Skrevet 2010 opdateret 2026.
Nu står vinteren virkelig for døren. Dette er den midterste efterårsmåned, den er opkaldt efter octo/8, det logiske i dette er, at marts i sin tid var årets første måned, og her med september den ottende, octo er latin for otte, så den 10. måned hedder 8. Det ældre danske navn var Sædemåned.
Allehelgensaften, Samhain d. 31.
Det er en festlighed med mange navne, allehelgensaften, Halloween, Samhain. Denne festlighed er efterhånden et total mix af traditioner fra mange tider og steder. Egentlig ved vi slet ikke, hvor eller hvor gammel denne festlighed er, men det menes, at den er flere tusinde år gammel. Traditionen vi har i dag er et mix af forskellige træk, fra kelterne, romerne og den mexicanske Dia de los Muertos. I en del år har det ikke været en dag til stor fejring i Danmark, men dette har ændret sig i den seneste tid.
Festligheden holdes natten mellem 31. oktober og 1. november, det var her de gamle keltere havde deres nytår. De fejrede, at sommerhalvåret afsluttede, og vinterens halvår begyndte. Høsten var over, og man mente i gamle dage, at hvis man høstede senere, ville det rådne. Det var også i den gamle nordiske tradition indledningen til slagtetiden.
Man mindes de døde og anså denne nat for at være den nat, hvor grænsen mellem de dødes og de levendes verden var udvisket, og derfor var der kontakt. I Europa lavede kelterne lavede lamper af udhulede roer for at holde onde ånder væk. Lygterne kaldte man Jack-o-lanterns, opkaldt efter en ond og nærig mand, der var så modbydelig, at da han døde, var han ikke velkommen i himlen. Disse lamper blev lavet i Danmark også helt op til 1930’erne. Bosætterne i USA fandt græskarrene nemmere og brugte dem i stedet for roerne til at lave lygter med, det er derfra, vi har græskarmanden Jack. Efterhånden som kristendommen tog til, blev denne aften også ændret til en kristen skik, hvor man mindede alle de hellige mænd og kvinder, som ikke fik deres egen dag i kalenderen, det blev indført af pave Bonifacius den 4. i år 610. Det er så den dag, vi har d. 1. november, allehelgensdag.
For en heks er det nu en speciel dag, det er “det nye år”, for dem der følger den keltiske cyklus, og det er den dag, hvor nye hekse indvies, også her betragtes natten som det punkt, hvor skælvet/sløret mellem de levendes og de dødes verden er udvisket, og kontakt kan skabes.
Samhain som sabbat
Som sabbat er den kommet til os igennem Wiccas otte sabbatter. Det skal dog siges, at de 8 sabbatter på intet tidspunkt har været holdt samlet i løbet af et år noget sted i verden, før Gerald Gardner, der var stærkt inspireret af Margaret Murray, engang samlede dem sammen med Doreen Valiente i 1950’erne. Så de er absolut en nyere opfindelse i den form, som de 8 sabbatter har i dag.
Den betragtes af wiccanere som en større Sabbat, da de følger de keltiske mærkedage, og her er fablen, at Guden “dør”, og han stiger ned i dødsriget, for at blive genfødt af gudinden ved Yule-tid. Derudover ser de også denne dag som “nytåret”.
Flere og flere tager de 8 sabbatter til sig. Jeg har set det i nogle asatrogrupper og hos hekse, der kalder sig nordiske hekse, og som ikke er wiccanere. Her bliver sabbatter godt nok byttet ud med blót, lige i dette tilfælde ville det godt nok kunne kaldes et Ætteblót eller Alfeblót, og her ville det være naturligt at fejre forfædre, slægten, familien og gode venner. Og måske også flette ind, at holde sig på god fod med Vætter og lysalfer i den mørke tid.
Sommertid
Sidste søndag i denne måned er den dag, hvor alle i Danmark står op klokken to om natten og sætter uret en time tilbage, for her slutter sommertid.
Oktobers fuldmåner
Altså bortset fra det rod, der oprindeligt opstår med septembers fuldmåne (se september), så hedder fuldmånen i oktober jager-måne, da det var her, hvor der skulle jages til at kunne lægges til side til vinteren.
Det sker, at der er to fuldmåner i marts, og i nyere tid har den anden fuldmåne i en måned fået navnet blåmåne, men egentlig er den ældre definition af en blå måne den tredje fuldmåne i en sæson, der har fire fuldmåner. Dette kaldes en sæsonbetonet blå måne, det sker ifølge NASA ca. hvert 2,5 år. Men som sagt er det blevet moderne i nyere tid at kalde den anden fuldmåne i måneden blåmåne.