Skrevet af Mie Galdrheidr d. 31/9 2014. (for ord Dittekarina) d. 23/11 2023
Kirkegården kan opfattes som en symbolsk grænse, mellem de levende og dødes verden, er et fælles åndeligt rum, der er adskilt fra hverdagens trængsel og travlhed og det symbol eller den energi om du vil, kan bruges i magi. DET! Sagde hun bar ikke!!!… jo, jo det gjorde jeg, selv i Dannie Druehyld Heksens håndbog står der også et afsnit om brugen af jorden fra en kirkegår og “pluk” af 7 ting.
Så selvfølge skal der også på en side som asdun være en artikel om det, det handler nemlig ikke bare om at hugge alt mulig fra en kirkegår, det må man slet ikke, men man kan jo godt bruge de gamle viden visuelt, så jeg har allieret mig med en heks, der ville dele lidt af sin viden om netop kirkegårds magi.
Med sine mange rejste sten over fortidens mennesker, de skæve taks træer og sorgen der er forbundet med stedet, ville mange nutidig magikyndige nok ikke finde en kirkegård, som et sted hvor magi kan finde sted.
Men kigger vi tilbage i tiden, og også i vores egen nutid, så bliver kirkegårde brugt til mange magiske ting i den gamle folkemagi.
Mange af os ved, at siden tidernes morgen, har de døde været en vigtig samarbejdspartner for shamanerne og den Nordiske vølve, der igennem deres ritualer kommunikerede med den åndelige verden i jagten på svar om fremtiden, om skjult viden og informationer om hvor fjender var og hvad de foretog sig, og de brugte også ånderne til hjælp med at helbrede andre for sygdomme.
Her i Norden, og også i England, har brugen af de dødes sidste vilested, været et helt særligt sted hvor man har udøvet forskellige magiske operationer, noget som til dels stadig bliver brugt i vores moderne verden.
Kigger vi i nogle af de Cyprianus og Sortebøger som har overlevet her i Skandinavien, kan man se at genstande som knogler, kistesøm, kirkegårdsjord og tøj fra de døde, er blevet brugt til alt fra healingsmagi til forbandelser.
Selv indvielses ritualler er sket på kirkegårdene, hvor novicen sammen med sin læremester, ved midnat i stilhed, går baglæns 3 til 9 gange modsols omkring kirken, som ligger i midten af kirkegården, og herefter blæser luft ind igennem nøglehullet på hoveddøren til kirken, og laver en pagt med Djævlen.
Den dag i dag bruges kirkegårdene og de genstande man kan finde her stadig i forskellige folkemagiske traditioner rundt omkring i verdenen, men jeg vil i denne artikel holde mig til den gamle nordiske folkemagi, som stadig praktiseres af enkelte individer rundt omkring i Skandinavien.
Så hvem var, og er, disse folk som udøver deres magi på kirkegårdene?
I den gamle trolddom (1600-1900) kaldes disse folk for Kirkegårdsgængere. Disse mennesker kendt for at holde deres arbejde ekstra godt skjult, da det oftes foregik efter solnedgang og i skjul af nattens mulm og mørke.
De havde fået deres titler grundet deres arbejde med netop de døde og kirkegårdene, og disse ritualer og magier var ting som mange andre troldkyndige eller kloge, ikke turde røre ved og med god grund. Det var ikke uden fare at arbejde på kirkegårdene den gang.
Selv i dag er det heller ikke uden visse risici, både fordi at de fleste danske kirkegårde bliver aflukket efter solen er gået ned, og at der er regler for disse steder, som ikke bør overtrædes da det kan føre større bøder med sig, men også den mere spirituelle del er, at hvis man ikke er ordenligt forberedt, kan man få problemer med ånderne på stedet.
Derfor havde Kirkegårdsgængerne altid en række regler de fuldte når de udførte deres magi, alt fra specifikke amuletter de bærer, til hvordan de skulle forholde sig til de døde og kommunikere med dem.
I dag findes der meget få af denne slags troldkyndige
Traditionen er mere eller mindre fuldkommen glemt både på grund af samfundets udvikling med hensyn til overtro, men også fordi at vi i dag nok ikke ville udføre præcist de samme magier som fortidens trolddomskyndige, så som at grave en grav op for at få fat i specifikke knogler, kistesøm eller andre genstande til at heale en anden person, fjerne forbandelser eller opnå viden om hvor en tyv opholdt sig.
Men der bliver stadig brugt ting fra kirkegårdene den dag i dag, samt udført magi efter mørkets frembrud. Kirkegårdsjord er stadig en eftertrækket genstand brugt i trolddom, men bliver som regel hentet fra den nordlige del af kirkegården, og ikke fra specikke grave (selvom dette stadig gøres ved de helt gamle grave). Knogler bliver også stadig brugt, dog opkøbes disse fra gamle samlinger hvis økonomien tillader det, og graves ikke op fra gravene, og mange gør hellere brug af knogler fra dyr end fra mennesker.
Nutidens magier og ritualer holdes også til den skjulte ende, faktisk holdes de store ritualer i privaten, og kun kirkegårdene bruges til at samle urter, sten og kommunikere med de døde, og lave mindre magier.
Men der laves altid et hav af forberedelser inden man udføre en magi på en kirkegård, og man skal holde sig inden for en vis række regler. Tages der noget fra kirkegården, så betaler man altid, og ellers aflevere man det tilbage som man har taget efter det er brugt.
Så, vil du selv give dig i kast med kirkegårdsmagi, er her en række af de regler jeg selv følger:
- 1. Inden du overhovedet begynder at tænke på at udføre nogen magi, så skal du havde fundet ud af hvor den ældste grav på kirkegården er. Dette siges nemlig at være kirkegårdens vogter, denne ånd skal du holde dig på god fod med, og dette gøres ved at give ofringer (røgelse, blomster eller mønter), og skabe en god kontakt med vedkommende.
Dog kan det blive lettere sagt end gjort. I Danmark bliver mange æld gamle grave nedlagt, og derfor kan det blive sværer at finde ud af hvor den ældste grav er. Nogen gange sker det også, især med mange af de helt ældste kirker, at den ældste grav kan findes inde i selve kirken, og her nytter det ikke at man afgiver nogen ofringer. Så finder du graven inde i kirken, så skab kontakt og aftal med ånden om et passende sted udenfor til dine ofringer. - 2. Når du endelig har en god kontakt, så er det vigtigt at hver gang du ankommer til kirkegården at du hilser på vogteren, og hilser på de resterende døde. Dette gøres så snart du træder indenfor porten ind til kirkegården.
En hilsen kan lyde: “Jeg bukker for de dødes rige, all respekt og ære til jer”.
Når du forlader kirkegården, så gå ud af samme sted som du kom ind, og husk at sige, enten lavt eller i dine tanker: “De døde med de døde, de levende med de levende. I skal blive her, og jeg skal hjem”. Dette er for at undgå at du får en klæbeånd med dig hjem. Husk også at sige tak for hjælpen hvis du har udført magi der. - 3. Kirkegårdsjord. Når du har brug for kirkegårdsjord til din magi, og gerne vil have det med dig hjem, er her også lidt regler.
Tager du fra en grav, så bør du så at sige forhandle med den afdøde som hviler på stedet. Lav en aftale med afdøde og overhold denne. Husk at bede om tilgivelse for at forstyrre den døde, og forklar dem hvorfor du er der.
Hvis du ikke føler dig tryg ved dette, så gå til det nordligeste sted på kirkegården væk fra de grave du kan se, og saml noget jord derfra. Husk altid at betale for dette, ofte med mønter, også hvis du tager fra en grav. - 4. Når du forlader kirkegården efter et ritual eller magi, er der følgende ting du skal huske:
Husk at sige farvel (se punkt 2).
Du må under ingen omstændigheder se dig tilbage når du går.
Gå hjem i stilhed, tal ikke med nogen.
Fortæl heller ikke nogen hvad du har foretaget dig.
Når du kommer hjem, så rens dig selv, både dit tøj, dine sko og din krop, fysisk og spirituelt.
Af andre regler, eller gode råd, bør du altid bære en beskyttende amulet eller talisman på dig når du tager afsted til en kirkegård hvis din intention er at udføre noget magisk.
Føler du dig angst, nervøs eller bange når du ankommer, så vend om og gå hjem igen. Det har aldrig været godt at være bange ved den slags magier, da ens sind og energi er et helt andet sted.
Bøger om emnet kan være:
- The Graveyard Wanderers: The Wise Ones and the Dead in Sweden af Thomas K Johnson.
- Svartkonst böcker of Dr. Thomas k. Johnson