I gammel tid havde de forskelige fuldmåner, gennem året forskelige navne, det har de sådan set stadigvæk og internettet er det ligesom nogen bestemte navne der bliver delt/brugt (som er på mode), men nogen af dem give kun mening for der hvor de kommer fra, så jeg bruger det giver mening fro norden/Danmark. I dag er betydningen af navnet måske ikke så stor da vi lever i et modernet samfund, men det det fortæller alligevel noget om, hvor vi er på årshjulet og tiden på året har betydning for magien. 

Blå måne

Det sker at der er to fuldmåner i en månede, i nyere tid har den anden fuldmåne i en måned  fået navnet blåmåne, men enlig er den ældre definition af en blå måne, den tredje fuldmåne i en sæson, der har fire fulde måner, dette kaldes en sæsonbetonet blå måne, det sker, ifølge NASA, ca. hvert 2,5 år . 

Januar (ulve måne)

Her har vi ulve månen navnet kommer fra gammel tid, hvor vinteren var kold og barsk, for at overleve rykkede folk tætter på hinanden, denne måne er også blevet kaldt sult måne, for folk havde svært ved at finde mad til denne håre tid og det havde dyrene også. Ulvene rykkede tætter på menneskene for at hugge deres mad eller deres husdyr/ landbrugsdyre, og derfor var ulvenes hyl tætter på mennesket, i norden var denne tid så barsk at det blev billedet på Fenris ulven. (Det skal siges at januars måne også har andre navne).

Februar (sne måne)

Denne er blevet kald sne måne, det har noget af gøre med vi førhen, da vejr forholdene var anderledes, ofte havde den hårde frost i januar og den lidt lette frost som gav masser af sne i februar. Den bliver også kaldt rens og velsign måne, det passer jo enlig meget godt til en måned hvor vinteren renses ud og hvor kyndelmissen/Imbolg/MidtVinter står for at velsigne lys. Desuden står sne ofte for symbolet på renselse eller renhed.

Marts (orme måne)

Her har vi en fuldmåne der bliver kaldt orme  måne, og som med januars måne har den flere navne, fx kaldte de norlige indianer den for  krage månen, da deres kald  blev tydelige her omkring  og det opfattede de nordlige indianer som afslutning på vinteren. At den er blevet kald orme månede, har noget af gøre med af jorden begynder at “vågne op” efter vinteren og ormene begynder at komme frem.

April (græs måne)

I april har vi pink månen navnet kommer fra blomsterne, der viser sig i forårets april i det amerikanske landskab og giver ikke helt mening i dansk kontekst, men månen er også blevet kaldt græs måne og det giver mere mening dat græsset er dejligt frodigt her og kreaturerne bliver sluppet ud på græs igen. Hvis den falder før påske er den også kendt som ægge måne.

Maj (blomster måne)

I maj har vi blomster månen, navnet kommer fra blomsterne der viser sig i det sene forår, månen er også blevet kaldt korn måneden, da det er her bønner sået deres korn. Den er også blevet kalde mælke måne og det kommer af det kvæg blev flyttet ud på marken ved Beltane så de kunne nære sig af den saftige græs.

Juni (skovbær måne)

Her de forskellige bær kommer frem og for indianer fra det norlige Amerika var det hoved saligt jordbær, der oprindeligt kun var vild fremme i en kort periode og det er her fra navnet for denne måne kommer. I norden hvor vi ikke kendte til de store jordbær blev månen på et tidspunkt kaldt rose månen men, da det var her omkring de blomstret for fuld flor, men det er heller ikke et særligt gammelt navn. Jeg kalder denne måne skovbær eller de vilde jordbær måne da de modnes i juni og kan plukkes frem til august .

Juli (bukke måne)

Her har vi bukke  måne, det kommer af at bukkens horn, der på hovet af bukkene rejste sig majestætisk i landskabet i denne tid. For bønner blev det også kaldt hø måne, da det var her omkring de høste hø. Det er også her, der er de fleste lyn/torden nedslag og derfor er denne måne også kald torden månen.

August (sød høst måne)

Her har vi stør måne, fordi det var her indianske fisker fangede de største stør. Og længer syd i Amerika blev den kaldt den rød fuld måne, da solen her i august har en rødlig farve. Den er også blevet kald den grønne korn måne eller bare korn månen, fordi det var månen før høsten. Jeg kalder den sød høst måne, da det er her vi høster den søde høst, som bær skal forsøde den lange vinter, men selvfølge kan man i dag bare gå ned og købe bær hele året, men det er jo noget andet.

September (høst måne)

Her er det Høst måne, fordi det var her det var på tide at høste. Faktisk er denne måne den sene måne i september, men det bliver noget kludder med den nyre til gang, som bliver kaldt blå måne. I 2 ud af 3  høst måner ligger den  i september og i nogen år ligger den i starten af oktober, fordi navnet oprindeligt fulgte der hvor høsten skulle høstes. Men i dag på grund af vejerforholdene er det her hvor høsten bør være i hus.

Oktober (jager måne)

Altså bortset fra det rod der oprindeligt opstår med septembers fuld måne (se september) så hedder fuld månen i oktober jager måne, da det var her hvor der skulle jages til at kunne ligges til side til vinteren.

November (bæver måne)

Her har vi bæver måne, det kommer af at man kan se bæveren gøre klar til vinteren ved af sikre sine dæmninger, inden isen kommer. Nogen gange bliver den også kaldt frost månen, men det kan også forveksles med decembers måne.

December (den lange nats måne)

Denne måne bliver kaldt både for kold måne og den lange nats måne og det er den fuld måne der er tættes på vinter solhverv, igen  giver det en uklarhed i forhold til det der i dag bliver kaldt blå måne som er den 2. fuld måne i måneden. Den er også blevet kendt for månen for Yule, den festlighed der oprindeligt var før den kristen jul og som ærer den korteste nat og at solen nu vender tilbage. og ja som i dag er en af de 8 sabbats