Hekse Runer

Skrevet af Hexe Hedenlil d. 5/2 2024

Interessen startede

Hekse Runer er det spådoms redskab, som jeg hurtigt blev tiltrukket af, for af en eller anden grund følte jeg ikke samme tiltrækningskraft til de gamle runer. Jeg vidste godt at de gamle runer var både kraftfulde og historisk spændende og for mange hekse er disse perfekte redskaber ikke mindst for vølver heksen, som jeg jo absolut er en del af og som jeg også ikke mindst i mine tidlige år som udsprunget heks også gjorde mig bekendt med og praktiserede.

I mine tidlige år som udsprunget heks, var det ofte på disse hekse weekender at emnerne omhandler sejd, og spådom af runer og meget af det magiske arbejde kredsede omkring runer, sejd, blot og andet, fra det mere hedenske miljø som asatro og shamanisme og selvom jeg sagtens kunne bruge ting fra disse spændende og gamle traditioner, så var der bare noget andet der blev ved med, at trække mig i en anden retning.

 

Jeg var simpelthen nødt til at genopfinde hvilken slags heks jeg var og på hvilken måde og ikke mindst under hvilken emner mine egne evner og magiske tilgang lå i.  Jeg havde brug for, at finde måder og ting som vækkede min indre heks og her kommer hekse runerne ind i billedet, for heksens runer er mere simple piktogrammer, der matcher koncepter med symboler, som jeg finder mere forståelig i den mere moderne heksekunst, som jeg egentlig mest ønskede at praktisere.

Selvom jeg bruger hekse runer med symboler, der allerede er lavet, og som jeg jo egentlig her blot gengiver brugen af, så var det præcis dette, som også åbner op for mine egne personlige hekse runer, som allerede fra starten af gik ud af to magiske stier. På den ene sti lavede jeg piktogrammer eller lad os kalde dem symboler, for det taler meget bedre til min indre heks. 

På det andet sæt hekse runer laver jeg symboler med de ting heksens bruger… Kappe, heksehat, cauldron, athame, Book of shadows, wand, chalice, krystalkugle, kost, røgelseskar, pentagram og ja alt hvad man syntes, der kan komme på af hekset ting. På denne magiske sti ønskede jeg, at opfinde et sæt hekse runer, som i den grad bruger heksens redskaber som symboler og derigennem lære om, hvad disse betyder og hvilken kraft og magiske egenskaber disse har.

Og nu

Jeg er i gang med at lave et sådant sæt, hvor man kan tolke disse og få svar, som man kan med andre runer. Blot er de her meget mere fokuseret omkring hekse verden.

Ud af den anden magiske sti kom hekse runer, som vi bruger i vores Moonsisters heksekunsttradition. Disse har deres eget virke, hvor vi selv har fundet symbolerne og fundet ud af hvad de betyder og ligeledes har vi lavet, hvad de skal bruges til og hvordan man kan spå med dem.

Det er lige netop derfor jeg syntes, at hekse runer er så berigende at arbejde med, man kan bruge dem, der allerede er lavet eller man kan selv udvikle dem…. og sidstnævnt er det, som jeg finder allermest lærerigt, for det er her min egen heksekunst kommer på prøve.

Her skal jeg ikke kun lære at bruge dem i spådom… her er det ikke nok at kunne huske deres betydning… Her skal man finde uden af hvilke symboler der taler til en og dette er oftest igennem vandreture, udesidninger, igennem chants, trommerejser, selv sejd bliver brugt og ligeledes drømmerejser, og det er præcis der, hvor heksen som flyver på kosten får en ud af kroppen oplevelse, at disse tegn fødes…. og når tegnene kommer så kommer betydningen, hvad disse tegne siger og hvad de vil en, og det er spådom der vil noget og som kan mærkes og dette er i sig selv en fantastisk og magisk oplevelse.

Jeg har taget billeder af både mine hjemmelavet hekse runer og af hekse runer som jeg har købt… Og som I kan se kan disse laves i mange forskellige materialer… Sten, krystaller, træ, knogler… Ja mærk blot efter inden i dig selv om, hvad der taler mest til dig, dette er nemlig også en vigtig del af magien, at bruge materiale, som vibrere med ens indre og tiltaler og kalder på en og det vil yderlig fremhæve hekse runernes kraft og magi så det arbejder endnu bedre.

Jeg vil dog sige at de gamle runer ligeledes har umådelig kraft og man skal ikke glemme at disse har så mange år på bagen og er brug af vores formødre og forfædre … Jeg bukker mig dybt for deres kraft og deres betydning gennem historien. Og som den dag i dag gør os klogere på, hvor vi som folk kommer fra. I disse gamle runer gemmer sig viden som nogle har prøvet, at fortælle os og der dukker dermed mere og mere frem.

Jeg elsker at man i disse moderne tider igennem moderne redskaber nu kan se så meget mere i disse runer og dermed fortælle så meget mere om vores fortid. Ikke kun som hvad symbolerne skriver , men også med de kræfter og energier der hermed er lagt i dem…. Og i dette læser jeg, at det gamle og det nye må gå hånd i hånd og lære at arbejde sammen.

Det nye kan ikke erstatte det gamle og det gamle har brug for den nye viden for at blive forstået, og hermed går min egen opfattelse af, hvorfor der er så mange hekse der nu igen dukker frem og mærker hekse energien kalde på dem. Det nye og det gamle må arbejde sammen.

Nedenunder har jeg oversat betydningen fra almindelige hekse runer, som man kan finde meget mere om på nettet.  Det var også her jeg selv fandt disse. Jeg bestilte et sæt, hvor der lå en lille bog med tolkningen af disse hekse runer. Disse er dog lette at lave selv og der findes flere tolkninger og lidt forskellige symboler på nettet, så jeg kan kun varmt anbefale at studere dem selv. 

Jeg vil også lige nævne, at jeg ligeledes bruger mine hekse runer, som beskyttelse på min ritual plads, og som hjælp til at tiltrække de energier, som jeg skal bruge i mine ritualer. 

De skaber en stærk energi og bidrager med at skabe den mystisk, som mange hekse godt kan lide, at have med i sin heksekunst. I mange år, har jeg ligeledes haft mine moonsisters rune liggende forskellige steder rundt i min have.  Det giver ligeledes beskyttelse og gode energier. Og ja så bliver jeg altid glad, når jeg ser dem og de udløser altid varme tanker til mine månesøstre. 

Hekse runer findes oftest i form af 13 sten med symboler som vist på fotos. Hekse runer Symbolerne på disse runesten har været kendt i mange år, nogle er fra de maleriske runer, der går flere hundrede år tilbage, eksemplerne på nogle kan findes på museer. Begge eksempler på disse runesten er blevet brugt i mange år, som en nøjagtig metode til spådom.

Hver runesten er knyttet til en bestemt tid, som er inkorporeret i en læsning for at give en tidsskala på begivenheder. 

De 13 symboler:

ØJEN RUNEN

Repræsentere den person, som læsningen foretages for.

I begyndelsen af læsningen fjernes den fra resten af runestenene og placeres i midten af det område, du bruger til læsningen. Den person, der skal læse, bør holde øje runestenen i et par minutter, mens personen tænker på det spørgsmål, personen vil have svar på. Vælg tre runesten en ad gangen fra posen og placer fra højre mod venstre under øje runen. Runestenen til højre angiver tidligere begivenheder. Den midterste runesten er den nuværende indflydelse eller nuværende tid. Den venstre runesten indikerer, hvad der skal komme. Tidsskalaen vedrører kun den venstre runesten i en læsning. Hver runesten har også et negativt, positivt eller neutralt element, som kan bruges til at besvare JA/NEJ/ IKKE SIKKER på nuværende spørgsmål ved at bruge det positive, negative eller neutrale aspekt af stenene.

ENERGI

Alle ting kan ændre sig, hvis du ønsker det, selvom det måske ikke ser ud til at være tilfældet i øjeblikket, er du den sidste, der har kontrol, og det er dig alene, der har evnen til at skabe forandring. At tegne denne sten betyder, at forandring ikke vil ske af sig selv, du skal tage kontrol. NØGLEORD: Forandring, uafhængighed, tag kontrol over dit liv. Dovenskab. NEUTRAL STEN: TIDSPLAN: 23. november – 21. december.

SOL

Alt ser godt ud. Alle nylige problemer er nu næsten bag dig. (Nabo stenen vil indikere, hvis problemer nu er overstået) du vil snart være i stand til at se frem til bedre tider. Der er meget gode ting, der venter på dig. Hvis stenen er ved siden af storm runestenen, indikerer det, at problemerne var værre end først antaget og endnu er overstået, men de vil snart være det. NØGLEORD: Forbedringer, muligheder, succes, ro i sindet. POSITIV STEN: TIDSPLAN: 23. juli-23. august

PERFEKTION

Alle dine planer er nået til ende, dine anliggender er i orden og afsluttet til din tilfredshed. Det er tid til at læne sig tilbage og slappe af, vel vidende at der ikke er mere at gøre. Du bliver bedt om at tage tid til dig selv og lade andre komme videre med deres liv. NØGLEORD: Færdiggørelse, hvileperiode, opfyldelse. POSITIV STEN: TIDSPLAN: 24. august – 22. september

STJERNE

Lav et ønske om, at du er blevet valgt til at få et ønske opfyldt, eller at dit hjertes ønske er allerede blevet opfyldt. Men denne runesten kommer med en advarsel om at være meget forsigtig med, hvad du ønsker, da du vil få det, og når du først har det, vil du ikke være i stand til at give det tilbage, NØGLEORD: Ønsker, ønsker, drømme går i opfyldelse. POSITIV STEN: TIDSPLAN: 21. januar – 18. februar

HELD

Held og lykke er på vej, muligheder vil være til stede for dig på en måde, der kan virke usædvanlig, men se ikke dette som en mulighed for at tage alle ting for givet. Husk, at ikke alt er, som det ser ud, se omhyggeligt på alle aspekter, før du accepterer nogle kontrakter. NØGLEORD: Held og lykke, alt går din vej, uforudsete positive muligheder. POSITIV STEN TIDSPLAN: 22. december – 20. januar

MÅNE

Denne runesten angiver at tid til tålmodighed er nødvendig. Skynd dig ikke ud i noget, men vent, indtil tiden føles rigtig for dig, før du tager nogle skridt, går videre eller tager nogle større beslutninger. Denne runesten indikerer også, at du måske har oplevet dette problem eller lignende tidligere, og at løsningen vil være den samme. Kan også indikere en fødsel. NØGLEORD: Fornyelse, tålmodighed, intuition. NEUTRAL STEN TIDSPLAN: 19. februar – 20. marts

PORTVEJ

Mulighederne byder sig for dig, eller har allerede gjort det. Nye døre åbner sig, som vil have en meget positiv effekt på dit liv. Du bliver bedt om at gå fremad uden frygt og tænke positivt. Alt vil være godt. NØGLEORD: Muligheder, succes, chancer. POSITIV STEN TIDSPLAN: 22. juni-23. juli

KÆRLIGHED

Runestenen indikerer starten på et godt venskab, kærlighedsforhold eller solidt forretnings partnerskab. Det kan også indikere et ægteskab forslag. Afhængigt af de tilstødende sten kan denne runesten også indikere afslutningen på et forhold. NØGLEORD: Kærlighed, lykke, venskab, hjertesorg (afhængig af nabo sten) NEUTRAL STEN TIDSPLAN: 21. april 21. maj

STORM

Mulige urolige tider forude, men de vil ikke vare. Når problemerne er forbi, vil du have forskellige synspunkter og meninger, dit liv vil blive fornyet. Denne runesten kan også indikere, at du endelig er ved at komme overens med noget, der har været svært at bære. NØGLEORD: Problemer, forvirrende, dårlig kommunikation. NEGATIV STEN TIDSPLAN: 24. oktober – 22. november

KORSVEJ

Tiden er inde til, at du skal træffe en beslutning om et eller andet område af dit liv. En af vejene før dig fører til en vellykket gennemførelse, de andre er på nuværende tidspunkt ukendte. Du ved dog inderst inde, hvilken vej du skal gå, men du er tøvende, vil gerne tage genveje, men det vil ikke være klogt, (nabo runestenen kan give en indikation om, hvor den anden vej kan føre hen). Tæl din velsignelse og kom videre, følg din intuition og tag vejen til succes. NØGLEORD: Der skal træffes en beslutning, valg. NEUTRAL STEN TIDSPLAN: 22. maj – 21. juni

KONFLIKT

Uventede problemer med en anden person, eller et sammenbrud af et betroet forhold eller venskab, eller indre uro. Denne runesten kunne også indikere, at der vil være en gammel fjende eller rival. Denne konfrontation er nødvendig for at rense luften og bringe dit liv tilbage i harmoni. NØGLEORD: Angst, problemer. NEGATIV STEN TIDSPLAN: 23. september – 23. oktober

LIV

Skift job eller hjem. Store ændringer er på vej. Selvom denne ændring i første omgang måske ikke er velkommen, baner det vejen for muligheden for et bedre liv. Du har ingen kontrol over denne ændring, det vil ske, uanset om du kan lide det eller ej. Hvis du går med den og ikke kæmper mod den, bliver turen mindre ujævn. Hvis energi runestenen er umiddelbart før denne, har skæbnen overtaget og tvunget ændringen frem. NØGLEORD: Ændrer. NEUTRAL STEN: TIDSSKALA 21. marts – 20. april.