En spændende dato i 2019
Hvad er udesidning ?
Meget kort fortalt er en udesidning at man sidder ude, det er en teknik der kan bruges på rigtig mange for skellige måder og det er ikke alle hekse som praktiserer udesidning, ikke alle ved hvad det egentlig er for noget og hvad det kan bruges til. Det kan bruges til at stille spørgsmål ved start og få indtryk igennem udesidningen og således få et samlet svar ved slutningen. Det kan bruges for at stadfæste en milepæl/ en overgang fra et til noget andet. Det kan bruges til at komme i kontakt med ånderne i naturen og blive et med naturen.
Helt enkelt er en udesidning at sætte sig udenfor et godt sted i timer, det kan fx være fra solnedgang, til solopgang, uden bål og uden tekniske bekvemligheder, eller kan man også have en lille udesidning i nogle timer med bål hvis natten er alt for skrammende, det giver dog ikke helt det samme. En mulighed kan også være at man er nogen stykker som spreder sig i et område og sidder hver for sig, men at der er en i midten ved et lille bål og “passer” på de andre og hvor man kan gå hen til hvis der er behov for det.
Ideen er ikke bare at sidde ned og glo, men at man se med åbent sind og observere alt der sker om en, unde hele udesidningen så ikke noget med at falde i søvn!
Find et godt sted til din udesidning
Det er en god ide at bruge noget af dagen, inden udesidningen, til at finde et godt sted, så du når du om aften skal i gang, ikke sætter dig i en myretue eller sådan noget. Find et sted hvor du har mulighed for ikke at blive overret af andre mennesker. Være godt klædt på til det, så du ikke må afbryde fordi du fryser, tag et tæppe med! Hvis du er en af dem der næsten er ved at døøøø af sult, så spis inden du tager af sted, men ikke noget med at sidde og rasle med sølvpapir og plastik poser hele natten, så forstyrre du, det er meningen du skal blive et med naturen. Hvis det skal være helt rigtigt så virker det beder hvis man faster i et døgn inden, da det gør en mere opmærksom.
Drop forventningerne til det helt store
Forvent ingen ting bare lyt, observere og vær til. Husk at selv de små ting kan give stor mening. Vent med at fortolke til udesidningen slutter.
Fra det virkelige liv
Nu er det en ting med en kort manual, men hvordan har andre oplevet det? Det er den 6. januar 2019 og vi spurte Monika Ylfa Steensdatter også kaldt Lilleulv, om hun ville fortælle om sine oplevelser, det ville hun, Lilleulv er en, Nordisk Shamanistisk Heks og Sygeplejerske, hun fortæller:
Lidt om mig og udesidning
Mit navn er Ylfa, af mange er jeg bedre kendt som Lilleulv. Jeg er er en kvinde på 42, som lever et helt almindeligt liv med mand, datter på knap 3 år, og job som sygeplejerske på en retspsykiatris afdeling. Når man kommer hjem til os, og lærer mig at kende, er det dog knap så almindeligt. Min mand og jeg er begge asa- og vanetro, og jeg er Nordisk shamanistisk heks, og har været heks lige så længe jeg kan huske.
Jeg fandt allerede som barn ud af, at naturen gjorde noget helt specielt for mig. Når jeg var ked af det eller vred over noget, så satte jeg mig ud i naturen. Der fandt jeg ro, og fornyet energi, og jeg fik orden på mine tanker. Jeg tænkte ikke over hvad det var jeg gjorde, jeg brugte barnets fine uspolerede intuition
Den læring jeg fik bruger jeg stadig, naturen har været min redning i mange situationer gennem livet. Som voksen bruger jeg den bevidst. Jeg ved, at hvis jeg er emotionelt berørt af en situation, ambivalent i en livssituation, søger svar på store spørgsmål, eller bare mangler ro i hovedet eller fornyet energi, så skal jeg søge naturen. Den giver svar, den giver klarhed, den giver ro og energi. Man skal bare bede om det, og blive et med Moder Jord og hendes skabninger for en stund.
Udesidning i praksis
Ovenstående kan gøres på mange måder. Nogle gange er en stille gåtur i naturen, eller det at side i dagtimerne og nyde en smuk udsigt, det der skal til. Især hvis man bare skal have klaret tankerne, have styr på sine følelser, eller samlet fornyet energi. Men ønsker jeg ny indsigt, eller svar på spørgsmål der fylder i mit hoved, så skal der mere til. Så tager jeg på udesidning.
En udesidning kan sagtens foregå om dagen, man kan lige så vel få fine beskeder og klarhed i tankerne om dagen, som man kan om natten. Af og til sidder jeg også ude om dagen. Men jeg foretrækker natten.
Hos mennesker er synssansen klart den dominerende. 65% af vores hjernekapacitet bliver brugt på øjnene. Når vi afskærer synssansen, får de andre sanser lov at træde frem. Sanserne er afhængige af hinanden, og svækkes en, træder de andre frem.
Når vi sidder i mørket, tvinges vi altså til at bruge sanser vi ikke er vant til at bruge som hoveds sans. Hermed skærpes koncentration og fokus. Der er mulighed for at få skarpere og mere intense.
Når jeg tager på udesidning om natten, medbringer jeg et fåreskind, min uldkappe, og alt efter årstid varmt tøj. Der er ingen grund til at sidde og fryse. Fåreskindet holder kulden fra jorden væk, så man sidder tørt og varmt. Jeg medbringer også altid mobiltelefon på flytilstand. Skulle jeg falde og brække benet, så har jeg en livlinje, som ikke forstyrrer mig. En anden mulighed, er at alliere sig med en, som opholder sig i nærheden mens man sidder derude. Især hvis man skal lave en lang udesidning, altså hele natten eller længere tid, er det er en fordel at have et andet menneske i nærheden, som på afstand løbende kan tjekke om man er ok. Det er helt almindeligt at blive usikker eller skræmt i en situation som er uvant, med lyde som man ikke er vant til, og ovenikøbet frataget vores dominerende sans.
Mange vil argumentere for at der ikke er tale om en udesidning, med mindre det varer som minimum en hel nat. Jeg kan godt følge dem, men jeg er ikke enig. For mig kan en udesidning have varierende længde. Man kan sidde hele natten, eller endda over flere dage. Men man kan sagtens nøjes med et par timer, hvis tid og overskud ikke er til de lange sessioner. Alt under et par timer, vil jeg selv synes er for lidt, og jeg vil anbefale at prøve de lange sessioner, da de giver en helt anden oplevelse og intensitet. Derudover, er der en god øvelse, og en anden dimension i det, at skulle være i at det kan føles ukomfortabelt og måske endda ubehageligt.
Jeg plejer at følge min intuition, mærke efter om jeg skal blive, eller om jeg kan gå hjem. Andre gange har jeg besluttet på forhånd, at jeg skal blive i et bestemt tidsinterval, men jeg går aldrig fra stedet før det føles rigtigt at gå. Jeg afslutter altid med at takke Moder Jord og Naturens væsner før jeg forlader stedet.
Forberedelse
Man kan forberede sig til en udesidning på forskellige måder. Vigtigst er selvfølgelig at man har sørget for den rette påklædning, og gjort sig nogle tanker om hvor det skal foregå. Jeg er så heldig at vi har en fantastisk skov kort fra hvor vi bor, men der kan også være en fordel i at vælge et nyt og ukendt sted. Jeg plejer ikke, på forhånd, at vælge det præcise sted, kun området. Når jeg når dertil, lader jeg min intuition guide mig til hvor jeg skal sidde. Ofte har man også et formål med udesidningen, det kan være man søger svar på et svært spørgsmål i livet, søger klarhed over tanker man tumler med, eller ganske enkelt trænger til at komme tættere på sig selv og naturen igen.
Nogle vælger at faste op til en udesidning. Det kan, lige som det ikke at kunne se, give en mere intens oplevelse. Sørg dog for at være hydreret, og have vand med på længere udesidninger.
Man kan også rense sig selv og stedet først, eller man kan kaste en beskyttende cirkel. Man kan medbringe en beskyttende genstand, eller en genstand der hjælper til at fremme forskellige formål. Det kan være en amulet, en sten/krystal, et smykke, urter, eller hvilket som helst andet der giver mening for lige netop dig.
Det er også rigtig fint at medbringe et offer, eller sørge for at komme tilbage til stedet senere med et passende offer. Jeg holder selv meget af at bruge tromme og kraftsang. Men lige netop ved en udesidning bruger jeg det ikke. Jeg ønsker at blive ét med naturen, at blende ind i det der er i forvejen, og jeg ønsker på ingen måde at skræmme dyr i nærheden væk. Under en udesidning er jeg helt stille. Kun ved en længere udesidning, kunne jeg overveje, at bruge tromme eller sang som opstart eller afslutning.
Udesidningen
På selve udesidningen sætter jeg mig godt tilrette, og så er jeg stille. Er man øvet i mindfulness er det en fordel, for en udesidning handler om at være tilstede i nuet, og smide dagligdagstanker om vasketøj, indkøb osv. fra sig. Sanse med alle sine sanser, med hele sin krop og hjerte, det der sker omkring en, og det der kommer til en. Det kan både være oplevelser i fysisk form, som dyr der kommer forbi, lyde fra dyr, regn, blæst, vindens susene i træerne osv. Det kan også dreje sig om spirituelle oplevelser vætter, naturånder, kraftdyr/fylgjer, eller beskeder fra magterne og naturen, som kan komme i visuelle billeder, som lyde, lugte, eller fornemmelser/følelser i kroppen. Det handler også om at forholde sig til sig selv, mærke sig selv og de reaktioner man har på det man oplever.
Efter udesidningen
Jeg plejer altid at skrive hovedtrækkene i mine oplevelser ned som det første når jeg kommer hjem. Man glemmer detaljer hurtigere end man selv tror. Nogle gange kan en visuel tegning af det man har oplevet, også være en stor hjælp til at huske detaljer. Her er vi tilbage til vores dominerende synssans. Informationer vi kun hører, kan vi ofte kun huske 10% af tre dage senere, bruger vi et billede til at huske informationen, er der stor chance for at vi husker 65% af informationen tre dage senere.
Nu er opgaven at tolke på de oplevelser og beskeder der er kommet til en. Det kan man gøre selv, men det er en god ide at dele sine oplevelser med en man har tillid til, og få noget sparring omkring tolkningen, for det kan være enormt svært at tolke på noget hvor ens egne følelser er involveret. Det er heller ikke altid at det man får at vide, er noget man har lyst til at høre. Det der er bedst for én, er ikke altid det man helst vil. Jeg plejer at sammenligne det med, at psykoterapeuter ikke kan lave en session for sig selv.
Man kan også benytte sig af bøger/skrifter som fortæller om gængse tolkningsmuligheder. Jeg gør det dog kun selv i forhold til at lære noget om de dyr jeg møder, for bedre at kunne tolke på dem, og jeg mener at det er essentielt, at medtage egne følelser omkring det oplevede, for at komme frem en korrekt tolkning af beskeden/oplevelsen. Fx kan man have en oplevelse med en edderkop. Mange ville føle afsky eller angst, og tolke ud fra det, men jeg ville tolke det anderledes, da jeg er fascineret af edderkopper og ikke skræmmes af dem. Vi er alle forskellige mennesker, og vores egen reaktion i forbindelse med oplevelsen er vigtigt for tolkningen.
Nogle oplevelser med udesidning
Den mest intense oplevelse jeg har haft på udesidning var mens jeg boede i Grønland. Naturen der er vild og stor, og fjeldene man sidder på, er blandt de ældste i verden, ren urkraft. Som jeg sad der, fik jeg pludselig en fornemmelse af at blive suget ind i jorden, jeg blev trukket gennem klipper og jordlag, ind til den brændende kerne. Så blev jeg skudt op, med stor hast, til forskellige steder på jorden, trukket tilbage, og skudt op et nyt sted, mange gange, og det gik meget hurtigt. Samtidig lød der en dyb stemme som sagde, ”Alting er forbundet”.
Det er bestemt ikke hver gang at oplevelsen er så intens, og ovenstående foregik oveni købet i dagtimerne, i fuld solskin. Andre gange oplever man ikke ret meget, nogle gange slet ingen ting. Jeg vil beskrive min sidste udesidning, da det er den der ligger bedst i hukommelsen.
Udesidningen foregik i starten af det år vi lige er gået ind i. Jeg havde nogle ting jeg gerne ville have styr på i mit hoved, og jeg følte det var alt for længe siden jeg havde været alene i naturen, rigtig mærket mig selv og Moder Jord. Jeg gik op i skoven hvor vi bor, og lod min intuition guide mig til et sted. Kort efter jeg havde sat mig til rette på mit fåreskind og pakket min uldkappe godt omkring mig, lød der løbende skridt i de visne blade kort fra hvor jeg sad. Skridtene stoppede, og jeg hørte en knurrende men samtidig brølende lyd, som lød mest som en mellemting mellem en stor hund og en kronhjort i brunst. Min første tanke var da også kronhjort, men så tog rationaliteten over og fortalte mig at det altså ikke lige var brunst sæson. Der sad jeg, noget skræmt, og tænkte over om jeg skulle ædes nu. Men så løb dyret videre, brølede igen, og skridtene i de visne blade, forsvandt til højre for mig. Der var det jeg huskede at være opmærksom på min fylgje Ulven, som roligt sad ved min side. Jeg har senere slået lydene op, og jeg var ikke helt ved siden af, lyden stammede fra et skræmt rådyr, der ville intimidere mig og advare andre rådyr. Den opdagede mig formentlig først da den selv synes den var alt for tæt på.
"Så var der stille i noget tid, og jeg sad bare og mærkede skoven, duftede skoven, og kiggede på stjernerne over mig.
Så var der stille i noget tid, og jeg sad bare og mærkede skoven, duftede skoven, og kiggede på stjernerne over mig. Nu begyndte en ugle at tude i det fjerne, og lave de andre skrigende lyde ugler kan lave, en anden ugle svarede den. Samtidig kom der nogle underlige smæld, der lød lidt ligesom store isflager der knækker, eller store slag på træ. Jeg fandt aldrig helt ud af hvor den lyd kom fra, mit bedste bud var at de kom fra skovens kæmper, som jeg så et par stykker af kort efter. De er en del af skoven og man ser dem af og til.
Eftersom jeg var blevet opmærksom på min fylgje, faldt mine tanker på snegåsen, som er mit kraftdyr i den medicincirkel Lakota’s bruger, altså nogle af de oprindelige folk i Amerika. Så snart jeg fokuserede på den, fløj jeg gennem luften, i et sneklædt landsskab, med snefnug hvirvlende omkring mig, det var ikke ubehageligt, men roligt, trygt og dejligt. Jeg kom ned på jorden igen, og sneen forsvandt. Jeg tror bare den ville fortælle mig at den også var der. Nu så jeg Freya (gudinden) foran mig, hun stod bare der, roligt, og kiggede på mig. I mange år har jeg ofte set Freya når jeg er på udesidning eller på spirituelle rejser, hun guider mig og er med mig, så jeg lagde ikke mere i det.
Nu fokuserede jeg på nogle af de ting jeg gerne ville have styr på, én ad gangen. De første to kom der prompte svar på i mit hoved, der skulle ikke mere til at finde svarene, end natur og ro. Det næste spørgsmål krævede mere, og jeg lagde det lidt fra mig, for bare at side og fokusere på mig selv og mine omgivelser.
Jeg hørte igen ugler i et hjørne af skoven til højre for mig. De skreg og tudede, heftigt og i et godt stykke tid, jeg tænkte på jagt eller parringslyde.
Herefter var der stilhed igen i noget tid, men pludselig tudede en nat ugle igen. Denne gang lige foran mig, en smuk, og af mig højt respekteret, oplevelse at have så prægtigt et dyr så tæt på mig, skønt jeg kun kunne høre, men ikke se den. En anden ugle svarede, lidt længere derfra, men stadig tæt på. De tudede begge igen nu lidt til højre frem foran mig, jeg kiggede i den retning, og så den sorte skygge af noget der forsvandt mellem træerne.
Stilhed igen, mens jeg fordøjede den smukke oplevelse. Og der, kom svaret på mit spørgsmål fra tidligere. Jeg så at mange af de træer der stod omkring mig, inklusiv det træ jeg sad op af, stod tæt sammen med et andet lidt tyndere træ. Stammerne tæt sammen, og nærmest viklet ind i hinanden længere oppe. Det jeg søgte svar på, gik på det hjemlige, vores forhold derhjemme. På det sidste har vi af og til været irritable overfor hinanden, vrisset af hinanden, over dagligdags gøremål og småting. Vi har opnået en vis træthed i forhold til hinanden. Svaret jeg søgte var i træerne, samarbejde, nærhed, vær hinandens bedste venner, og vær der for hinanden, var det træerne fortalte mig.
Nu sad jeg lidt igen, og så blundede jeg on – off. Jeg fornemmede ikke at jeg havde mere at gøre der, eller at der var flere beskeder til mig. Så jeg takkede, brød op og gik hjem, gennem den skønne mørke skov.
Jeg har efterfølgende prøvet at søge viden om rådyr og ugle adfærd, og hvad de kan betyde når de dukker op foran en. Jeg tænker at uglerne var endnu et svar på mit hovedspørgsmål. Natugler finder én mage, og lever sammen med denne, resten af livet. De bliver oftest i det territorie de er vokset op i, og strejfer sjældent mere end 10 km fra dette. Jeg hørte ugler der snakkede sammen, og flere gange, den sidste gang meget tæt på, og lige før jeg opdagede træernes budskab. Det tog bare noget tid og noget forståelse, før jeg fattede budskabet. Derudover tror jeg at uglen prøvede at fortælle mig at jeg skal være mere opmærksom på de små ting i livet, de små tegn og budskaber.
Rådyret kom muligvis som et svar på et af mine første spørgsmål, det omhandlede noget på mit arbejde, så jeg kan desværre ikke dele det her, da jeg har tavshedspligt.
LilleUlv´s
5 gode råd til en udesidning:
- Forbered dig, tænk over hvad du vil opnå, hvor det skal foregå, og hvad du skal medbringe.
- Hvis du er alene, så fortæl nogen hvor du befinder dig, og medbring en telefon på flytilstand, så du kan komme i kontakt med nogen, hvis der skulle ske dig noget.
- Vær opmærksom. Alle de små ting der sker omkring dig, kan være et budskab.
- Bliv i situationen, også selv om du føler dig skræmt, får ondt i led og lemmer, føler dig kold. Det handler ikke kun om gode oplevelser, men om selvopofrelse for større indsigt.
- Skriv dine oplevelser ned når du kommer hjem, så du kan huske dem.
Fotos i artiklen af Monika Ylfa Steensdatter/LilleUlv er fotograferet at Hans Henrik Nielsen og det øverste billede er af Hans Henrik Rasmussen