Skrevet 2010 opdateret 2026.
December er opkaldt efter decem, der er latin for ti, igen talt ud fra at marts i sin tid var årets første måned. Det ældre danske navn er Kristmåned. Det er årets sidste måned, men vinterens første. For mange er det en måned med juletravlhed og traditioner. Det er her vi har adventssøndage, den første af disse kan nu godt ligge i november og gør det ofte, vi har Lucia, vintersolhverv, julen med både første og anden juledag og som rosinen i pølseenden nytårsaften, og så er kalenderåret slut.
Advent
Der er fire adventssøndage, og ordet betyder komme. Der bliver tændt et lys på hver af de fire søndage, der er inden jul, som en forberedelse på Jesu fødsel, som holdes den 24. Traditionen med adventskransen har sine rødder i Tyskland, den var i Jylland allerede i 1700-tallet, resten af landet var først med omkring 1. verdenskrig. I mange år var lysene hvide og båndene røde. Det kommer fra besættelsen under 2. verdenskrig, hvor de nationale farver havde en særlig betydning, men i dag er det eneste, der er fast, at der er fire lys.
Lucia d. 13
Lucia optog er ikke en særlig gammel tradition i Danmark. Det blev afholdt i 1944, ideen kom fra journalisten H.T. Meyer fra “Week-End”, efter svensk forbillede. Det formede sig som en skønhedskonkurrence, hvor ugebladets læsere kunne stemme på, hvem der skulle være Lucia-brud.
Under besættelsen gjorde Frantz Wendt, der var Foreningen “Nordens” generalsekretær, en stor indsats for at udbrede Lucia-traditionen og det nåede den også ud til skoler, alderdomshjem mm. Efter krigen, da det blev til at få lys igen, bredte traditionen sig over hele landet. I dag er det mest børn/unge fra forskellige institutioner, der går Lucia.
Lucia har helgendag den 13. december, og det er her optoget udføres. Santa Lucia er den hellige Lucia af Syrakus, hun levede under Diocletians kristenforfølgelser, hvor hun blev martyr. Legenden om Lucia siger, at hendes mor var syg, og derfor drog de til den hellige Agathe af Catanias grav. Her bad de for moderen. Agathe viste sig og helbrede moderen. Hun fortalte, at hun ville blive martyr. Herefter forærede Lucia alle sine ejendele til de fattige, dette gjorde hendes forlovede vred. Han angav hende til myndighederne, og de besluttede, at hun skulle anbringes i et bordel. Da de kom for at slæbe hende af sted, stod hun så tungt og fast som en klippe, og end ikke adskillige okser og mænd kunne rokke hende af stedet.
Man forsøgte at brænde hende, det slog fejl, og til sidst jog man et sværd gennem hendes hals, hvorefter hun endelig døde. En del af legenderne om hende fortæller også, at hun rev sine smukke øjne ud, så ingen mand skal forelske sig i dem.
Jule kort
Man kan sige, at den kinesiske nytårshilsen er forgængeren til julekortet, og det eksisterede i 300 f.v.t. Senere kom traditionen til Mellem-Europa. De “rigtige” julekort, som vi kender dem i dag, blev sendt i England i 1843, da trykkerier udviklede en egentlig masseproduktion, så kortene kunne købes til en overkommelig pris, og det blev rigtig populært. I Danmark har de masseproducerede kort været i handlen omkring 1870’erne, men det var faktisk først med postvæsenet, at det virkelig blev udbredt, og det var først efter 1900.
Julemærket
Postmester Ejner Holbøll fik i 1903 ideen til julemærket, og det blev lavet i 1904. Ideen var at lave en støtte for syge og svage børn, finansieret igennem et frimærke, der supplerer det almindelige frimærke, der blev sendt med julekortene. Det gør julemærket pære dansk, og ideen har efterfølgende bredt sig til andre lande. Det er heraf julemærkehjem kommer, og det første af dem kom i 1911.
Kalenderlyset
Det var den danske journalist/forfatteren Lis Byrdal, der i sin bog ‘Små Fester- Glade gæster’ (1935) foreslog, at børn kunne lave 23 tynde blyantstreger på et lys og brænde til hver streg, hver dag indtil den 24. december.
Faktisk foreslog hun, at man kunne skrive små julehilsner/vers på lyset, som så brændte af efterhånden. Idéen blev ret populær, og efter 10 år kom det første kalenderlys, det blev fabriksfremstillet under 2. Verdenskrig.
Julekalenderen
Kommer fra Tyskland, hvor den blev masseproduceret fra 1903. Den første julekalender bestod faktisk af to sider, eller ark papir, om du vil. Den ene side havde 24 billeder på, og den anden havde 24 vers på. Ideen var, at man skulle læse verset på dagen, finde det billede, der hørte til, klippe det ud og sætte det over verset.
Det var Gerhard Lang, der fik ideen. Han var inspireret af sin mor, som da han var lille gav ham en kage hver dag i december op til jul. I 1920 videreudviklede han så konceptet til den tolags kalender, vi kender i dag, og Julekalenderen kom til Danmark i 1930’erne.
Sverige videreudviklede ideen og lavede en radio-udgave i 1957. Det var radioverten Rolf Bergström, der havde fået ideen, og den blev ledsaget af en trykt julekalender, og så i 1960 kom der også en svensk julekalender på tv.
I Danmark koperet vi radio- og tv-kalenderen ideen i 1962, og DR lavede julekalenderen Historier fra hele verden.
Der ligger en “skole” julekalender om traditioner i norden og Grønland, den er nu herlig nok, hvis man gerne vil vide mere om de forskellige traditioner og passer til dem der går i 4 – 6 klasse, du kan finde den her.
Vintersolhverv
Vintersolhverv ligger d. 21. – 23. december, det regnes nøjagtigt ud, fra hvornår jordens polare halvkugle er længst væk fra stjernen. Det er den korteste dag og den længste nat på året.
Yule
Se det her bliver lidt interessant, for her har vi både hvad det har været, hvad det blev til, og hvad folk i dag påstår det er, jeg skal prøve at holde tungen lige i munden her. Hvad vi ved med sikkerhed er, at det vi kender som jul er et ord, der kan spores helt tilbage til det gotiske sprog i ordet ’jiuleis’, som har været navnet på november eller måske december, og som er i det oldengelske ord ’guili’, som yule er udledt af, og som egentlig er for både december og januar.
Derud over bliver jul på oldnordisk også kædet sammen med guden Odin, der mellem sine mange navne også hed Jòlnir /han, som er jul og Jòlfadr /julefader. Så i ordet jul har vi oprindelsen til, at julen er en hedensk festlighed.
Oprindeligt har fejringen af yule foregået over flere dage, spredt ud over december eller januar. Festlighederne og de tilhørende traditioner var for at fejre, at man gik mod lysere tider. Det var en række af overgangsfester med masser af mad og mjød, og man skålede og ofrede til de nordiske guder og bad om et godt år, og selve det med at demonstrere overflod var en vigtig del af yule, da festlighederne skulle symbolisere det kommende års frugtbarhed.
Og så til det der er diskussion om: nogle mener, at den førkristne jul, altså yule, lå ved vintersolhvervet omkring d. 21. eller 22. december, og andre mener, at det kunne folk i sen tid ikke vide, hvornår præcist var solhverv, så de mener, at det lå ved midvinternatten, mellem 19.-21. januar.
Yule som sabbat
Ser du, i denne udgave er yule en af de 8 sabbatter, som hører til wicca. Her betragtes yule som en mindre sabbat, fordi de følger de keltiske mærkedage. I wicca tager gudinden og guden naturens rolle på sig, og årets gang bliver på den måde en fortælling om gudinden og guden.
Her er det, gudinden genvinder sit helbred, efter at have født guden, og tager igen jomfruens skikkelse. Guden er ikke særlig aktiv, men han forsøger at skinne mere og mere for hver dag og bliver på sen måde stærkere for hver dag. Tiden er til, at han/solen vokser til at blive den unge gud, når foråret kommer. Gudinden vil herefter optræde som “den gamle”/ the crone, indtil hun igen som jomfru møder guden ved foråret kommer.
Det skal siges, at de 8 sabbatter ikke på noget tidspunkt har været samlet i løbet af et år, noget sted i verden, før Gerald Gardner, der var stærkt inspireret af Margaret Murray, engang samlede dem sammen med Doreen Valiente i 1950’erne. Så de er absolut en nyere opfindelse i den form, som de 8 sabbatter har i dag.
Wiccas 8 sabbatter “rejste” ud af wicca og blev “berømt” og knuselsket af alle mulige hekse fra hele verden, de kunne godt se, at det ikke bare var datoer i en kalender, men også en fortælling om årets gang. Her i Danmark blev sabbatterne gjort meget lokale gennem Danni Drudehyls bog Heksenes Håndbog.
Flere og flere tager de 8 sabbatter til sig. Jeg har set det i nogle asatrogrupper og hos hekse, der kalder sig nordiske hekse, og som ikke er wiccanere. Her bliver sabbatter godt nok byttet ud med blót, lige i tilfældet ville godt kunne kaldes et vintersolhverv eller vinterblót. Her fejres solens tilbagekomst, og her er håb. Og der tages afsked med den gamle sol – det gamle år, og der tages hul på et nyt. En tradition er at våge hele denne nat, til Sol atter viser sig over horisonten næste morgen.
Juledagene
I førkristen tid var julen en midvinterfest, og ikke en fødselsdag, og derfor er julen ældre end kristendommen og Jesus. Ordet jul stammer fra det hedenske ord Jòl, der var navnet på midvinterfesten, en begivenhed til fejring af, at det nu gik mod lysere tider, det var her, hvor ønsket om fred og frugtbarhed i det kommende år. I Danmark forsøgte kirkens overhoveder også at ændre højtidens navn, men det er ikke lykkedes, selv om det for en del er fejring af Jesus-barnet, så navnet på denne højtid er mere hedensk end kristen. Juledagene består af lille juleaften d. 23., juleaften d. 24., juledag d. 25. og 2. juledag d. 26.
Det var først efter 300 år, at man fastlagde Jesu fødselsdag, og den blev lagt så den kunne smelte sammen med det hedenske vintersolhverv. Før det holdt de tidlige kristne slet ikke fødselsdag; det var faktisk helt uset, fejring af en fødselsdag var af hedensk oprindelse. Her mente man at onde ånder/magter kunne angribe en på sin fødselsdag, at man havde venner om sig på dagen, og at deres lykønskninger kunne beskytte mod faren. Desuden bliver der ikke i Bibelen beskrevet en fødselsdag, men det at ære Jesus’ død fremover bliver der snakket om.
Og så må vi lige tale om elefanten i kostalden, nemlig det at Jesus’ fødselsdag skulle ligge i december. Det er jo det, der fejres d. 24. (Og det er egentlig noget rod, for det er d. 25, men det vender vi tilbage til.) Vi hører i Bibelen, at hyrderne opholdt sig under åben himmel, da en engel kom trampende med nyheden om Jesus’ fødsel. Omkring Betlehem, hvor fødslen foregår, ved vi, at hyrderne var ude under åben himmel fra april til november måned, og derefter kom dyrene indenfor. Man ville ikke kunne overnatte senere end det, da det ville være for koldt. Men det at lægge den ved vintersolhverv har selvfølgelig smeltet personen Jesus sammen med noget mytisk om solen, den sol, der vender sig mod lyset.
Den 25. december er også juledag for os i Danmark og Jesu fødselsdag, men vi fejrer det d. 24. og om aftenen. Dette skyldes en gammel forståelse af døgnets forløb. Dengang startede den nye dag, når solen gik ned.
3. Juledag
d. 27/12 var en katolsk helgendag kaldet “Festum St. Johannis Evangelistæ”, dvs. en helgendag for apostlen Johannes, som ifølge traditionen skulle have været død på denne dag. Den blev afskaffet under helligdagsreformen i 1770, se denne her.
De tolv juledage
Er nedtælling eller optælling øøhh jeg ved ikke lige, hvad vi skal kalde det, men det er fra Jesu fødsel d. 25. til markeringen af, at der var nogen, der så Jesus-barnet og kom med ofringer, det er så de hellige tre konger. Se mere om det under januar, her.
Julemaden
Julen/yule har til alle tider været forbundet med god mad. Ved midvinterfesterne fejrede man lysets komme med masser af mjød og sul, i dag er der juleøl og flæskesteg. Med Peters jul i 1866 kom på idéen med at spise gås, som efterhånden er blevet til and.
Ris a la mande
Er pære dansk, på trods af det fransk klingende navn. Risengrød var oprindeligt en luksusspise, som man kun fik til jul. Den har to oprindelseshistorier.
Den ene siger at det var på et tidspunkt i 1900-tallet, da borgerskabet fik ideen med at vende flødeskum, vanilje, eksperimenterede simpelthen med risengrøden, for at få risene til at udvide sig, så de fyldte mere, risene var dyrere dengang. Den anden historie er, at retten blev lavet af en fransk kok, der arbejdede på Hotel d´Angleterre i København. Begge dele kan jo godt være sandt, det kan være kokken forfinede retten måske med mandlerne og navngav den måske.
Sidst i 1800-tallet blev det folkeeje at spise risalamande juleaften, for i takt med at ris blev billigere, blev den almindelige risengrød hverdagsspise. Den havde nemlig tidligere været det man spiste juleaften.
Pebernødderne
Pebernødderne er helt tilbage fra middelalderen og et af julens ældste bagværk. Med stor sandsynlighed har det, at de er blevet kaldt nødder, noget at gøre med deres størrelse, form og nok også fordi de i gamle dage blev bagt uden nogen form for hævemiddel og derfor hårde.
Julegrisen
Julegrisen er ofte både noget, der bliver serveret og pyntet med ved en dansk jul. Man havde tradition for at slagte julegrisen, som var fedet op hele året, og som skulle give mad nok til både juleaften, men også en hel del flere dage efterfølgende. Grisen (eller vi kunne jo kalde den for galten) er et gammelt hedensk frugtbarhedssymbol, der som i Valhals Særimner bliver kogt hver dag og om aftenen og er helt og levende igen dagen efter og klar til at give mad til alle i Valhalla igen, dagen efter.
Glögg
Glögg stammer tilbage fra middelalderen i 1400-tallet og kommer fra de tyske egne omkring Rhinen. Det er en varmet rødvin, tilsat krydderier, og den drikkes varm. Den hoppede i første omgang over Danmark og blev en ting i Sverige, og det er også herfra navnet stammer, det kommer af ’Glödgad’ som refererer til en ”afbrændt” drik. Den kom til Danmark via Sverige omkring Anden Verdenskrig.
Æbleskiver
Helt tilbage fra 1600-tallet, her lavede man æbleskiver, dog i en anden form, en slags pandekagedej, der blev stegt på en pande over åben ild, de blev – `stegte æbleskiver´. Men de ændrede sig, og i 1800-tallet dukkede de op, som vi kender dem i dag, nogle som runde bolde. Det var fordi man i 1800-tallet fik støbejernskomfurer og med den æbleskive-panden. Flere steder fik både karle og piger æbleskiver til jul som en slags julegave af deres arbejdsgivere. Det blev mere og mere almindeligt at spise æbleskiver til højtiderne, men fordi gemme-æbler ikke var noget man bare havde hele året, kom æbleskive-opskrifter uden æbler.
Julebukken
I dag er der en halm bunke dunder sammen med røde bånd, så det liner en buk, men det har det ikke altid været. Der er to variationer på denne tradition, men uanset hvad er der ingen sikkerhed for hvor den enlig kommer fra, vi ved dog at den kendes her i Norden.
Det ene bud at julebukken kan være opstået ud af middelalderens kirkelige julespil, hvor julebukken er et symbol på fanden. (måske er forsøg på at kirken absolut skal have patent på det hele).
Det andet bud er, at det er et levn fra en gammel vikingeskik, at man ofre en buk for at få et godt år. I vikingetiden kender vi også til at bukken var som en juleleg. En person blev klædt ud som julebuk – fæl med pels, klæde og horn, denne skulle komme ind i stuen og skræmme folk. Her efter skulle bukken fordrives ved at give den mad og søde sager.
I 2017 var der nogen (Rune Hjarnø Rasmussen), der tog initiativet til et jule-bukke-optog gennem København, med formål at få noget af den gamle jul tilbage. Idéen er en slags mørkets karneval, og ikke som mørket som i ond, men som i et, der bevæger sig i mørket, at klæder sig ud som disse væsner som trolde, spøgelser, hekse, helhekse og de med et fakkeloptog “kalde” lyset tilbage og fornye verden, og på den måde hylde mørkets væsner og lyset tilbagekomst. Optoget foregår i december men ligger ikke på en fast dato.
Krampus
Krampus er overhovedet ikke en dansk tradition. Men det er de sociale medier og grupper. For at få julebukken tilbage, der har i senere tid alligevel fundet sin vej til Danmark. Krampus er en mærkelig, mystisk figur, der følger Sankt Nikolous. Den deler gaver ud til de søde og artige børn, herefter kommer Krampus og skræmmer og straffer de uartige børn. Oprindelsen er noget uklar, men det tænkes, at det er fra før kristen tid og siges at være en søn af hel. I Østrig, Bulgarien, næh, i Østrig, Bayern, Tjekkiet, Kroatien, Slovakiet, Sydtyrol og Slovenien har figuren under forskellige navne udviklet sig til at være S. Niklas’ følgesvend. Krampus kan sagtens optræde i flok. Specielt i Alperne er det en stor ting, her er der nogen, der hvert år arrangerer et optog, hvor de er udklædt som Krampus. Denne figur har nu fået en plads i det før omtalte julebukkeoptog. Og faktisk er det sådan, at man i Skandinavien forbinder den med julebukken, men det er intet, der tyder på, at den er forbundet.
Julenissen
Det var et påfund af maleren Constantin Hansen i 1836, da han skulle holde julefest i Rom, havde han pyntet op med julenisser. Denne idé syntes borgerskabet om i Danmark og har siden været en del af den danske jul. Til forskel fra den gamle gårdnisse har julenissen en familie med kone og børn.
Nisserne har oprindeligt slet ikke noget med julen at gøre, og nisser kom lang tid før kristendommen. Han var som udgangspunkt et hyggeligt væsen, der passede på gårdens beboere, både mennesker og dyr. Og dette gjorde han i bytte for, at man behandlede ham godt, ved at sætte grød til ham. Var man ikke god ved nissen, kunne han finde på at forlade gården og rejse af sted med al lykken.
At nissen fik en større rolle ved juletid kan også skyldes risengrøden, da det var en luksusspise, og man spiste kun risengrød til helt særlige lejligheder, såsom julen. Her skulle husnissen selvfølgelig have noget af det gode, og man satte risengrød på loftet for at holde ham i godt lune.
Julemanden
Julemanden er i bund og grund en kristen skikkelse, der hører julen til. Historien, der danner grunden for denne figur, er den hellige Nicolaos, en mand der blev biskop i Myra (det nuværende Tyrkiet) omkring år 300 og senere helgenkåret. Sankt Nikolaus blev fra det 6. århundrede fejret i den kristne verden, og hans dødsdag fejres d. 6. december. Mange steder fejres han ved at give små anonyme gaver til børn på denne dag, altså d. 6. december. Legenden fortæller, at Nicolaos, der var søn af velhavende forældre, brugte sin formue til at gøre gode gerninger ved at hjælpe dårligere stillede.
I 1800-tallet kommer Nicolaos der nu hedder Santa Claus til Europa, i Danmark kommer han til at hedde julemanden. Den første julemand, vi ser i Danmark, er fra Peters jul fra 1866, her hedder han “Den Gamle Jul”. Han går igennem byen med et lille lys i hatten, han lytter ved dørene, de steder, hvor børnene er frække, går han forbi, og de steder, hvor de er artige, går han ind, her tager han lyset fra hatten og tænder juletræet med det og den rigtige julestemning spreder sig.
Det kommer senere at det er julemanden der giver gaver ud, hidtil var det faktisk nissen der gjorde det. I 1898 udgav Louis Moe – Julemandens Bog, her har vi så den første danske historie der fortæller, at Julemanden sidder hele året langt mod nord og laver legetøj, som han skal ud med til børnene juleaften. Den rød/hvide dragt og det lille tykke korpus er faktisk først hans uniform fra 1931 og er “doneret” af Coca Cola.
jule/yule logen – yule kævle
En gammel tradition, der symboliserer den nyfødte sol, som bringer lyset med sig. Det er ikke helt klart, hvor traditionen kommer fra, men umiddelbart kan det godt se ud, som om den er fra Norge engang i middelalderen. Den oprindelige idé var at tage en stor træstamme, brænde den over 12 nætter, for at rense huset for synder og fejre den gradvise forlængelse af dagene. Fra juleaften til hellige 3 Konger/ den 5. januar, som også kaldes den tolvte nat. (en lille note, det er godt nok noget af en stor træstamme, hvis den skulle brændes ud i en, jeg tænker, at det har været meningen, at det godt kunne være i flere stykker, men alle fra samme træstamme, men jeg har ikke kunnet finde info om det)
I dag er træet blevet mindre, det er nu en kævle med lys på, og som så ikke skal ind i en brændeovn, men bare stå som en borddekoration. Den bliver dekoreret, og den tændes med en ikke helt udbrændt lysstump fra sidste år, og den tændes igennem tolv aftener (og slukkes for natten). Der skal gemmes en lysstump til næste år, det symboliserer kontinuerlighed, denne lysstump holdes hele året som en beskyttelsesamulet. Kævlen er ofte af egetræ, men det er ikke en nødvendighed.
Jule stokken.
Her er der en blanding af fortællinger om, hvordan tradition blev til, men umiddelbart ikke nogen årstal.
Den ene historie fortæller om Sankt Nikolaus. Det siges, at være en gavmild biskop fra det 4. århundrede. Han havde hørt om en fattig far, der ikke havde råd til at give sine 3 døtre medgift. Og derfor så sig nødsaget til at sælge dem. Nicolas hørte om den fattige far og ville hjælpe, så i al hemmelighed kastede han tre poser guld gennem vinduet hos familien. Det var midt om natten og tilfældigvis havde pigerne sat deres strømper til tørre ved pejsen, og det var her guldet landede.
Så er der udgaven, der fortæller, at julesokken kommer fra gamle europæiske juletraditioner: Her stillede børn deres sko frem i håb om at få små gaver eller søde sager. Og så er Sankt Nikolaus på spil igen, han ville om natten lægge mønter i børnenes sko, der var sat frem ved pejsen, og over tid blev skoene så erstattet med julesokker.
Og så er der lige en til her er traditionen en, der går tilbage til 800-1000. Her satte børnene deres støvler frem og puttede hø og grønt i dem, så Odins hest, Sleipner, havde noget at spise, når Odin gjorde holdt på sine lange rejser. Og som tak ville Odin fylde børnenes støvler med søde sager og små gaver.
Julegaver
I Ludvig Holbergs komedie ”Julestuen” fra 1724 gik husfaderen rundt med en kurv med gaver og delte ud. Her var gaverne uden indpakning. Men allerede et sted i renæssancen (1536-1660) gav man julegaver, i den tid var det jo en kristen religiøs fejring, og det var ikke ualmindeligt, at man i velhavende hjem delte gaver ud. Fx kunne tjenestefolket få de før omtalte æbleskiver. Dengang blev gaverne delt ud før julelegene, der var festens enlige højdepunkt.
På et tidspunkt, da juletræet kom til Danmark (se herunder), blev gaverne en del af træets pynt, og når der ikke var plads til flere gaver på træet, blev de lagt under træet, stadig uden indpakning.
Gaverne til børnene ændret sig fra spisegaver til mere legetøjsagtige gaver, fx kunne det være dukker, kæpheste, sprællemænd eller mere kristne udgaver som en Noahs ark med dyr. Senere igen omkring midten af 1800-tallet blev legetøjet for drengenes vedkommende lidt mere militæragtigt som trommer, trompet eller måske en træsabel. På det tidspunkt var det heller ikke længere kun husets herre, der gav gaver, børnene gav også gaver til deres forældre.
Og så endelig omkring 1890’erne begyndte gaverne at blive pakket ind, så kan man blive overrasket over indholdet af gaverne, og nu lægges alle gaverne ind under træet.
Juletræet
Traditionen med juletræet stammede fra Tyskland og kom til Danmark med de tyske tilflyttere. Det tyske håndværkerlaug holdt en slags juletræsfest, hvor et stort pyntet grantræ blev sat ind i laugssalen, træet stod til Hellig Tre Konger, herefter fik medlemmernes børn lov til at tage det, der hang på træets grene.
Det første juletræ, som vi kender til i Danmark, blev tændt på et sydsjællandsk gods i 1808 (Holsteinborg). Men der er ikke meget at hente om dette træ. Det næste, der er beskrevet, er et juletræ i København i 1811 hos doktor Martin Lehmann i Ny Kongensgade nr. 221. Men det varede nu en del år, før juletræet slog bredt igennem.
Det var faktisk først omkring 1. verdenskrig, her blev juletræet også for borgerskabets. Det første julepynt er spiselige ting, små gaver som trommer, dukker og andet legetøj. Dannebrogsflag, der ofte var på de gale juletræer, viste den nationale tilstand efter 1864, efter vi i Danmark tabte krigen i 1864, måtte sønderjyderne hverken tale dansk eller flage med Dannebrog, men de kreative sønderjyder flettede julehjerter i rød-hvide farver, som de pyntede op med i stedet for. Faktisk er de flettede julehjerter en særlig dansk tradition. Det ældste bevarede er af glanspapir og er lavet af H. C. Andersen, det er fra 1850’erne, og du kan se det i H.C. Andersens. Senere begyndte man at lave pynt i pap, og de spiselige ting blev erstattet med æbler og pærer i glas.
Julepynten blev meget kristen og skulle få en til at tænke på paradisets have, når de dansede rundt om træet, derfor var topfiguren på træet: Juleenglen, Betlehemsstjernen eller en stork, som eksemplet er i Peters Jul, og som er en reference til Jesu fødsel. Men Julespydet og nissen har også haft sin plads i træets top og er så den ikke-kristne del.
Mistelten
I Danmark har mistelten været brugt mod ondskab, mareridt, nervesygdomme, forhøjet blodtryk, ledinfektioner, åreforkalkning og epilepsi. Den havde en stor symbolsk betydning, da den blev forbundet med renhed og uskyld. Den kunne holde ondskab, ulykke og trolddom væk – derfor hængte man den over døren. I de senere år er den især blevet en juletradition, at en mand og en kvinde, som kommer til at stå under en mistelten, skal kysse.
Nytårsaften
Årets sidste aften markerer aslutningen på det gregorianske kalenderår. Som regnes ud fra Jesu fødsel, men der er lidt noget rod her, for i Matthæusevangeliet bliver Jesus født, mens Herodes den Store er konge. Herodes døde fire år før vor tidsregning. Desuden er der astronomiske iagttagelser, der pejler på, at beskrivelsen af den “lede” stjerne, Jesus var født under, var 4 år tidligere end vores tidsregning. Og så er der lige i Lukasevangeliet, hvor Jesu fødsel også bliver beskrevet. Her var en folketælling, men denne folketælling fandt sted i år seks efter vores tidsregning, så vores år 0 starter et sted midt imellem de to gange, beskrivelserne af Jesu fødsel er beskrevet i Bibelen.
Her i Danmark holdes traditionen for denne aften kransekage, kongens nytårstale, for nogle nytårs torsk, 90-års-fødselsdagen, klokken 24, Københavns Rådhus slår 24, champagne, der bliver sunget – “Vær velkommen, Herrens år”, fyrværkeri og nytårsforsæt.
Det med at holde nytårstalen for folket, det var Christian 10., som startede det i 1941 d. 1/1, det foregik i radioen. Den første nytårstale i fjernsynet i 1958 med Frederik 9. Udsendelsen blev vist d. 31. december, og ikke d. 1. januar, og her siden været traditionen. Københavns Rådhus begyndte for første gang at ringe med klokkerne natten til d. 1. januar år 1900.
Og det med at hoppe ind i det nye år fra en stol, et bord ( her hjemme over hekse kosten der ligger på gulvet) er forholdsvis ny, ca. 50 år gammel, og man gør det for at undgå at træde i skellet mellem det gamle og det nye år.
Efter år 1900 blev det almindeligt at fyre fyrværkeri af. Førhen var det kun soldater og jægere, der skød op i luften for at markere årsskiftet. Larmen har haft til hensigt at skræmme mørkets væsner væk, da denne nat var en nat, hvor overgangen mellem det gamle år og det nye var magisk.
Man kunne denne aften ændre sin skæbne i det kommende år, fx kunne man stå med en mønt præcis 24, hvilket gjorde, at man ikke ville komme til at mangle penge i det nye år. Eller man kunne gå ud for at møde årets første måne, med hænderne fulde af det, man ønskede sig, og det ville gå i opfyldelse i det kommende år.
Men det var ikke helt ufarligt at færdes udenfor denne nat, både på grund af overgangsvæsnerne, og fordi man havde en skik med at kaste lertøj og potter på folks døre for at lave larm. En anden skik med at larme fra Sydjylland og Færøerne var at gå rummelpot (nytårsskik), som var en lerkrukke overdækket med svineblære, et hul i midten og en pind, der blev stukket ned i hullet. Det lammer gevaldigt, når pinden bliver trukket op og ned.
Decembers Fuldmåner:
Decembers fuldmåne bliver kaldt både for koldmåne og den lange-nats-måne, og det er den fuldmåne, der er tættest på vintersolhverv.
Den er også blevet kendt for månen for Yule, den festlighed, der oprindeligt var før den kristne jul, og som ærer den korteste nat og at solen nu vender tilbage. Dog er der lidt debat om den førkristne yule måske har ligget i januar, men det er en anden snak.