Man mindes de døde og anså denne nat for at være den dat hvor grænsen mellem de dødes og de levendes verden var udviskende, og derfor var der kontakt. I Europa lavede kelterne lavede lamper af udhulet roer for at holde onde ånder væk. lygterne kaldte man Jack-o-lanternes, opkald efter en ond og nærig mand der var så modbydelig at da han døde var han ikke velkommen i himmelen. disse lamper blev lavet i Danmark også helt op til 1930´ne. Bosætterne i USA fandt græskarrene nemmere og brugte dem i stedet for roerne til at lave lygter med, det er derfra vi har græskarmanden Jack. efterhånden som kristendommen tog til blev denne aften også ændret til en kristen skik, hvor man minde alle de hellige mænd og kvinder som ikke fik deres egen dag i kalenderen, det blev indført af pave Bonifacius den 4. i år 610. det er så den dag vi har d. 1. november allehelgensdag.

Det er en tradition der er et stort mixet af træk fra kelterne, romerne og den mexicanske Dia de los Muertes, i en del år har det ikke været en dag til stor fejring i Danmark, men dette mis af traditioner er i de seneste 15 taget mere til.

For en heks er det nu en speciel dag, det er “det nye år” og det er den dag hvor nye hekse indvies, også her betragtes natten som det punkt hvor skælvet mellem de levendes og de dødes verden er er udvisket og kontakt kan skabes.