December

26. December 2011

December er opkaldt efter decem, der erlatin for ti, igen talt ud fra at marts i sin tid var årets første måned. Det ældre dansk navn Kristmåned. det er årets sidste måned, men vinterens første. for mangen er det en måned med jule travlhed og traditioner. Det er her vi har advents søndage, de første kan nu godt ligge i november og gør det ofte, vi har Lucia, vintersolhverv, julen med både første og anden jule dag til og som rosinen i pøse enden nytårs aften, og så er kalender året slut.

Advent

Der er fire adventens søndage og ordet betyder komme. Der bliver tændt et lys på hver af de fire søndage der er inden jul, som en forberedelse på Jesus fødes, som holdes den 24. Traditionen med adventskransen har sine rødder i Tyskland, den var i Jylland allerede i 1700-tallet, rasten af landet var først med omkring

  1. verdenskrig. I mange år var lysene hvide og båndene røde det kommer fra besættelsen under 2. verdenskrig hvor de nationale farver en særlig betydning, men i dag er det eneste der er fast at der er fire lys.

Lucia

Lucia optog er ikke en særlig gammel tradition i Danmark, det blev afholdt i 1944, ideen kom fra journalisten H.T. Meyer fra “Week-End”, efter svensk forbillede. Det formede sig som en skønhedskonkurrence, hvor ugebladets læsere kunne stemme på, hvem der skulle være Lucia-brud.

Under besættelsen gjorde Frantz Wendt , der var Foreningen “Nordens” generalsekretær, en stor indsats for at udbrede Lucia-traditionen og det nåede den også ud til skoler, alderdomshjem mm. Efter krigen, da det blev til at få lys igen bredte traditionen sig over hele landet. I dag er det mest børn/unge fra forskellige institutioner der går Lucia.

Lucia har helgendag den 13. december og det er her optoget udføres, det er dog ikke særligt højtideligt i Danmark at det er lige denne dag, flere steder er det efter hånden rykket så det passer med julefester i børnehaver og fritidshjem.

Santa Lucia er den hellige Lucia af Syrakus, hun levet under Diocletians kristenforfølgelser, hvor hun blev martyr. Legenden om Lucia siger, at hendes mor var syg, og derfor drog de til den hellige Agathe af Cathanias grav. Her bad de for moderen, Agathe viste sig og helbrede moderen. Hun fortalte, at hun ville blive martyr. Her efter foræret Lucia alle sine ejendele til de fattige, dette gjorde hendes forlovede vred. Han angav hende til myndighederne, og de besluttede, at hun skulle anbringes i et bordel. Da de kom for at slæbe hende af sted, stod hun så tungt og fast som en klippe, og end ikke adskillige okser og mænd kunne rokke hende af stedet.

Man forsøgte at brænde hende, det slog fejl, og til sidst jog man et sværd gennem hendes hals, hvorefter hun endelig døde. En del af legenderne om hende fortæller også, at hun river sine smukke øjne ud, så ingen mand skal forelske sig i dem.

Vintersolhverv – Jul

Julen er ældre end kristendommen og Jesus og enlig havde jeg tænkt at skille de to i vintersolhverv og den kristen jul, men jeg syndes julen er så besynderlig en tradition, at jeg vælger at sætte det under en. “Vi” fejrer Jesus fødsel den 24., men astronomiske iagttagelser pejler på at denne fødsel er 4 år tidligere og om foråret (det er den “lede” stjerne jeg henviser til, som man kan se eksistensen af). Det er den ene del af det besynderlige, den anden del er at det i den første tid som kristen var det slet ikke tilladt at holde fødselsdag, jul det kom lige som en tilføjelse ca. 300 året efter Kristi. Her fastsætter man den 25.til at være den dag Jesus blev født, og man valgte at samme smelte det med de hedenske vintersolhverv, fordi man af erfaring viste at folk ikke ville slippe sine festligheder og traditioner, så var det nemmere at de betød noget andet og så blev det så lige i orden at holde fødselsdag. Måske det hjalp at Kejser Konstantin den Store legaliserede kristendommen i 313.

Juledagene består af lille juleaften d. 23., juleaften d. 24., juledag d. 25. og 2. juledag d. 26. Hvor vintersolhverv ligger ca. den 21. Den 25. december er også juledag for os i Danmark og Jesu fødselsdag, men vi fejrer det d. 24. og om aftenen, dette skyldes en gammel forståelse af døgnets forløb. Den gang startede den nye dag, når solen gik ned.

I før kristen tid var julen altså en midvinterfest, og ikke en fødselsdag. Ordet jul stammer fra det hedenske ord Jòl, der var navnet på midvinterfesten, en begivenhed til fejring af, at det nu gik mod lysere tider, det var her, hvor ønsket om fred og frugtbarhed i det kommende år. I Danmark forsøgte kirkens overhoveder også at ændre højtidens navn, men det er ikke løkkes, selv om det for en del er fejring af Jesus barnet, så navnet på denne højtiden er mere en hedensk end den er kristen.

Julemaden

Julen har til alle tide været forbundet med god mad. Ved midvinterfesterne fejrede man lysets komme med masser af mjød og sul, i dag er der juleøl og flæskesteg. Med Peters jul i 1866 kom for idéen med at spise gås, som efterhånden er blevet til and. Ris a la mande er pære dansk, på trods af det fransk klingende navn. Risengrød var oprindeligt en luksus spise, som man kun fik til jul. På et tidspunkt i 1900- tallet fik borgerskabet ideen med at vende flødeskum, vanilje og mandler i grøden.

Jule grisen

Jule grisen er ofte både noget der bliver serveret og pyntet med ved en dansk jul. Man havde tradition for at slagte jule grisen som var fedet op hele året og som skulle give mad nok til både juleaften men også en hel del flere dage efter følgende. Grisen eller vi kunne jo kande den for galten er et gammelt hedensk frugtbarhedesymbol, der er den som er i Valhalla Særimner der bliver kogt hverdag og om aften er den hel og levende igen og klar til at give mad til alle i Valhalla dagen efter

Julebukken

I dag er der en halm bunke dunder sammen med røde bånd, så det liner en buk, men det har det ikke altid været. Der er to variationer på denne tradition, men uanset hvad er der ingen sikkerhed fro hvor den enlig kommer fra, vi ved dog at den kendes heri Norden.

Det ene bud at julebukken kan være opstået ud af middelalderens kirkelige julespil, hvor julebukken er et symbol på fanden. (måske er forsøg på at kirken absolut skal have patent på det hele).

Det andet bud er, at det er et levn fra en gammel vikingeskik, at man ofre en buk for at få et godt år. I vikingetiden kender vi også til at bukken var som en juleleg. En person blev klædt ud som julebuk – fæl med pels, klæde og horn, denne skulle komme ind i stuen og skræmme folk. Her efter skulle bukken fordrives ved at give den mad og søde sager.

Julenissen

Var et påfund af maleren Constantin Hansen i 1836, da han skulle holde julefest i Rom havde han pyntet op med julenisser. Denne ide syndes borgerskabet om i Danmark og har siden været en del af den danske jul. Til forskel fra den gamle gård nisse har julenissen en familie med kone og børn.

Nisserne har slet ikke noget med julen at gøre og nisser stammer kom lang tid før kristendommen. Han var som udgangspunkt et hyggeligt væsen, der passede på gårdens beboere, både mennesker og dyr. Og dette gjorde han ii bytte for at man behandlede ham godt, ved at sætte grød til ham. Var man ikke god ved nissen kunne han finde på at forlade gården og rejse af sted med al lykken.

At nissen fik en stører rolle ved juletid kan også skyldes risengrøden da det var en luksus spise, og man spiste kun risengrød til helt særlige lejligheder, såsom julen. Her skulle husnissen selvfølge have noget af det gode, og man satte risengrød på loftet for at holde ham i godt lune.

Julemanden

Julemanden er i bund og grund en kristen skikkelse der hører julen til. Historien der danner grunden for denne figur er den hellige Nicolaos, en mand der blev biskop i Myra (det nuværende Tyrkiet) omkring år 300 og sener helgen kåret. Sankt Nikolaus blev fra det 6. århundrede fejret i den kristne verden og hans dødsdag fejres d. 6. december, mange steder fejres han ved at give små anonyme gaver til børn d. 6. december. Legenden fortæller at Nicolaos der var søn af velhavende forældre, brugte sin formue til at gøre gode gerninger med ved at hjælpe dårligere stillede.

I 1800-tallet kommer Nicolaos der nu heder Santa Claus til Europa, i Danmark kommer han til at hede julemanden. Den første julemand vi ser i Danmark er fra Peters jul fra 1866, her heder han “Den Gamle Jul”. Han går igennem byen med et lille lys i hatten, han lytter ved dørene, de steder, hvor børnene er frække går han forbi og de steder, hvor de er artige går han ind, her tager han lyset fra hatten og tænder juletræet med det og den rigtige julestemning spreder sig.

Det kommer sener at det er julemanden der giver gaver ud, hidtil var det faktisk nissen der gjord det. I 1898 udgiver Louis Moe – Julemandens Bog, her har vi så den første danske historie der fortæller, at Julemanden sidder hele året langt mod nord og laver legetøj han skal ud med til børene juleaften. Den rød/hvide dragt er faktisk først hans uniform fra 1931 og er “doneret” af Coca Cola.

Juletræet

Traditionen med juletræet stammede fra Tyskland og kom til Danmark med de tyske tilflytter. Det tyske håndværkerlaug hold en slags juletræsfest, hvor et stort pyntet grantræ blev sat ind i laugssalen, træet blev ståede til Hellig Tre Konger, her efter fik medlemmernes børn så fik lov til at tage det der hang på træets grene.

Det første juletræ som vi kender til i Danmark blev tændt på et sydsjællandsk gods i 1808 (Holsteinborg). Men der er ikke meget at hente om dette træ. Det næste der er beskrevet er et juletræ i København i 1811 hos doktor Martin Lehmann i Ny Kongensgade nr. 221. Men det varede nu en del år, før juletræet slog bredt igennem. Det var faktisk først omkring 1.verdenskrig her bliver juletræet også for borgerskabets.

Topfiguren på træet; Juleenglen, Betlehemsstjernen eller en stork, som eksemplet er i Peters jul og som er en reference til Jesu fødsel er de kristne. Men Jule spyddet og nissen har også haft sin plads i træets top.

Mistelten

I Danmark har mistelten været brugt mod ondskab, mareridt, nervesygdomme, forhøjet blodtryk, led infektioner, åreforkalkning og epilepsi. Den hade en stor symbolsk betydning, da den blev forbundet med renhed og uskyld. Den kunne holde ondskab, ulykke og trolddom væk – derfor hængte man den over døren. I de senere år er den især blev det en juletradition, at en mand og en kvinde, som kommer til at stå under en Mistelten, skal kysse.

Nytårsaften

årets sidste aften markerer afslutningen på det gregorianske kalenderår. Her i Danmark holdes er traditionen for denne aften kransekage, Dronningens nytårstale, for nogen nytårs torsk, selv om det er ved at forsvinde, 90-års-fødselsdagen, klokken 24 Københavns Rådhus slår 24, champagne, der bliver sunget – “Vær velkommen, Herrens år”, fyrværkeri og nytårsforsæt.

Det med at holde nytårstalen for folket, det var Christian 10. som starte det i 1941 d. 1/1, det foregik i radioen. Den første nytårstale i fjernsynet 1958 med Frederik 9. udsendelsen blev vist d. 31. december, og ikke d 1. januar, og her siden været traditionen. Københavns rådhus begyndte for første gang at ringe med klokkerne natten til d. 1. januar år 1900.

Efter år 1900 blev det almindeligt at fyre fyrværkeri af. Før hen var det kun soldater og jægere der skød op i luften for at markere årsskiftet. Larmen har haft til hensigt at skramme mørkes væsner væk da denne nat var en nat hvor overgangen mellem det gamle år og det nye var magisk.

Man kunne denne aften ændre sin skæbne i det kommende år, fx kunne man stå med en mønt præcis 24, hvilkedet gjorde at ville man ikke komme til at mangle penge i det nye år. Eller man kunne gå ud for at møde årets første måne, med hænderne fulde af det, man ønskede sig og det ville gå i opfyldelse i det kommende år

Men det var ikke helt ufarligt at færdes udenfor denne nat, både på grund af overgangsvæsnerne, men også fordi man havde en skik med kaste med lertøj og potter på folks døre for at lave larm. En anden skik, med at larme, fra Sydjylland og Færøerne var at gå rummelpot (nytårsskik)”, som var en lerkrukke overdækket med svineblære, et huld i midten og en pin der blev stukket ned i hulet, dette lammer gevaldigt når pinden bliver trukket op og ned.

Vejr varsler for december

Middeltemperatur: 1,6 °C              efter 2001  2,2 °C

Nedbør: 66 mm                                                    61 mm

Soltimer: 43                                                          45

 

hvis vejret er smukt i den første adventsuge, vil det forsætte med smukt vejr til jul. Julesommer giver påske vinter. En hvid jul varsler en grøn påske og solskin i julen vaser et stormfuld, men frugtbart år.

Den 6. Vejet på denne dag varsler vejret for hele måneden.

Den 9. Tørvejr på denne dag varsler en mild vinter.

Den 25. Regn på juledag varsler gråt og fugtigt vejr i fire uger.

Indsamling til forråd, begræns det i denne måned og lad naturen være dyrenes indkøbscenter uden vi blander os i det.

 

Litteratur:

Familiens bog om årets traditioner, Ulrikke Gercke mfl. Politikkens forlag.

Køkkendagbogen, Anette Eckmann, Lindhardt og Ringhof, 2004.

Heksens håndbog, Dannie Druehyld, Høst og Søn, 1998.

Magi & heksekunst. Dalua; Aschedhoug, 2000

Wicca, Scott Cunningham, 2004 (findes på dansk som Lær og forstå Wicca)

Jeg har desuden lånt en bog om julemanden og om nissen, dem har jeg desværre ikke skrevet ned, men noter her fra er også brugt.

Hjemmesiden: Vejrvarsler.dk og dmi.dk