Skrevet af Dittekarina første gang i 2010 men er løbende blevet opdateret.
Forår er på vej og i kalenderen er dette den første forårsmåned, det er en måned med lidt af det hele, her kan vi den ene dag, se blomster der titter frem, vintergækker Dorotea, Liljer, Krokus, Dværgiris, for næste dag at blive dækket af sne og bidende kulde. For igen så at blive lunt og både humlebierne og blomster dukker frem igen. Har man have er det en god tid at begynde på planlægning af haven.
Marts måned er opkaldt efter den romerske krigsgud Mars. Før det var det danske navn Thors måned eller tordmåned, som kan henvise til guden Thor eller til ordet tord.
Marts måner
Marts fuld måne bliver kaldt orme-måne og som med januars måne har den flere navne, fx kaldte de norlige indianer den for krage månen, da deres kald blev tydelige her omkring og det opfattede de nordlige indianer, som afslutning på vinteren. At den er blevet kald orme-månede har noget af gøre med af jorden begynder at “vågne op” efter vintrene og ormene begynder at komme frem.
Det sker at der er to fuldmåner i marts og i nyere tid har den anden fuldmåne i en måned fået navnet blåmåne, men enlig er den ældre definition af en blå måne den tredje fuldmåne i en sæson, der har fire fulde måner, dette kaldes en sæsonbetonet blå måne, det sker, ifølge NASA, ca. hvert 2,5 år . Men som sagt er det blevet modernet i nyere tid, at kalde den anden fuldmåne i måneden blåmåne
Forårsjævndøgn/Ostara/Eostre
Er mellem den 20. og 21. der hvor solen passere ækvator, det vil sige at dag og nat bliver lige lange. Dette sætter dag og nat i balance og bevæger sig i mod sommeren og lyser tider.
Her handler det om ønsker og tak naturen (moder jord), dette er en dag til fornyelser og al det ny der kommer, og sige farvel til det gamle. Det er her du ligger det du ikke ønsker dig bag dig, og sætter nye ønsker ud, det er fertilitet og kærlighed, balance og vækst. Forårsjævndøgn markerer forårets begyndelse og det spirende liv. Ostara var en germanske gudinde for foråret, det er hende der har lagt navn til sabbat, et af hendes symboler er haren, se længer nede. (læs mere om denne festlighed her.)
Påsken
Ligger ikke fast på en bestemt dato hvert år, den ligger sådan at påskesøndag er den første søndag, efter første fuldmåne, efter forårsjævndøgn. 40 dage før påsken fastede man og her måtte man kun spise fisk og ikke kød eller æg, man festede og spiste godt til inden fasten, så der var noget at tager af, den fest inden fasten hed fastelavn (se februar). Her skal lige tilføjes at påsken godt kan ligge i april.
Ordet påske betyder forbi-gang og referer til jødernes befrielse fra slaveriet under farao. Selve påsken har et par bestemte mærkedage. Palmesøndag fejres den dag Jesus red ind i Jerusalem og folkene tog imod ham med palmeblade/ grene. Skær torsdag er den dag, hvor der mindes at Jesus spiste det sidste måltid men sine disciple (den sidste nadver) det var her Judas forrådte Jesus. Langfredag mindes Jesus korsfæstelse og Påske dag mindes at Jesus genopstandelse.
Som symbol på fastens afslutning spises 9 slags grønt og masser af æg. Man sagde at æg giver kvinden frugtbarhed og manden portens.
Påske æg.
Som nævnt betød påsken afslutning på fasten og de æg der var samlet ind under fasten, kunne nu nydes. Æggene var et højtepunkt og et symbol på forårets kommen og før hen var det først omkring påske at hønsene begyndte at lægge æg, på det tidspunkt hvor græsset blev grønt og solen fik magt.
Æg var en særlig og kostbar madvare, som ikke indgik i den daglige kost, i det gamle Grækenland, Rom, Egypten, Prisen og Kina, blev de givet som gaver ved forårsfester. Og da kristendommen kom til, blev æggene et symbol på Kristi opstandelsen.
Man begyndte i middelalderen at pynte æggene i al almindelighed og i 1600-tallet begyndte man så at farve æg i forbindelse med påsken. I Danmark opstod en tradition, hvor præst, degn og tjenestefolk fik farvet og dekoreret hønseæg som en del af deres løn. Børne fik kogte æg der først kunne leges med (trille ned af en bakke) og der efter spises.
(Hvis du vil bruge naturens egne farver til æggene så kog dem sammen med løgskaller, rødbeder, spinat, stenlav, skarntyder eller kaffe)
Gækkebreve
skikken med gækkebreve er dansk og kendes ikke fra andre lande, det startede i 1600-tallet, hvor karle og piger drev gæk med hinanden. Man plukkede en sommergæk det hed det den gang og gemte den i sin hånd, for så at gække / narre den ind i den andens hånd samtidig med at sige “sommergæk”. Lykkedes det ikke denne person at slippe af med sommergækken på samme måde, var han eller hun gæk/nar i et år.
Man kunne også sende den videre i et brev og allerede ved modtagelsen af brevet, hang modtageren på den, oprindeligt var disse breve underskrevet, det var først noget der ændret sig i 1800- tallet og efter 1. verdens krig blev dette en tradition for børn, sådan som vi kender det i dag, hvor det bliver bugt ved påsken “gæt hvem jeg er …. eller hit med et påskeæg.”
Påskeharen
er en nyre ting der er kommet til Danmark fra Tyskland omkring 1900- tallet, men i Tyskland kan denne tradition med påskeharen spores længer tilbage til hedenske frugtbarhede-ritualer, hvor haren ansås for at være et særligt frugtbart dyr og man ofret (og spiste) æg der også var symbol på frugtbarhed.
Men der er mange kulture der har betragtet haren som et helligt dyr. I det gamle Egypten er haren både, som en hieroglyf, og en han guddom med hare-hoved ved navn Unnu, der var tæt forbundet med gudinden Sakhmet.
De nordamerikanske algonquin-indianere har en stor hare, ved navn Menabosho, når de døde, gik de til Menabosho.
Og så er der lige grunden til hvorfor haren enlig er forbundet til påske? Den germanske gudinde Ostara eller Eostre, der var gudinde for foråret, det er hende der har lagt navn til sabbat af samme navn. Ostara er forbundet med haren og den frugtbarhed den har og den gang da den kristne påsken overskygget Ostara, overtog den nogen af de gamle symboler. Desuden har haren været brugt som et symbol på Månen, derfor ses den ofte med blikket op mod månen.
Påske lammet
er både jødisk, kristent og katolsk tradition. I den kristen del er lammet symbol for Jesus Kristi … Paulus skriver i 1. korintherne 5: 6-8 “Jeres stolthed klæder jer ikke. Ved i ikke, at det mindste om smule surdej gennemsyrer hele dejen? Rens den gamle surdej ud, for at i kan være en ny dej. I er jo usyrnet brød, for også vort påskelam er slagtet, Kristus”. Lammet blev symbol for hvad Jesus offer, han lod sit liv for menneskehedens synder, selvom han selv var uskyldig.
Den jødiske udgave hænger det sammen med de ti plager gud sendte til Farao og hans folk, da jøderne skulle befries. Man brugte lammet til fejring af befrielsen fra ægypterne og smurte dens blod rundt om dørkamene, så døden passeret.
Under katolicismen var er det en tradition at dele voks-lams amuletter ud.
Sommertid
Sidste søndag i denne måned er den dag hvor alle i Danmark står op klokken to om natten og sætter uret en time frem, for her begynder sommertid. (hhmm)
Sommertid blev for første gang brugt i Danmark i 1916. Det var en amerikansk ide fra 1784, hvor Benjamin Franklin forslog det i en essay. Det har så været her i Danmark i skiftende perioder fra 1916 og siden 1980 været en fast del af vores liv.
Vejrvalser for marts
Før 2001
Middel temperatur 2,1 °C
Nedbør 46 mm
Soltimer 110
efter 2001
3,0 °C
43mm
146
Mild marts giver en slem april. Meget tåge og dis i denne måned varsler en våd og kølig sommer. Selv marts aldrig er så dårlig, vil der komme 9 gode dage i denne måned. Hvis januar og februar var milde, bliver marts kold.
Den 9. Blæser det meget på denne dag, vil det fortsætte med at blæse indtil høsten. Som vejret er på denne dag, vil det blive i 40 dage.
Den 16. Blæst og slud på denne dag betyder vinterens afslutning.
Den 25. Fryser det denne nat, vil det fryse endnu 40 dage.
Litteratur:
Wheel of the year living the magical life, Pauline Campanelli, Llewellyn Publications, 2003.
Familiens bog om årets traditioner, Ulrikke Gercke mfl. Politikkens forlag.
Køkkendagbogen, Anette Eckmann, Lindhardt og Ringhof, 2004.
Heksens håndbog, Dannie Druehyld, Høst og Søn, 1998.
Jorden synger Annette Høst, Møntergården, 2005
Hjemmesiden: Vejrvarsler.dk, dmi.dk og videnskab.dk