SortMagi

Skrevet af Mie Galdrheidr d. 29/9 2014.

Den Sorte magi

Sort magi, nogen bruger den og andre afholder sig fuldkommen fra det.

Historisk har den sorte magi fyldt meget, og er blevet anset som noget af det værste vi som magi praktiserende kan udføre. Det blev dog praktiseret rundt omkring, og vi kan endda læse om nogle episoder i de nordiske sagaer, som siges at finde sted omkring tidlig jernalder og ind i vikinegtiden. Mange mennesker (også før hekseforfølgelserne) blev straffet på forskellig vis for brugen af sort magi fra landsforvisning til dødsstraf, straffe der kom efter længere tid med tortur.

De fleste af os kender de senere historier fra Renæssancen (1400- ca. 1600 tallet) om onde hekse der forbander andre, og siges at havde solgt deres sjæl til Satan selv i bytte for magt.

 Men hvad med i dag?

Sort magi, eller mørk magi som jeg vælger at kalde det, bliver i den grad stadig brugt rundt omkring i verdenen, og selvom forbandelser og jinxes ikke sker så meget herhjemme i vores lille land, så bliver de stadig udført i ly af den mørke måne.

Mange vil stille sig det spørgsmål om hvorfor nogen dog kan finde på det, og hvis jeg skal komme med en mine egne tanker om det, så er min forklaring at de bliver udført fordi det kan vise sig at være en nødvendighed.

Uha! Der kom jeg med nogle grimme ord.

Men lad mig forklare.

Ligesom der findes den Wiccanske trefoldige lov, om hvad du sender ud kommer tre gange igen, så er der dem som ikke tror på den slags, men holder sig til sine egne etiske regler. Ved sidstnævnte magikyndige ligger der en masse overvejelser for hvornår og hvorfor mørk magi er okay at gøre brug af, og bruges ikke bare fordi at en ekskæreste har slået op, eller fordi man er blevet uvenner ed veninden. Der ligger tit og ofte nogle meget store overvejelser bag, om hvorvidt den magikyndige kan stå inde for de konsekvenser der kan, men ikke altid, opstå som resultat af deres mørke magi, og det er tit sådan at disse kyndige folk sagtens kan stå inde for deres valg, og ved hvordan det hele skal klares ved hjælp af flere former for magi.

Hvorfor nævner jeg at mørk magi kan være en nødvendighed?

Fordi der simpelthen findes situationer hvor det ikke hjælper at bruge en “hvid” magi, men hvor man er nødt til at bruge ild for at bekæmpe ild. Det kan være en voldsmand der har vundet over sit offer i retten, uanset hvor uretfærdigt det er. Det kan være tyve som har smadret ens hjem i jagten på de uvurderlige arvesmykker, det kan være den narcissistiske person, som er i gang med at ødelægge hele ens ry og omgangskreds, og uanset hvad man siger og gør for at stoppe personen, så tror andre ikke på en, men holder med personen i stedet for en selv.

 

Der findes mange grunde, og så duer den mere positive tilgang bare ikke, og man må ty til det nødvendige, den mørke magi.

Om hvorvidt det er rigtigt eller forkert at gøre brug af den mørke magi må være op til den induviduelle heks og magiker. Der findes et utal af debatter online, og det er ofte at bølgerne går utroligt højt.

Jeg er selv den person der ligger lige i gråzonen

og tyer gerne til forbandelser og hexes hvis der opstår en situation hvor jeg føler at det er nødvendigt, det er heldigvis utroligt sjældent. Jeg har været der hvor jeg troede på den 3 foldige lov, men efter en lang periode med mange negative situationer, og hvor velsignelses magi og andre “hvide” magier ikke kunne løse de problemer jeg havde, kastede jeg de regler fra mig som var jeg havde lært, og bevægede mig ned af den snoede

overgroede vej, hvor mørk magi ikke er et taboo, men blot en del af det at være heks.

Jeg har dog også altid den regel for mig selv der lyder: aktion skaber reaktion.

At alt hvad du gør skaber ringe i vandet, og du må være klar på hvad der kan ske.

Ikke at negativt kan resultere i et karma anfald fra universet, men at man skal være klar over at det du gør skaber reaktioner. Og det er derfor man skal være 100% præcis med sit arbejde, så man opnår det resultat man vil, og ikke noget der er uønkset (og den regl gælder for al magi man laver), det er min mening i sagen.

Jeg vil anbefale dig kære læser, at lære mere om de forskellige traditioner der er derude, og mærk godt efter inde i dig selv hvad der føles rigtigt og forkert. Kun på den måde kan du skabe din egen mening omkring den mørke magi.

Oplever du tegn på en forbandelse

Jeg vil dog her til slut give dig en guide i hvordan du selv kan finde ud af om du er ramt af en hex eller forbandelse. Du bør dog vide, at der er fire forskellige “retninger” hvorfra disse forbandelser kan komme fra. Disse er:

  • 1. Fornærmede ånder. Forstås på den måde at du har fornærmet en ånd, og denne har valgt at ramme dig med en række dårligdomme. Vi ved at vi ikke er de eneste levende væsner på denne jord, og der lever ånder overalt af forskellig karakter. Ofte er vi mennesker ikke så opmærksomme på hvordan vi opfører os, f.eks i naturen, og derfor kan man hurtigt komme til at fornærme en naturånd, det kan også ske på den lokale kirkegård hvor man fornærmer de døde.
  • 2. At man tilfældigvis kommer omkring et område med en større og stærkere energi. Dette kan være kraftsteder af forskellig art, som kan påvirke folk på forskellig vis, blandt andet også negativt.
  • 3. Brudte løfter i vores magiske arbejde. Mange har en tildens til at afgive et løfte til en ånd, guddom eller anden entitet, og efter en periode fuldkommen glemme løftet og bryder det. Der er altid konsekvenser ved at bryde sådanne slags løfter.
  • 4. Angreb fra en anden magikyndig. Dette sker, og det er naivt og tro at andre ikke kan finde på at gøre den slags. Det er set før igennem tiderne, og jeg forfatter kan hilse og sige at jeg har været vidne til en fin portion historier om angreb.

Hvordan finder vi ud af om man er ramt af en forbandelse? Der er forskellige måder, blandt andet ved at holde stueplanter. Det er oftes planterne der opdager den dårlige energi først, og det ses ved sygdomme eller at planten simpelthen dør selvom du passer og plejer den.

Har man kæledyr er disse de næste der kan opfange at der sker noget. Man ser ofte at katte er utroligt gode til at opfange at noget er i gære, det samme med hunde. Så hold øje med deres opførelse, begynder dit kæledyr at opføre sig atypisk, og kan din dyrelæge ikke komme frem til nogen logisk forklaring, så kan dette være et tegn.

Uheld er også noget der kan indikere en forbandelse. Enkelte uheld fra tid til anden er fuldkommen normalt, men når det er rækker af uheld af den støre slags, som rammer konstant og over en længere periode så er der en god indikation på at du er ramt af noget skidt. Ofte er det uheld med bilen (f.eks at man må sende bilen til reperation ofte), flere ting der går i stykker eller brænder sammen, ruder der pludselig knuses og andre former for uheld.

Varsler er også noget man bør holde øje med, f.eks fugle der flyver ind i dit vindue og dør, flere døde dyr i din have kan også give dig et prej om at noget er i vejen.

Endnu en god indikator for en forbandelse er vedvarende voldsomme mareridt. Hold øje med hvad der sker i drømmen, hvordan ser tingene ud, er himlen ildevarelsene eller er der andre drømmesymboler der kan tolkes som tegn?

Det sidste jeg vil nævne er at du kan have et frisk æg liggende ved dit alter. Et æg kan fungere som

en lynafleder og tager forbandelser sendt imod dig. Et tegn på at noget er sendt imod dig er hvis ægget pludselig går i stykker af sig selv, selvom det ligger helt stille.

Oplever du tegn på en forbandelse, kan du så udføre spådom for at finde ud af om der er noget i vejen, her kan du bruge tarot, runer eller andre former for divinations metoder, hvor du kan spørge ind til hvad der foregår, hvor det kommer fra samt hvem eller hvad der står bag.

Hvad gør vi så når vi har at gøre med en forbandelse?

Du kan vælge at sende magien retur, eller at rense den bort. Metoderne er mange så jeg vil anbefale dig at gennemgå forskellige bøger der kan fortælle hvordan man sender negative energier retur eller hvordan de fjernes på anden vis.

Når du er renset, så skal du huske at sætte beskyttelse op omkring dit hjem, og hav en beskyttende amulet på dig. Der er et hav af forskellige amuletter du kan placere i dit hjem, og jeg kan desværre ikke give en fuld liste over dem, men det dækker alt fra planetariske segl, islandske galdrstave til amuletter fundet i naturen såsom stenøkser, vættelys og flintesten.

Herefter er det vigtigt at du, hvis muligt, holder en god vane med at rense dig selv og laver beskyttende magi, endda visualisings øvelser med skjolde er en fin metode til at holde ting på afstand, det sammen med amuletter og et ritual til at beskytte dit hjem kan tage mange af de negative energier der sendes i ens retning.