19/4 2025
Udesidning er i al sin enkelhed at sidde ude. Det har været praktiseret helt tilbage til vikingetiden og er en slags oldnordisk rådslagning med naturen og/eller for at komme i kontakt med det hinsides eller ens åndefæller.
Man er fastende fra solnedgang til solopgang, uden bål og uden tekniske bekvemmeligheder. Det gør selvfølgelig udesidningen kortere om sommeren end om vinteren, men man kan også gøre det i noget mindre tidsrum.
Kan udesidningen egentlig også udøves midt på dagen? Tjo, men så er det vel mere en grounding end en egentlig udesidning. Ideen er jo netop at blive overladt til mørket og stilheden mellem en selv og budskabernes rum. Men selvfølgelig er begge udgaver i al sin enkelthed at drage ud i naturen for at fordybe sig og hengive sig til stilhed. I begge versioner kan der dukke svar op på de spørgsmål, der er blevet stillet.
Men mørket tvinger os til at forstærke vores sanser, og derfor hjælper det os til at mærke os selv og de tegn, der kommer fra naturen og vores underbevidsthed.
Altså i en let udgave kan man også have en lille udesidning i nogle timer med bål, hvis natten er alt for skræmmende. Det giver dog ikke helt det samme. En anden mulighed kan også være, at man er nogle stykker, som spreder sig i et område og sidder hver for sig, men at der er en i midten ved et lille bål og “passer” på de andre og hvor man kan gå hen til, hvis der er behov for det.
Så langt så godt.
Jo jo, det er fint med skærpede sanser, men hvad pokker skal du egentlig bruge denne rådslagning til, og hvordan gør man?
Ideen er jo ikke bare at sidde ned og glo, men at man ser med åbent sind og observerer alt, der sker omkring en, under hele udesidningen, så der ikke er noget med at falde i søvn!
- Det kan bruges til at stille spørgsmål i starten og få indtryk gennem udesidningen og således få et samlet svar til slut.
- Det kan bruges til at stadfæste en milepæl/en overgang fra ét til noget andet.
- Det kan bruges til at komme i kontakt med ånderne i naturen og blive ét med naturen.
Find et godt sted til din udesidning. Det er en god idé at bruge noget af dagen inden udesidningen på at finde et godt sted, så du, når du om aftenen skal i gang, ikke sætter dig i en myretue eller sådan noget. Find et sted, hvor du har mulighed for ikke at blive forstyrret af andre mennesker. Vær godt klædt på til det, så du ikke bliver nødt til at afbryde, fordi du fryser. Tag et tæppe med! Hvis du er en af dem, der næsten er ved at døøøø af sult, så spis inden du tager af sted, men ikke noget med at sidde og rasle med sølvpapir og plastikposer hele natten, så forstyrrer du. Det er meningen, du skal blive et med naturen. Hvis det skal være helt rigtigt, så virker det bedre, hvis man faster i et døgn inden, da det gør en mere opmærksom. Men det er hård kost for mange i dag.
En idé kan også være ikke bare at være i naturen, men ved en overgang, fx på en kirkegård, som er symbolet mellem de levende og de døde, eller mellem en mark og en skov, som kan være symbolet på kultiveret natur og vild natur, eller på en strand mellem land og vand. Hvis du er helt usikker på det her, kan du også bruge din have, som så er en overgang mellem inde og ude. Her skal du så bare have disciplinen til ikke bare at gå ind, hvis du keder dig. Er det lige så kraftfuldt som det andet? NEEJ! Men nogle gange skal der et lille hop til et stort spring.
Engang var jeg gået i stå i en historie, jeg var ved at skrive, og ville søge råd i en udesidning, men jeg havde mine små piger, og jeg kunne ikke bare lade dem sove alene, så jeg satte mig ud på altanen med døren åben, så jeg kunne høre det, hvis de kaldte, og så ville den alternative udesidning stoppe der. Men det gjorde de ikke, og det var en fed nat. Der kom en ravn, som sad på gelænderet i noget tid. På et tidspunkt kunne jeg høre en masse lyde. De var lidt vildsomme, så jeg rejste mig og observerede det, og det var en ræv, der nedlagde en hare. Det var ret spændende at se på, og lige midt i det hele opdagede jeg, at det var fuldmåne, eller næsten fuldmåne. Det havde jeg slet ikke lagt mærke til.
Jeg satte mig ned igen, og der var længe bare stille og roligt, og det begyndte at blive lysere. Først kom husskaderne og kiggede på mig for lige at se, hvad jeg lavede, og lidt senere på morgenen kom mågerne og gav sig til at trampe orme op. På trods af at jeg bor tæt på Kastrups lufthavn, så er der alligevel en masse at lægge mærke til, hvis man bare giver det tid. Fik jeg styr på min historie? Ja da!
Men helt ærligt
Hvorfor er det lige, at det er en god idé at sætte sig ud i naturen? Vi er jo i gang med en urban tidsalder/levestil her. Ja, og netop derfor er vores tid i naturen vigtig. Gennem (gen)forbindelsen mellem naturen og os mennesker, i et stille øjeblik, vil man kunne vække sin urkraft, handlekraft, jættekraft. Naturen giver os mulighed for en øget robusthed, som intet andet gør, og det at observere og være sammen med naturen, dér hvor vores sanser er forstærkede, men også hvor vi er alene, her kan vi blive så ydmyge og høre den larmende stilhed før stormen og på den måde rådføre os med naturen.
Drop forventningerne til det helt store
Forvent ingenting, bare lyt, observer og vær til. Husk, at selv de små ting kan give stor mening. Vent med at fortolke, til udesidningen slutter. Pludselig kan man opfatte, at træerne snakker sammen, at fuglene eller andre dyr i naturen har beskeder, som de kommer med. Det kan også være, at der ikke sker en skid, men når du laver en udesidning, så øger du din selvbevidsthed, og nogle gange kræver det gentagelser at se skoven for bare træer og øvelse at bruge naturen på denne måde. Og nogle gange er der bare brug for at sidde og være sammen med naturen.