26. Februar 2011
Februar er opkaldt efter Februus/Mensis Februarius, etruskernes gud fra et folkeslag, der var der hvor det nordlige Italien er i dag. Februus står for underverdenen og renselse. Tidligere hed februar blidemåned, blid betyder lys og hvid. Det er den sidste vinter måned og naturen vågner stille og roligt op igen, himlens fugle vender så småt tilbage fra deres vinter eksil. Men vinteren holder stadigvæk fast i jorden, selvom lyset og varmen kæmper en brav kamp for at få vinteren til at slippe. Den 22. er den dag der repræsenterer den hårde vinters afslutning. I februar måned er Imbolg/Kyndelmisse, Valentinsdag og Fastelavn.
Midt Vinterhverv/Imbolg/Kyndelmisse er den 2.
Denne dag er dagen der tilhører Brigid, en keltisk gudinde, der også er blevet en kristen helgen. Hendes dag var oprindelig den 1. og den kan både kaldes for Imbolg eller Oimelc. Begge navne henviser til amningen af et moder får og til strømmen af mælk. Den katolske kirke erstattede denne dag med kyndelmisse.
Kyndelmisse kommer af det latinske missa candelarum, der betyder lysmesse. Som sagt var det oprindelig en katolsk helligdag, en dag hvor man mindedes Jomfru Marias renselse. Festen fejredes her med en pro
cession af tændte kerter og lange tynde stearinlys som symbol på Jesus. Som helligdag i Danmark blev den afskaffet af Struense i 1770.
Dagen blev brugt til store sammenskudsgilder, hvor der blev spist, drukket og holdt fest i tre dage, og i kirken brugte man gudstjenesten til at velsigne de voks lys der skulle bruges det kommende år. Man mente at man skulle spise flæsk på denne dag for, at holde sulten fra døren og piske frugttræerne, så de gav støre afkast det kommende år.
Man siger, at sner det på kyndelmisse dag bliver det tidligt forår, skinner solen klart til kyndelmisse følger der meget sne efter, og blæser det så kraftigt at atten kællinger ikke kan holde den nittende ved jorden, så ville kulden ikke vare meget længere.
Dagen er lysets fest, og skal den bruges rituelt står dagen for Gudindens tilbagevenden til jorden, forårets komme, håbet, genfødsel og nye muligheder
Valentins dag
Dagen er den 14. og en meget ny tradition i Danmark, kommet til os igennem England og U.S.A. Sankt Valentin er de elskendes skytsengel, så denne dag handler om dem vi elsker.
Valentin er fra det 3. århundrede. Han var en kristen munk, som levede i Italien under kejser Claudius 2.s forfølgelse af de kristne. Sagnet siger, at han på trods af Claudius forbud viede unge par på kristen vis, og han rådede de unge mænd til, i stedet for at gå i krig for Claudius, at blive hjemme hos deres kærester eller koner. Dette blev for meget for Claudius og han ophævede alle ægteskaber og forlovelser, tog Valentin til fange og fik hovedet hugget af ham på dagen d.14. februar 269 e.Kr.
Fastelavn
Denne dag ligger ikke på en fast dato, den rykker sig fra år til år. Fastelavn kommer fra middelalderen, hvor det var en hedensk vårfest og en meget løssluppen frugtbarhedsfest. Det at klæde sig ud betød at man var en anden og derfor kunne gøre andre ting end i sin hverdag. Skikken kom til Danmark med tyske købmænd og håndværkere i slutningen af1300-tallet. Kirken tog senere fastelavn til sig som en højtid og under reformationen i 1536 forsøgte gejstligheden at afskaffe den ret så voldsomme fastelavnsfest, uden resultat.
Traditionen med at slå katten af tønden kom fra de hollændere Christian den 2. fik til Danmark for at lære os at dyrke grønsager. De kom omkring 1520. Kattene i tønden var en levende (gerne) sort og man anså det at slå katten af tønden som en kamp mellem vinter og sommer. Den sorte kat symboliserede de kræfter i naturen der ansås for at være mørke, og de mørke kræfter i en selv, så når man slog katten af tønden betød det, at man jog vinteren bort.
Omkring 1700-tallet opstod endnu en skik, nemlig skikken med fastelavnsriset. Til at begynde med var det kvinderne der fik risene, og de takkede mændene med lidt kage eller bolle. Det at give kvinderne risene blev opfattet som et frugtbarhedssymbol. Senere var det børnene der fik det, og det blev pyntet og brugt at vække ens forældre ved at rasle voldsomt med dem, mens børne sang fastelavnssangen.
Skal dagen bruges rituelt, så er det en dag der står for frugtbarhed, løssluppenhed og overflod. Det er tid til udklædning og masker, og her igennem at dyrke andre sider af sig selv.
Vejr varsler for februar
vejr Middeltemperatur: 0 °C efter 2001 1,2 °C
Nedbør: 38 mm 50mm
Soltimer: 69 71
Regn i denne måned varsler frost i marts. Hvis der ligger sne ved fastelavnstid, skal det helst fyge kraftigt tirsdag og onsdag efter fastelavn – for så er våren nær.
Den 2. Meget rimfrost før kyndelmisse lover et smukt vækst år og en god høst. Lige så længe lærken synger før kyndelmisse, lige så længe vil den græde dagen derefter. Der kommer meget sne efter en soleklar kyndelmisse, men er det gråvejr, sne, stærk blæst og uvejr, vil vinteren snart slutte. Hvis solen skinner klart på kyndelmissedag, så vil der følge meget sne efter. Sner det på denne dag får vi tidligt forår.
Den 6. Hvis Vintergæk og Dorothealilje er sprunget ud denne dag bliver det tidligt forår.
Den 22. Det er et skidt sommervarsel hvis viben er kommet på Skt. Peters dag. Frost denne nat (natten til den 22.) varsler frost i op til 30 dage endnu. Som vejret er på denne dag, sådan vil det fortsætte med at være i 40 dage efterfølgende.
I februar begynder naturens gave så småt at være klar til at plukke, men husk nu at del med dyrene, naturen er deres eneste varehus!!
Litteratur:
Familiens bog om årets traditioner, Ulrikke Gercke mfl. Politikkens forlag.
Køkkendagbogen, Anette Eckmann, Lindhardt og Ringhof, 2004.
Heksens håndbog, Dannie Druehyld, Høst og Søn, 1998.
Magi & heksekunst. Dalua; Aschedhoug, 2000
Wicca, Scott Cunningham, 2004 (findes på dansk som Lær og forstå Wicca)
Hjemmesiden: Vejrvarsler.dk og dmi.dk