sin vilje. Og fordi gæssene havde afsløret ham, udnævnte han den 10. november til officiel gåseslagtningsdag, det er grunden til at spise gås denne dag. En helligdag i Danmark indtil 1770, nu bare en dag af navn.
Novembers Fuldmåner
Novembers fuldmåne bliver kaldt bævermåne, det kommer af, at man kan se bæveren gøre klar til vinteren ved at sikre sine dæmninger, inden isen kommer. Nogle gange bliver den også kaldt forstmånen.
Det sker, at der er to fuldmåner i marts, og i nyere tid har den anden fuldmåne i en måned fået navnet blåmåne, men egentlig er den ældre definition af en blå måne den tredje fuldmåne i en sæson, der har fire fuldmåner. Dette kaldes en sæsonbetonet blå måne, det sker ifølge NASA ca. hvert 2,5 år. Men som sagt er det blevet moderne i nyere tid at kalde den anden fuldmåne i måneden blåmåne.