Skrevet af Stella Nielsen og Dittekarina d. 10/6 2019
Wicca er en religion
Wicca er mega kort sagt en moderne naturbaseret religion. Det var en englænder ved navn Gerald Gardner der fra ca. 1938 præsenteret begrebet wicca, som navnet på heksenes religion, netop for at tage afstand fra heksen (the witch), den onde figur fra eventyr osv, ordet wicca er et oldengelsk ord for heks, så han har ikke bare taget det ud af ingen ting.
Han sagde, at han havde fundet resterne af heksenes religion, noget der havde overlevet middelalderen og de afskylige hekseafbrændingerne og det var den historie han knyttede til si religion. Men inspirationen til denne religion, kan vi efterfølgende se at han fandt i ceremoniel magi og Frimureri, hvad der var til at opstøve om heksekunst dengang og de oplevelser han havde med sig fra sine rejser og de folk han havde diskuteret med, vi ved bl.a. at han har diskuteret, med Aleister Crowley og han fandt stor inspiration i noget af Crowley lavede, det kan der ses spor af i de wiccanske tekster, desuden fik han en hel del hjælp af Doreen Valiente. Nogle af de vigtigste tekster her fra er gudinden (se her) og gudens formaning (se her). “Formaningerne” er ikke hellige skrifter, men opfattes mere, som et grundlag for wiccansk ritual og livevis. De fortæller om det feminine og maskuline aspekt af det guddommelige:
- Gudinden ses som den store moder eller den trefoldige gudinde/jomfru, moder og gammel klog). Hun er altings oprindelse, den der giver livet og den er tager livet.
- Guden/ den hornede gud (nej ikke djævlen i biblen, den figur høre til en helt anden mytologi). Han er forbundet med jagt, at leve livet fri, menneskets seksualitet, og han er dødens herre. Desuden er han Gudindens elsker i en del af året og samtidig hendes barn i en anden del af året.
I Gudindens formaning fortælles der, at man bør skade mindst muligt, og her af har Wicca grundprincippet “så længe det ingen skader, gør hvad du vil”.
Nogen af de ting der er essentielt reinkarnation og karma. Wiccanere mener, at når vi dør, kommer sjælen til et “Summerland”, her ser man det liv man har levet og om har lært det man skule og hvis ikke, så blive genfødt for at forsøge at lære det denne gang. Der er ikke nogen straf/helvede i wicca.
Så er der det med karma. Der er noget er kaldes for den trefolds lov. Det vil sige at alt hvad du gør, kommer trefoldigt tilbage, altså hvis du er ondskabsfuld og skader andre kommer det trefold tilbage til dig, din straf for dine handlinger får du i dette liv, og ikke i døden (det der ikke eksisterende helvede). Det betyder også at hvis du gør noget godt for andre kommer dette også trefold tilbage. Det skal ikke forstås som at man skal lade sig træde på.
I wicca er de 8 sabbat en stor og vigtig del, faktisk blev forskelige højtider, der kom fra forskelle dele af verden, samlet til en historie om Gudindens og Gudens liv der spejlede sig i årtiderne og årets gang. Det blev til de her otte sabbatter, fordeli med ca. 1 månede og 15 dage…ca. Denne det er gået hen og blevet så vigtigt eller populært, at de i dag også er væsentligt i andre natur religioner, fx i nogen asatro udgaver, har de taget de 8 sabbater til sig, dog med andre navne (se om sabbat her)
Opskriften for Gardners wicca er fulgt i mange andre traditioner af wicca, for selv om Gardner er kende som “far” til wicca er det en sandhed med men skal tage med gran salt. For i samtiden var, der andre der kom frem med nogen af de samme tanker,
i vores del af verden, som stadigvæk gennem gik den spirituelle/ mystiske/okkulte revolution, som var startede et århundred tidliger.
Vi har her på siden lidt stikord om andre traditioner se her.
Nu er jeg ikke selv wiccaner og har derfor været ude i den virkelige verden og finde en rigtig levende wiccaner heks, hun heder Stella Nielsen er 36 år og er folkeskolelærer. Vi spurte om hun ville skrive om wicca til asdun. Og det ville hun, læs artiklen neden under.
Stella fortæller
Jeg hørte første gang ordet “Wicca” da jeg, for 16 år siden blev spurgt hvilken slags heks jeg var. Personen der spurgte mig, skulle senere vise sig at blive en af mine bedste venner, en bror og en af mine elskede hekse, som jeg nyder at dyrke magien med.
Men spørgsmålet, om jeg var en “wiccansk heks” fortryllede mig. Jeg ville vide hvad dette wicca var. Indtil videre vidste jeg bare at jeg var heks. En person med et ben på hver side af en hæk eller et hegn; ét ben inde i samfundet og ét ben lidt udenfor det hele. Lidt i den skjulte esoteriske og mystiske verden af magi og viden, som gav mig syv spørgsmål mere for hvert svar jeg fik.
Kort og godt er ordet wicca af gammel engelsk oprindelse, og er ophavet til det nutidige engelske witch. Hele emytologien omkring ordet witch er noget uklar, men ordet har rødder tilbage i proto-germansk.
Hvad er wicca i dag?
Wicca er både en religion og rituel heksekunst. Når jeg siger religion, er det ud fra definitionen gudetro, og udfoldelse af den rituelle side af tilværelsen. Selve ordet religion kommer af latin religio ‘gudsfrygt, fromhed’, genitiv religionis, vist af re- og afledning af ligare ‘binde’. Og her kan wicca ikke være med mere. Vi frygter ikke gud og vi er bestemt ikke særligt fromme eller bundet af dogmer og synd etc.
Ja, vi har en “hellig” bog, som vi kopierer, ord for ord, men det er ikke én vi følger strengt og stringent. Vi studerer den, mediterer over indholdet, diskuterer den, udforsker, prøver af og eksperimenterer; men det der i min mening gør os stærke, er vores udbredte konsensus om, at det er okay, faktisk opfordret, at kunne stille sig kritisk, og at kunne tage tingene op til revision. Vi har også vores egne personlige bøger, grimoires, eller Book of Shadows, som vi tilføjer vores eget til.
I wicca tilbeder vi naturen, frugtbarheden, naturens og livets cyklus, og guden og gudinden. Nærmere fortalt drejer vores magiske virke sig rundt om guddommeligheden, som vi ser manifesteret i naturen og i os selv. Guden og gudinden er et udtryk for altings dualitet; altings dobbelte natur. Vi søger mere eller mindre balancen i alt hvad vi gør og alt hvad vi er.
Wicca er både en religion og rituel heksekunst. Når jeg siger religion, er det ud fra definitionen gudetro, og udfoldelse af den rituelle side af tilværelsen. Selve ordet religion kommer af latin religio ‘gudsfrygt, fromhed’, genitiv religionis, vist af re- og afledning af ligare ‘binde’. Og her kan wicca ikke være med mere. Vi frygter ikke gud og vi er bestemt ikke særligt fromme eller bundet af dogmer og synd etc.
Ja, vi har en “hellig” bog, som vi kopierer, ord for ord, men det er ikke én vi følger strengt og stringent. Vi studerer den, mediterer over indholdet, diskuterer den, udforsker, prøver af og eksperimenterer; men det der i min mening gør os stærke, er vores udbredte konsensus om, at det er okay, faktisk opfordret, at kunne stille sig kritisk, og at kunne tage tingene op til revision. Vi har også vores egne personlige bøger, grimoires, eller Book of Shadows, som vi tilføjer vores eget til.
I wicca tilbeder vi naturen, frugtbarheden, naturens og livets cyklus, og guden og gudinden. Nærmere fortalt drejer vores magiske virke sig rundt om guddommeligheden, som vi ser manifesteret i naturen og i os selv. Guden og gudinden er et udtryk for altings dualitet; altings dobbelte natur. Vi søger mere eller mindre balancen i alt hvad vi gør og alt hvad vi er.
Hvordan startede wicca?
Hemmeligheder og Mysterier
Wicca er en mysteriereligion, hvilket betyder at vi holder mange ting hemmelige. Jeg må ikke fortælle om hvad der står i vores Book of Shadows, og jeg må heller ikke fortælle om de ritualer vi udfører.
Hele vores magiske og spirituelle system er bygget op om esoteriske symboler og Mysterier, som bliver afsløret for os, eller opdaget af os, lidt efter lidt.
En præst af 1° ved ikke hvad der står i 2°’s BoS og så videre deropad.
Grunden til alt det her hemmelighedskræmmeri bunder i Mysterierne. Disse mysterier er livets og dødens mysterier. Det er lærdom som man ikke kan fortælle videre, læse om eller tænke sig til.
Det handler om den personlige og spirituelle vækst et menneske gennemgår, når de gennemlever det livet har at byde på. Her snakker jeg ikke kun om den lærdom der ligger i at miste en ven eller familiemedlem, eller at gennemleve en skilsmisse eller andet i den retning.
Det handler også om den måde vi søger Mysterierne; hvordan vi arbejder spirituelt, rituelt og magisk, i forhold til disse personlige og magiske “vækstperioder”.
Vi søger konstant viden; ikke kun i det esoteriske, men fra alle mulige kilder. Det er ikke uvant at en heks læser op på emner såsom psykologi, sociologi, naturvidenskab, historie og astronomi, såvel som kabbalah, mytologi, urtemagi, divination, tantra og tarot.
Den eksklusive klub
Jeg bliver ofte opsøgt og spurgt om hvordan man bliver en heks, eller hvordan man bliver wiccaner. Og det er både meget nemt og meget svært at svare på. Begge svar kræver selvfølgelig at du har en smule basisviden om begge dele.
Det lette svar er; du ved selv om du er heks, ved at mærke efter. Ud fra det du ved og har læst, eller snakket med andre om, kan du mærke om det giver resonans i dig. Giver det mening for dig? Kan du mærke at din ånd og dit indre runger med et stort klart ja til ideen om naturens guddommelighed, tilbedelsen af solen og månen, og en dyb kontakt med altings iboende guder og ånder? Så ja, så er du heks.
Og hvis du derudover synes det giver mening for dig med ritualerne, initieringerne, covens, Guden og Gudinden, Book of Shadows, og alt det wicca rummer, så ja, så er du også wiccaner i dit hjerte.
Det som er svært at svare på er, om hvorvidt du kan komme ind i et initieret gardneriansk wiccansk coven, eller hvilket som helst wiccansk fællesskab.
Wicca er i sagens natur noget ekskluderende, idet vi ikke missionerer vores budskab til andre. Wiccanere er egentlig ikke interesseret i at få så mange ind som muligt. Vi lever nærmere efter tanken at de som bør finde os, nok skal finde os.
I vores rituelle og praktiserende fællesskaber arbejder vi tæt sammen; vi er sårbare, tillidsfulde og kærlighedsfulde overfor vores medhekse, som vi ofte ser som familie. At lukke hvem som helst ind, eller bare folk vi ikke kender, vil ikke komme til at virke for os eller dem vi lukker ind.
Personligt vælger jeg folk som udtrykker interesse, som er mentalt stabile og derfor ville kunne indgå i det arbejde som wiccanske præsteskaber kræver, og som er villige til at åbne op og dele ud af sig selv, og som er villig til at tage aktivt del. En sådan attitude ville kunne åbne døre de fleste steder.
Det er dog før sket at man har alle disse “fordele” uden at det dog betyder at man lige passer ind i den specifikke gruppe man har fundet. Nogle gange kan det tage år at finde lige det sted man hører hjemme.
Når det her er sagt, så vil jeg opfordre dig, som har interessen og viljen, ikke at lade dig afskrække fra overhovedet at prøve. Der findes i dag forskellige hjemmesider, kontakt oplysninger, arrangementer og åbne fejringer, hvor der er stor sandsynlighed for at møde ligesindede, og måske endda folk der kan give dig en fod indenfor døren.
Mere materiale til dig anbefalet af Stella:
Herunder vil jeg inkludere en liste med bøger både på dansk og engelsk, om wicca og heksekunst, hvis det skulle have interesse.
God fornøjelse!
A Witches Bible af Janet og Stewart Farrar
Wicca af Vivianne Crowley
Spiraldansen af Starhawk
Living Wicca af Scott Cunningham
Wicca; a Guide for the Solitary Practitioner ad Scott Cunningham
Heksens Håndbog af Dannie Druehyld
Hekse af Erica Jong
Witchcraft for Tomorrow af Doreen Valiente
The Gospel of Witches af Charles Leland
A Guide to the Elements, Witchcraft, and Magic Spells af Lisa Champerlain
Magi og Heksekunst af Dalua
Dittekarinas opsummering
I Danmark voksede wicca frem sammen med den feministisk øko-bevægelse der var i 1980’erne og wicca blev en lidt blandet ting. Mange danske hekse at startede med at kigge til wicca, selv Dannie Drudehyld, for så at gå andre og mere folklore veje. Hekse der ikke er wiccaner har en tilbøjelighed til at sige at sige “ej det her bliver for wiccansk”, men sandhede er jo at wicca har lånt en stor del af ældgamle mysterier som kabbalaen, chakra systemet og masser andre, men det gør dem ikke wiccanske, wiccaner gør bare en dyd af at bruge dem.