Skrevet af Skrevet af Mie (note alias Ravneheiðr 2023) med forord af Dittekarina d, 18/2 2019
Der er ikke nogen bestem måde at træde ud som heks, det er ikke en beskyttede titel og i skrivende stund er/var Dannei Druehyld den eneste registret heks i Danmark, dvs. at der står heks på hendes selvangivelse. Når man vælger at kalde sig heks er der meget der følger med denne titel, og mange prøver da også at kalde sig alt muligt andet, for til sidst alligevel at ende med at kalde sig heks, af den simple årsag at det er nemmest. Både i forhold til at finde andre og forklare sig for andre. De fleste opdager at de er det og har været det længe, det er som at føle sig hjemme i en titel.
Behøver man at skilte med det, nix i nogen tilfælde kan det koste jobbet eller bare gøre livet mere besværligt, fordomme er nemlig en del af det der følger med titlen. Det at vær heks, er man indvendigt, men derfor kan man jo godt have et behov for at lave et ritual, for at markere at nu er det nu og vedkender sig det, om ikke andet så for en selv. For nogen har det at være “novise” et år og en dag stor betydning før at vedkende sig titlen heks og her efter lave et ritual der markere det fulde skridt og for andre, er det bare markeringen, der er rigtigt. Om man gør det ene eller det andet eller forså vidt noget helt tredje er helt ok, bare det føles rigtigt for en selv.
Vi har spurgt Mie både om hun har et hekse navn og hvad det betyder for hende og om hun ville lave et rituel “nu jeg heks” til asdun, som inspiration til hvordan du selv kan lave et sådan ritual. Desuden har vi også spurgt nogen forskelige hekse om hvordan de fik deres hekse navn og hvad det betyder for dem, bare for at vise, at der kan være mange forskelige vinkler på det at være heks.
Heksenavn og indvielses ritualer.
Da jeg blev bedt om at skrive en artikel omkring heksenavne, betydningen bag og min egen historie, tog det mig en del overvejelser, for hvad kan jeg egentlig fortælle om det?
Et heksenavn (eller magisk navn) er noget man kan vælge at tage, det er ikke noget man absolut skal, men de fleste kan godt lide at have et navn, som har betydning for ens magi, hvem man er, og hvilken sti man høre til, men også som en ekstra beskyttende magi, således at det er sværere at blive ramt af skadevolden magi fra andre, og derfor holdes navnet hemmeligt. Andre tror ikke på det sidste, og har intet imod at dele deres heksenavn med andre ligesindede. Jeg har selv et navn, ikke et jeg deler offentligt dog.
Jeg tog navnet under blodmånen i sommeren 2018, da jeg traf den store beslutning, at forlade den nutidige heks vej, og gå ned af den vej som mine æld gamle forfædre tog, dybt ned til den gamle nordiske magi. Det var et smukt og meget stærkt ritual jeg foretog, og jeg kunne klart mærke naturens ånder omkring mig. Et ritual som på en måde minder om de selv-indvielses ritualer, som man finder i diverse heksebøger (og også på nettet). Og jeg er da også blevet spurgt om ikke jeg ville dele lidt om den slags ritualer, og det at komme ud af kosteskabet, og det kan i da tro jeg vil!
"jeg skulle finde på et brugernavn til diverse forums, som man dengang (før Facebook) brugte. Da jeg var gartner og elskede morgenfrue blomsten, kiggede jeg på hvad blomsten hed på latin. Den hed Calendula, så det kaldte jeg mig. Med årene kendte de fleste mig så som Calendula og da jeg alligevel skulle skifte navn, så blev det så Maja Calendula."
Mange nye hekse efterlyser ofte et indvielses-ritual, en erklæring på at nu starter deres rejse som heks, og symbolet for at være “sprunget ud af kosteskabet”. Men det er ikke til at finde hoved og hale i alle de ritualer der findes, og ej heller alle de meninger der høre med. Spørger du mig, så lyt kun til dit eget hjerte, og lad dig ikke diktere af regler som “du SKAL være medlem af et coven for at få en indvielse”, for det er noget fis, og de fleste er slet ikke medlemmer af et coven i dag, og det er heller ikke nemt at finde et coven der vil lukke en ind. Gør som du føler for, så skal alt nok gå. Der er mange måder man kan afholde et sådan ritual, hvor man oveni tager sit heksenavn. Der er alt fra meget simple ritualer, hvor man tager ud i naturen med et offer af røgelse, drikkelse og lidt mad, og meditere, taler med magterne omkring sig, ofre og erklærer sig heks, til de helt store indviklede ritualer hvor flere personer deltager, noget der kan tage timer. Jeg vil til sidst i denne artikel dele et simpelt ritual for en begynder.
Når du begynder at finde på et navn, så husk på at det ikke skal være noget i stil med “Den højstående præstinde (navn)” eller på anden vis overdrivende titler, da de fleste ser skævt til den slags (desuden er der en fælles mening om at titler er noget du skal gøre dig fortjent til, ikke noget du bare tager). Tag et simpelt men betydningsfuldt navn. Jeg er stødt på fine navne som Starcrow, Flora, Silver og lignende. Mange lader sig inspirerer af deres favorit guder og gudinder, blomster, stjernebilleder eller dyr, så led i de grene og lad dit hjerte guide dig.
"Skumringstiden er min bedste tid på døgnet... gå fra mørke til lys og fra lys til mørke, en tid hvor energierne er blandet og alt kan ske.
Huset blev koblet på da jeg ville have et fast sted at sælge fra ...
Skumringshuset er et sted hvor alt kan ske og en verden hvor alt kan lade sig gøre."
"Mit hekse navn er Hekla. Det er et navn jeg har holdt af i mange år, også inden jeg kendte betydningen. Pia betyder den fromme, og spørger man folk der kender mig, vil de sige at det passer ikke til mig 🙈 Hekla er ifgl folketroen det sted heksene mødtes med fanden, og en munk mente at Hekla var porten til Helvede. Så for mig giver navnene Pia og Hekla balance."
Nogle foretager også meditationer hvor et navn kan dukke op, eller tager på en dagsrejse i skoven for at finde deres navn. Jeg fandt mit iblandt de nordiske sagaer, et der rammer meget hvem jeg er, og hvad jeg laver af magisk arbejde. Når navnet er fundet, så find de redskaber du vil bruge til selve ritualet. Find også et passende tidspunkt, nogle vælger fuldmånen, andre mørkmåne eller tiltagende måne, igen er det min mening at man skal gøre hvad man føler for. Hvis du mest er til dine egne skrevet ritualer, så skriv et og udfør det. Ellers vil jeg her afslutte med et jeg har i mine gemmer. Husk at du i fremtiden altid kan udføre det igen, hvis der er opstået større ændringer, eller hvis du på anden vis har brug for det.
Selvindvielses ritual for begyndere
Denne dag bør være så rolig som muligt, enten tag fri, eller gør det i en weekend hvor du ikke har nogen planer. Har du mulighed for det, så tag ud i naturen, ud et sted hvor du ikke vil blive forstyrret overhovedet, sluk mobilen eller sæt den på lydløs. Hvis du er hjemme, så lås døren og lad folk vide at du skal bruge noget tid for dig selv. Det du skal bruge er æterisk olie efter eget ønske, en som skal på huden, så husk at blande den op med f.eks. kokosolie. Ellers kan det erstattes med enten vin, mjød eller vand (gerne vand fra en kilde). Derudover et offer af enten røgelse som du brænder, eller mad og drikke.
"Jeg fik tilnavnet Ræveðis da jeg var med i heksegruppen Valravn. Navnet har en helt speciel betydning for mig. Som de andre gamle medlemmer fra gruppen, bruger jeg stadig navnet i dag, selvom Valravn ikke eksisterer mere."
"Det kom til mig da jeg begyndte at arbejde med magi og ritualer i en sårbar tid i mit liv. Jeg er navngivet Alice. Og I bogen konkyliesamlerne af Rosamund Pilcher, møder vi søstrene Alice og Cora. Så da jeg af en veninde blev spurgt om hvad hun skulle kalde mig i hendes biografi, faldt det mig naturligt at være CoraVita. Jeg var på det tidspunkt lige begyndt på min magiske rejse og har gang på gang fået bekræftet fra åndelig side at Coravita er mig i livet. Det betyder det smukke liv og det smukke i livet, for mig."
Tag ud til det ønskede sted, gå i stilhed og tænk over det kommende ritual. Når du har fundet det perfekte sted for dit ritual, så se dig omkring. Mærk naturen og energierne omkring dig, træk vejret dybt og roligt. Er du hjemme, så visualiser (forestil) dig naturen, og at du befinder dig i den. Når du er klar, så sæt dig ned. Begynd at mediter, træk fortsat vejret roligt og dybt. Når du er klar, så åben øjnene og hidkald magterne, guderne, ånderne eller hvem du ønsker. Enten kan du selv finde på noget at sige, tale fra hjertet, eller sige følgende:
“Guder, ånder og magter. Jeg hidkalder jer, og beder jer om at beskytte mig, hjælpe mig og guide mig. Fra denne dag træder jeg ned af heksens vej. Fra denne dag af er jeg forandret, genfødt med nyt navn.”
Træk vejret dybt, og mærk hvordan magterne omkring dig er til stede. Når du er klar, fortsætter du med at sige: “Jeg indånder jeres energi, naturen, jordens og universets energi. Lader det blive blandet med min energi, forenet og fornyet, således at jeg er åben for det guddommelige og magiske overalt.
Fra denne dag er jeg forandret og genfødt, og mit magiske navn er (sig dit navn). Fra denne dag er jeg forandret, genfødt, fra denne dag af er jeg en heks.”
Tag olien (vinen, mjøden eller vandet) og dyb din finder i det. Marker et X (Gebo runen), eller pentagram i din pande, og på begge håndflader og fødderne, dette markere din erklæring. Du vil måske føle en voldsom energi i dig selv, måske begynder det at blæse op, dyr kommer tættere på. Eller måske mærker du intet. Uanset hvad, så har magterne og ånderne hørt dig, og anerkendt dig.
Afgiv dit offer, og sig tak til ånderne, guderne eller hvem du har hidkaldt, for at komme og deltage i dit indvielses-ritual. Har du udført ritualet hjemme, så gå udenfor og læg dit offer hvis det er mad og drikke. Røgelsen kan brændes hvor som helst.
"Jeg har ikke et hekse navn. Jeg er bare Dittekarina og hvis jeg er doven DK, joo det er et lidt anderledes navn, det var en klassekarmarat, der fandt på det i en 3. klasse og jeg har kald mig det lige siden i dag er det hedder jeg det så officielt."
foto af Mie har hun selv taget og det andet er af Calendula og taget af AnneMia Steno .