Februar

Februar er opkaldt efter Februus/Mensis Februarius, etruskernes gud fra et folkeslag, der var der hvor det nordlige Italien er i dag. Februus står for underverdenen og renselse. Tidligere hed februar blidemåned, blid betyder lys og hvid. Det er den sidste vinter måned og naturen vågner stille og roligt op igen, himlens fugle vender så småt tilbage fra deres vinter eksil. Men vinteren holder stadigvæk fast i jorden, selvom lyset og varmen kæmper en brav kamp for at få vinteren til at slippe. 

Den 22. er den dag der repræsenterer den hårde vinters afslutning. I februar måned er Imbolg/Kyndelmisse, Valentinsdag og Fastelavn.

Februars måner

Februars fuld måne bliver kaldt Sne måne og som med januars måne har den flere navne. At den er blevet kald sne måne har noget af gøre med vi førhen da vær forholden var anderledes ofte havde den hårde frost i januar og den lidt lette frost som gav asser af sne i februar. Den bliver også kaldt rens og velsin måne, det passer jo enlig meget godt til en måned hvor vinteren renses ud og hvor kyndelmissen stor for at velsine lys. Desuden står sne ofte for symbolet på renselse eller renhed.

Det sker at der er to fuldmåner i februar og i nyer tid har den anden fuldmåne i en måned  fået navnet blåmåne men enlig er den ældre definition af en blå måne  den tredje fuldmåne i en sæson, der har fire fulde måner, dette kaldes en sæsonbetonet blå måne, det sker, ifølge NASA, ca. hvert 2,5 år . Men som sagt er det blevet modernet i nyere tid, at kalde den anden fuldmåne i måneden blåmåne.

Midt Vinter/ Imbolg den 1 eller 2.

Denne dag er dagen der tilhører Brigid, en keltisk gudinde, der også er blevet en kristen helgen. Hendes dag var oprindelig den 1. og den kan både kaldes for Imbolg eller Oimelc. Begge navne henviser til amningen af et moder får og til strømmen af mælk. Den katolske kirke erstattede denne dag med kyndelmisse.

Midt Vinter / Imbolg er både en sen vinterhøjtid og tidlig forårsfest, det er lysets fest både for de hedenske og de kristne og som årtiden selv er det en tid hvor man kan planlægger hvad der skal kommer i rasten af året.

Dagen blev brugt til store sammenskudsgilder, hvor der blev spist, drukket og holdt fest i tre dage.  Man mente at man skulle spise flæsk på denne dag for, at holde sulten fra døren og piske frugttræerne, så de gav støre afkast det. 

En gammel tradition er at tænde lys, ved solnedgang, rundt om i hjemmet, helst ved vinduerne og lade dem brænde rasten af natten. Desuden brugte man også dagen til at feje vinteren ud.

Brigid

Altså det er lidt noget rod for på den ene side er Briget en hedensk keltisk gudind på den anden side er hun en kristen helgen. og Imbolc er til ære for Brigid. Men med så meget andet er det henske univers blevet vævet ind i den kristne kirke og hun blev Skt. Bridget, hun er en gudinde for helbredelse og poesi; af ild, solen og ildstedet.

 

Historien om den keltiske gudinde Brigid blev først skrevet ned århundreder efter skt. Brigids tid, men det fortælles at hun er en af Tuatha de Danaan,  nogle sagn siger, at hun er datteren til Dagda, andre igen siger, at hun var hans samboer. Den anden Brigid var en irsk abbedisse, man ved ikke hvornår hun blev født men hun døde 1. februar 523 e.Kr .

Brigids Kors

Brigids korset er oprindeligt flettet af siv , det hængt over hoveddøren eller i køkkenet, for at beskytte hjemmet mod ondt, ildebrand og sult. Det flettes ved imbolc og hænges oppe hele året og brændes ved næste imbolc, hvor et nyt kors  hænges op. Man mener at Brigid korset stammer fra før kristen tid og er et gammelt irsk solkors.

Aligevel bliver Brigids korset i dag tilknyttet den irske helgen sct Brigid fra  det 5  – 6 århundret, her er historien om hvordan hun trøstede en hedensk høvding og distraherede ham fra smerte og frygt, ved at flette et sivkors og fortælle historien om korset imens. høvdingen så lyset og blev omvendt, han lod sig døbe lige inden hans sidste åndedrag.

Majs dukken eller korn dukken

Brigid majs dukken er en meget gammel tradition for at bringe frugtbarhed og held til hjemmet. 

 

er på vej

Bålet

Imbolc er en bålfestival, og ild af alle slags er forbindes med Brigid – kreativitetens ild, den beskyttende ilde.

Tidliger så man ildstedet  for Brigid alter i ethvert hjem og under kyndemisse hårde vinterens dybde var ilden mere vigtig end nogensinde. Det var ikke tilladt at gå ud, og om aftenen blev ilden tængt med en bøn og dækket med aske for at bevare de varme kul. Om morgenen blev ilden genopbygget med bøn igen.

Fåret

Imbolc er  i begyndelsen af ​​lammesæsonen og ritualerne der blev udført denne dag, var for at sikre en ny afgrøde af sunde lam. Derfor er fået et symbol der bruges denne dag.

Slangen

I den keltiske mytologi bliver Brigid forbundet med at vække en slange i dvale, som kom ud af dens hule ved Imbolc. Traditionelt blev slanger forbundet med kreativitet og inspiration.

Svanen

Svnen bliver også brugt som symbol på imbolc. Svanen parrer sig for livet og repræsenterer loyalitet, trofasthed og trofasthed. Desuden er svanefjer er en kraftig amulet.

Kyndelmisse er den 2.

Kyndelmisse kommer af det latinske missa candelarum, der betyder lysmesse. Som sagt var det oprindelig en katolsk helligdag, en dag hvor man mindedes Jomfru Marias renselse. Festen fejredes her med en procession af tændte kerter og lange tynde stearinlys som symbol på Jesus. Som helligdag i Danmark blev den afskaffet af Struense i 1770.

Man siger, at sner det på kyndelmisse dag bliver det tidligt forår, skinner solen klart til kyndelmisse følger der meget sne efter, og blæser det så kraftigt at atten kællinger ikke kan holde den nittende ved jorden, så ville kulden ikke vare meget længere.

Valentins dag

Dagen er den 14. og en meget ny tradition i Danmark, kommet til os igennem England og U.S.A. Sankt Valentin er de elskendes skytsengel, så denne dag handler om dem vi elsker.

Valentin er fra det 3. århundrede. Han var en kristen munk, som levede i Italien under kejser Claudius 2.s forfølgelse af de kristne. Sagnet siger, at han på trods af Claudius forbud viede unge par på kristen vis, og han rådede de unge mænd til, i stedet for at gå i krig for Claudius, at blive hjemme hos deres kærester eller koner. Dette blev for meget for Claudius og han ophævede alle ægteskaber og forlovelser, tog Valentin til fange og fik hovedet hugget af ham på dagen d.14. februar 269 e.Kr.

Længe før dette var d. 15 februar for romerne en festlighed til til ære for  frugtbarheds/ landbrugsgud, Lupercus, festligheden blev kaldt Lupercalia. I nyre  tid er Lupercalia blevet knyttet til uden enlig oprindelig have nogen forbindelse til hinanden, ud over at have nogen af de samme temaer og næsten ligge på samme tid. Lupercalia er sener blevet erstattedes af den kristen højtid Kyndelmissen.

Fastelavn

Denne dag ligger ikke på en fast dato, den rykker sig fra år til år. Fastelavn kommer fra middelalderen, hvor det var en hedensk vårfest og en meget løssluppen frugtbarhedsfest. Det at klæde sig ud betød at man var en anden og derfor kunne gøre andre ting end i sin hverdag. Skikken kom til Danmark med tyske købmænd og håndværkere i slutningen af1300-tallet. Kirken tog senere fastelavn til sig som en højtid og under reformationen i 1536 forsøgte gejstligheden at afskaffe den ret så voldsomme fastelavnsfest, uden resultat.

Traditionen med at slå katten af tønden kom fra de hollændere Christian den 2. fik til Danmark for at lære os at dyrke grønsager. De kom omkring 1520. Kattene i tønden var en levende (gerne) sort og man anså det at slå katten af tønden som en kamp mellem vinter og sommer. Den sorte kat symboliserede de kræfter i naturen der ansås for at være mørke, og de mørke kræfter i en selv, så når man slog katten af tønden betød det, at man jog vinteren bort.

Omkring 1700-tallet opstod endnu en skik, nemlig skikken med fastelavnsriset. Til at begynde med var det kvinderne der fik risene, og de takkede mændene med lidt kage eller bolle. Det at give kvinderne risene blev opfattet som et frugtbarhedssymbol. Senere var det børnene der fik det, og det blev pyntet og brugt at vække ens forældre ved at rasle voldsomt med dem, mens børne sang fastelavnssangen.

Skal dagen bruges rituelt, så er det en dag der står for frugtbarhed, løssluppenhed og overflod. Det er tid til udklædning og masker, og her igennem at dyrke andre sider af sig selv.

Skudår

ja den bunder jo lid i noget rod at vi har et skud år hvert 4. år, jorden er 365,25 døgn om at dreje om sig selv og alligevel er der 365 dage på et år, det hænger slet ikke sammen og der for er der den indskudte dag hver 4. år. Det var Julius Cæsar der indførte denne dag i kalenderen og den fik navnet den julianskekalender.Så skulle man tænke at så var der styr på det en ekstra dag sidst i februar, men det er det slet ikke for den ekstra dag er d. 24. og ikke d. 29. Forivret? I det hele taget er vores kalender historie noget rod men i Julius Cæsar tid var der kun 23 dage i februar, som den gang var årets sidste måned. 

Det er den 24 februar i et skud år er dagen hvor kvinder i følge traditionen må fri.

Heksekunst for februar

Lidt heksekunst eller en lille spell om du vil, til at rense den tunge vinter energi ud. 

Det Mørkeblå lys hjælpemidler, depression og foranderlighed. Blå er en beroligende farve og er forbundet til spiritualitet, indre fred, og harmoni. Farven fremmer visdom, sandhed, stilhed, hvile, healing, sindsro, tålmodighed og venlighed. Har med drømme magi og profetiske drømme af gøre. 

Hvid Salvie er rensende for energi ALT ENERGI, så husk at åbne vinduerne og sørg for at der kommer nu og frisk energi ind.

Februar er også

Hvis du i december måned pyntet dit hjem med evig grønt, er tiden nu til at samle det sammen og enten ligge det ud i naturen igen, eller samle det sammen til Midt Vinter/ Imbolc bålet hvis du er heldig at være i nærheden af et sådan et, det skal se som et symbol på at få vinteren væk. 

Vejr varsler for februar

Før 2001

Middeltemperatur: 0 °C

Nedbør: 38 mm     

Soltimer: 69                                             

Efter 2001

1,2 °C

50mm

71

Regn i denne måned varsler frost i marts. Hvis der ligger sne ved fastelavnstid, skal det helst fyge kraftigt tirsdag og onsdag efter fastelavn – for så er våren nær.

Den 2. Meget rimfrost før kyndelmisse lover et smukt vækst år og en god høst. Lige så længe lærken synger før kyndelmisse, lige så længe vil den græde dagen derefter. Der kommer meget sne efter en soleklar kyndelmisse, men er det gråvejr, sne, stærk blæst og uvejr, vil vinteren snart slutte. Hvis solen skinner klart på kyndelmissedag, så vil der følge meget sne efter. Sner det på denne dag får vi tidligt forår.

Den 6. Hvis Vintergæk og Dorothealilje er sprunget ud denne dag bliver det tidligt forår.

Den 22. Det er et skidt sommervarsel hvis viben er kommet på Skt. Peters dag. Frost denne nat (natten til den 22.) varsler frost i op til 30 dage endnu. Som vejret er på denne dag, sådan vil det fortsætte med at være i 40 dage efterfølgende.

I februar begynder naturens gave så småt at være klar til at plukke, men husk nu at del med dyrene, naturen er deres eneste varehus!!

Litteratur:

Wheel of the year living the magical life, Pauline Campanelli, Llewellyn Publications, 2003.

Et lille kunstværk fra Heksekedlen, 2020

Familiens bog om årets traditioner, Ulrikke Gercke mfl. Politikkens forlag.

Køkkendagbogen, Anette Eckmann, Lindhardt og Ringhof, 2004.

Heksens håndbog, Dannie Druehyld, Høst og Søn, 1998.

Magi & heksekunst. Dalua; Aschedhoug, 2000

Wicca, Scott Cunningham, 2004 (findes på dansk som Lær og forstå Wicca)

Hjemmesiden: Vejrvarsler.dk, dmi.dk og natmus.dk