Tyren

Den 20. går solen i tyren.

Astrologien er ligesom heksekunst og hoodoo bygget op om de 4 elementer, jord, vand , ild og luft. Tyren er et jord tegn og er bundet til vores værdier.
Tyren bor i det andet hus i zodiakken også kaldet pengehuset. Her finder vi Penge, økonomi,værdier, ressourcer, ejendom, besiddelser, indtægt, forbrug, evner, talenter, anlæg, indirekte selvværd, og tryghed. 
Når vi går ind i tyrens sol er det tid til at tiltrække de gode ting i livet. Tyren bor på Venus, så den her sol handler om luksus, nydelse, forkælelse, ja alt hvad der kan købes til at forsøde livet. Tyre energien er derfor den perfekte sol at lave pengespells under, da tyren elsker penge. Når vi taler værdier, tænker vi ofte på de materielle værdier, men tyren tænker også på de værdier der ikke kan tælles. Derfor er det også en god tid at få lys på dine personlige værdi sæt. Fik du sagt nej og fra til noget under vædderens sol , så lad tyren hjælpe dig med at stå fast i dine beslutninger og inkorporeret dem i din dagligdag.

Måner som arbejder godt sammen med tyrens energi er når månen står i skorpionen, Fisken, krebsen, jomfruen og stenbukken.

Her kan du lave noget magisk arbejde, der virkelig kan tiltrække de værdier tyren ønsker at bringe dig. Det handler om at tage imod al den økonomiske støtte som tyren hersker over.
Da tyren er et jord tegn er en af mine ynglings tyre spells at lave en penge plante, der hele året kan tiltrække ekstra økonomi til dit hjem og bank konto.

Det skal du bruge:

1. En stærk sund potteplante

2. Potte

3. Kaffe

4. Guld glimmer

5. Mønt

6. Aveturin

7. Pyrit

(8. Evt andre krystaller der støtter dit ønske)

9. Brunt papir

10. Pen

11. Rosmarin olie

12. Røgelse

Det du skal gøre:

1. Skriv de ønsker du har for din økonomi ned på et stykke brunt papir.
2. Bed en bøn over papiret og dup en dråbe olie i hver hjørne for de 4 elementer og et dup i midten for verdenssjælen
3. Fold papiret ind mod dig selv
4. Læg det foldede papir ned i potten
5. Læg mønten og krystallerne ovenpå mens du renser med røgelsen og beder over det.
6. Drys guldglimmer over mens du beder om at også dit liv blive forgyldt.
7. Tilsidst sætter du planten oven på det hele og dækker med jord. Nu stiller du planten på dit kontor eller ved din arbejdsplads. Du kan også stille den i din entre. Herfra er det vigtigt at du passer den godt og omsorgsfuldt så den ikke dør. Derfor er det også vigtigt at du vælger en forholdsvis hårdfør plante.
Hver gang du vander din plante, tænker du på at du vander den jord din økonomi vokser i. Når du meditere over nogle arbejdsopgaver eller andre forhold i livet der skal bringe dig ro og overflod i din økonomi, gør det da gerne i din plantes nærhed. Snart vil din plante åbne for de ønskede pengestrømme. 

Asdun har fået hjælp

Asdun har hver måned igennem 2023 fået en hjælpende hånd. Madam Hoodoo alias  Marie Louise Lewandow har skrevet 12 artikler om når solen remmer de forskelige 12 soltegn. 

Se mere om Madam Hoodoo her.