Skrevet af Nanna Bomholt, Initiated Priestess ved MoonSisters Nordic Witchcraft delt her d. 9/1 2022
Nogen gange går der mode i ord, og så sker der total kludder i betydningen. Det er bl.a. sket for ord, som vølve og sejd, og det ville da være helt hen i været hvis vi på asdun ikke fandt en der kunne hjælpe med, så jeg har spurt Nanna Bomholt, Initiated Priestess ved MoonSisters Nordic Witchcraft, Danmark, og hun ville være behjælpelig, vi er ovenikøbet så heldig at hun ville dele en artikel hun har lavet til Vølse, medlemsblad for Forn Sidr Danmark (11/12-2021).
Men inden vi begynder på den, så til de skole elever og andre, der måske ikke lige er inde i tingene, har jeg lige spurgt til to ord, som bliver brugt i artiklen og som ikke alle nødvendigvis kender.
- du bruger oret vølve i artiklen, hvad er det for en? Vølve er en specialist i sejd/sejd er en spå teknik. Hun er troldkyndig, og evner sejden. Historisk set var hun højt placeret i hierarkiet. Hun var frygtet og respekteret. Hun kunne noget andre ikke kunne. Hun kunne spå i norne tråde.
- du bruger oret nornerne i artiklen, hvem er de? Nornerne er skæbne gudinder i den nordiske mytologi, og står ved roden af ask Yggdrasil (livets træ) og spinder menneskers Livstråde. Nornerne spinder/bestemmer menneskenes skæbner
- ordet sejd bliver forklaret i artiklen.
Min liv med Sejden.
Den første gang jeg mødte sejd, som et begreb og magisk værktøj, var til en vårfejring i året 2010 i Karup med andre asatro og spirituelle mennesker. Vi var nok en 11-15 mennesker samlet. Alle med asatroen til fælles. Måske vidste jeg egentlig godt allerede, inden weekenden, at der var noget der hed sejd – måske – Jeg husker det ikke præcist.
Jeg var på det tidspunkt ganske søgende efter mine forfædrene rødder og den troldkraft der var praktiseret i den forn nordiske Sæd og jeg glædede mig til at få mere viden. End ikke engang ordet Sæd (Skik) i denne sammenhæng kendte jeg til… Så ny var jeg. Og alligevel ikke.
Der var en genklang af noget bekendt (læs = det er nu jeg kommer med den evige og gammelkendte floskel om at jeg følte jeg fandt hjem). Men det gjorde jeg – kom hjem altså.
Jeg var allerede som barn en underlig størrelse. Hørte ikke rigtig til i min families kulturkristne verdensforståelse – Jeg var barnet der krammede og kommunikerede med træer, sten, ånder, vætter og de underjordiske og mærkede når solhverv, jævndøgn og månerne skiftede. Og gør det stadig.
Ved den føromtalte vårfejrings weekend var min krop spændt til det yderste – jeg er introvert. Ganske vist social, men introvert. Det er hård kost for sådan en som mig at være sammen med mange mennesker – Så det at være i selskab med andre søgende, andre spirituelle var på det tidspunkt virkelig stort i mit liv. Alle sanser var åbne.
Det var en weekend med vårfejring, og workshops med intro til flere typer nordisk troldkraft. En fantastisk oplevelse. Og i denne forsamling af forskellige mennesker, mødte jeg sejden og fandt hjem.
Med sejden skete det at vi, om lørdagen, stillede os i en cirkel, sørgede for at være beskyttet, havde 3 personer på helg, og en kreds der sang lungerne ud (inklusiv mig selv) for at skabe trancen for dem der sad på helg.
Jeg beklager når jeg her vælger ikke uddyber selve sejd teknikken og alle fagudtryk. Det er ikke vigtigt for denne fortælling. Det er derimod den følelse af strøm og eufori der gik igennem mig under sejden.
Liden vidste jeg hvad jeg var gået ind til. Liden forstod jeg hvad denne seance med sang og trance skulle få af betydning for mit fremtidige liv. Men det så’ jeg i sejden den dag. Og havde jeg vidst inden, hvad jeg fik at se i sejden, så burde jeg nok have tænkt “Tak men nej tak”. For da slusen for troldkraften i mit indre først var åbnet, var der ingen vej retur for mig. Og det både på godt og skidt.
Sejden virkede som et kraftigt rusmiddel på mig. Det fik mig til at ville sejd-tilstanden mere end noget andet. Jeg sang så hjertet bristede for at skabe den dybe trance i krop og sind. Jeg så viden og jeg så liv i et omfang der ikke kan beskrives. Jeg så livstråde spundet i uendelighed. Mit hjerte dansede, som var det balsam for sjælen.
Den weekend var startskuddet til en længere periode i mit liv, hvor jeg ofte (alt for ofte) tog afsted til et gudehov hvor jeg, (til sidst i timevis), sang, skabte trance og sejdede, så lungerne fyldes og kroppen længdes og sindet sprængtes.
Hvad sejdede jeg egentlig for?! – Viden! Teknik! Forståelse for budskaberne! For en forståelse for mig selv og den evne jeg havde fundet ud af at jeg besad.
Jeg mente selv at jeg “øvede mig”. Øvelse gør mester, så jeg øvede mig. Og jeg øvede mig RIGTIG MEGET.
I starten trænede jeg sangen, så krop og sind ville kendte og genkendte den. Når stemmen frigjorde sin lyd, mærkede jeg hvordan jeg gled dybere og dybere ind der hvor nornernes tråde snor sig. Dernæst trænede jeg evnen til at gribe, fremmane, fastholde og forstørre de informationer, symboler, lyde, farver, følelser og hændelser jeg fangede i trådene. Kroppen og sindet reagerede hurtigere og hurtigere. Lyde fra omverden forsvandt. Fuglene – fjordens klukken – køerne på marken – fluerne – solen – vinden – duftene – menneskene – de tusindvis af gæs – Sangen blev allesteds nærværende. Den spandt og bandt, hvirvlede mig rundt så kun staven sørgede for min forankring i den profane verden. –
Jeg sejdede for at se hvad der skete når jeg sejdede. Hvor kom jeg hen? hvad betød billederne i mit indre, der stormede frem under mine øjenlåg? Hvad betød de? hvad ville de? Hvad skulle jeg bruge budskaberne til? – hvorfor var der billeder? lyd? farver? Følelser?
Med sangen forsvandt tid og sted. Vægtløsheden omfavnede. Greb mig. – så Jeg greb i nornetrådene, fastholdt dem, hægtede mig fast i dem. Om dem – ved dem. Mærkede hvordan de gav mig mere og mere af det jeg ville have. – Viden om det jeg ville vide. og jeg ville vide mer’!
Med tiden begyndte folk at kalde mig vølven.
Først var jeg stolt. I dag kender jeg prisen for den evne der giver adgang til titlen.
Jeg havde trænet og øvet mig. Forfinet min teknik og min evne. Prisen var høj og efter længere tid måtte jeg erkende alvoren. Jeg var blevet afhængig af den tilstand sejden bragte mig i. Med tiden var det blevet sværere og sværere for mig at “komme ud” af trancerne og jeg måtte ty til virkemidler som højtlarmende telefon alarmer. Til sidst brugte jeg personer der rykkede i mig, når jeg havde været “væk for længe”.
For første gang i mit liv forstod jeg alvoren i betydning af ordet afhængighed. Jeg ville sejden mere end noget andet. Trivedes ikke i job, i hjemmet, hos familien, hos mennesker. Jeg ville bare gerne svæve der i tilstanden og se, mærke og lytte til viden. Men jeg var også mæt af oplysninger, træt og åndeligt overbebyrdet. Følte mig tung i krop og sind.
Endelig en dag fik jeg styrken til at stoppe”. Stoppede fra den ene dag til den anden med at udsætte mig selv for denne altopslugende tilstand. I hvert fald for en tid. Det skulle til. Til for at jeg kunne komme “ud på den anden side” og finde en bedre balance for brugen af sejden. Hvordan den bør bruges med varsomhed. Med respekt. Jeg ønsker egentlig ikke mere at vide ret meget mere om fremtiden – det er nemlig hård kost.
Jeg vil vove påstanden, at hvis ikke du føler dig kørt over af et logomotiv efter en sejd, så har du ikke sejdet. Så har du kun dyppet kroppen i overfladen hvad sejden er for en størrelse. Faktum er at ikke alle kan komme til den dybde. Ikke alle evner sejden, og vær taknemmelig for det.
Hvad er sejden egentlig for en størrelse?
– I gammel tid var viden lig med magt.
Den korte beskrivelse for sejd er: Et spåværktøj. Et værktøj til opnåelse af vigtig viden.
Et værktøj/en teknik til at forudse fremtiden. Den fremtid nornerne har spundet. Det er en guddommelig kraft. Det er en nornekraft. Når man rejser i sejden, går man i trance og følger nornernes tråde ind i fremtidens slør. Man spinder med på tråden. Man rejser på gudernes kraft. Det er ikke en underverden som med trommerejserne. -Det er en rå kraft som tapper dig mens du rejser. Mængden af informationer er massive. Det er en rejse uden filter. Det er informationer som kræver kraft og styrke til at sortere, ignorere og styre for at finde frem til det relevante. Forestil dig, at du skal finde nålen i høstakken. Du ved den er der. Du skal “blot” styre uden om alle stråene og finde nålen. Den information der matcher med det spørgsmål du har fået stillet og som du skal finde svaret på. Sådan er sejden. Ingen kan tåle så meget information på en gang. INGEN. Og slet ikke på den lange bane.
– Tro mig når jeg siger… Det er massivt. Du møder alle følelser, alle hændelser, alle mennesker, alle situationer, alle traumer, alle lidelser, al frygt, al glæde, al lykke, ALT. Alt hvad der vil møde den person du rejser for, i fremtiden, møder du og skal sortere i. Og du vil ikke kunne forstå eller fange langt de fleste af disse informationer, mens du skal styre hen til det der er dit formål med rejsen. “Svaret på spørgsmålet”.
Var der nogen der sagde at sejd var simpelt. Blot en sang/trance teknik… Det er det langt fra og på ingen måde.
Der er ganske få kilder der beskriver hvordan en sejd virkelig udøves. Den mest beskrivende kilde er fortællingen om Lillevølven Torbjørg på Grønland, i sagaen om Erik den røde. Men kilderne beskriver ikke det der sker i vølven. Kilderne beskriver kun de synlige omgivelser af en kvinde der synger vølven i trance, og at vølven får informationer og viden hun bruger til at vejlede menneskene i deres fremtid. Der beskrives ikke hvordan sangen og trancen fungerer, blot at det fungerede.
Og det’ langt de fleste af kilderne betegner som sejd, er måske i virkeligheden anden form for troldkraft, der desværre i et flæng blev betegnet som sejd. En (formentlig) usorteret blanding af galdre, runekraft, andre spåteknikker og andet magi. Alle typer dækket ind i fællesbetegnelsen “Sejd” i mangel af bedre forståelse og viden.
Man skal forstå, at viden i gammel tid var lig’ med MAGT. Det at få viden om fremtiden var en vigtig og væsentlig magtfaktor. DERFOR var den der kendte eller kunne spå om fremtiden, den der kunne hjælpe konger og stormænd med at styre hoben og slaget. Og derfor var Vølven både frygtet og respekteret. Hun kendte fremtiden, og hjalp konger og stormænd til storhed.
Munke og historikere er skyld i nutidens fejlagtige forståelse af sejd. - er min påstand!
Sejd er blevet kaldt intentionsmagi OG spåteknik. Men intentionsteknik er det ikke, efter min bedste overbevisning og erfaring. Fejlen ligger i at munkene ofte beskrev alle troldkraft typer under samme betegnelse. Nemlig sejd. Det har betydet at vi, i dag, har en bred forvirring om hvad sejd egentlig er for en størrelse. Jeg hører at Sejd både er “intentions-magi” og spå-magi.
I min optik er Sejd udelukkende en spå-teknik. Et værdifuld og kraftfuld middel til at kende fremtiden. Altså et vigtigt værktøj i gammel tid.
Munkene der skrev og beskrev om “sejd” i kilderne, var kristne og indædt modstandere af al udøvelse af magi og troldkraft. Munkene havde ikke og måtte ikke selv udøve troldkraft. Måtte ikke – kunne ikke – ville ikke. Fordi troldkraft var djævleværk. Og trods det, så er der en bred enighed hos vores historikere i kampen for at tolke kilderne, om at mene, at disse munke og kristne missionærer, flere
hundrede år efter har kunne kende forskellen endsige forstå forskellen på sejd og alt andet troldkraft. OG fordi vores historikere heller ikke dyrker sejden eller troldkraften, så ved de ikke bedre og begår i virkeligheden samme fejl som munkene. De kender ikke forskellen på den ene troldkraft teknik fra den anden og ej heller forstå forskellen på Sejd og alt andet troldkraft. Hvilke man ikke kan fortænke dem i. De ved ikke bedre.
Mange nutids troldkraft praktiserende mennesker kalder deres troldkraft-praksis for sejd og kalder sig selv for vølver trods de ikke sejder, men i virkeligheden udøver rune kraft, galdr, clairvoyance, åndemageri, urtemagi, healing og intentions-magi mv. Alt troldkraft, som i sit eget, er fantastiske troldkraft evner, men som er noget andet end sejden. Man blander altså stadig termer sammen i en stor forvirring i mangel af bedre viden. I mangel af bedre forståelse, for den enkelte troldkrafts særegenhed. Man mangler respekten for det enkelte “håndværk”. (som respekten for mureren der ikke er tømrer og omvendt).
Lad mig komme med yderlig et eksempel: Lad os lade som om, at flyvning og flyvemaskiner, i fremtiden, blev anset for at være djævlens værk og unaturligt. Og at Rumskibene var “state of the art”. Flyet over alle fly. (jeg ved godt at det er en besynderlig sammenligning. Men jeg tænker det giver mening).
– Det svarer til at en præst, flere hundrede år efter der ikke findes flyvemaskiner mere, gør sig “kloge” på evnen og teknikken” til at flyve. At man, ved at kalde alle typer flymodeller for den samlet massebetegnelse; “RUMSKIB, mener at have styr på alle flyvemaskiner. For rumskibene var det ypperste og mest krævende inden for flyvemaskiner. Altså må dette djævleværk være rumskibe uanset om det egentlig var en F16, eller et transportfly, en vandflyver eller svæveflyver. At alle piloter er astronauter.!???
– Fly som svævefly, F16, transportfly =djævleværk = RUMSKIB
– Troldkraft som galdr, runemagi, urtemagi mv. = djævleværk = sejd.
Troldkraft var djævelskab og værst af alt var sejd. Altså var djævelskab lig med sejd uanset beskaffenhed. Fordi, den der vidste besked om fremtiden, måtte være i ledtog med djævlen og satan.
Kilderne fortæller
Den eneste klare og detaljerede beskrivelse af udførelsen af sejd, vi har i kilderne er, som tidligere omtalt, i Erik Den Rødes saga og i Vølvens spådom
I Erik den rødes saga beskrives det klart og tydeligt at være en helt speciel spåteknik, der kræver at man som sejd udøver rejser i en trancetilstand. Det er ret detaljeret beskrevet.
At få viden om fremtiden, er at tolke nornernes livstråde. Dvs. (i min optik) at sejden er en nornekraft der bruges for at få præcis den information, (i mængden af alle de informationer der ligger i livstråden, om vedkommendes liv) der matcher det eksakte spørgsmål. Og tro mig. Nornetråde er komplekse rejseledere.
Jeg sejder stadig. Jeg ved det koster på min nornetråd hver gang. Og jeg ved at jeg for hver gang jeg sejder, har sværere og sværere ved at “komme helt” hjem. Jeg efterlader et aftryk af mig selv, hver gang, i den “verden hvor alt informationen ligger. Og jeg er stadig afhængig.
I januar 2017, efter lang tids overvejelse besluttede jeg mig for at begynde at afholde sejd og tromme workshops. I den forbindelse oprettede jeg en “Sunna” gruppe (6 faste medlemmer) som stadig i dag arbejder med sejd på workshop basis. Vi har både faste deltagere og en gang imellem gæster med.
I dag fungerer jeg som vejleder og supporterer til andre der ønsker at kunne komme til at mestre sejden. Skulle man ønske at lære mere om min viden og forståelse af sejd og måden jeg stadig arbejder med sejden på, er man velkommen til at kontakte mig.
Til dig der ønsker at bevæge dig ind i sejdens kraft – træd varsom.
Jeg skal, for en god ordens skyld, nævne at det ovenstående er min erfaring og min forståelse af sejd både historisk og i praksis. Og at jeg anerkender at andre kan have en anden opfattelse af sejd praksis end min.
Nanna Bomholt.
Og så lige
Annette Høst har været så skøn at ligge otte videoer på YouTube om sejd, den første har jeg lagt her. Der ud over har hun skrevet Jorden synger, der helt sikkert også er være at læse, både med interesse for vølve emnet og det at være troldkyndig.