September 2019
Jeg har snakket med Jakob Rune Hansen. Han tænkte at sådan en som ham, også bør fortælle sin historie og være repræsentant for at hekse titlen er køns neutral – og vi er da helt enige. Så har er lidt tanker fra en solitær wiccaners synspunkt en mandelig heks.
-Hvornår vidste du at heksekunst, naturtilbedelse spiritualitet, wicca var din sti?
Jeg vil sige at det er noget der langsomt gik op for mig, efterhånden som jeg voksede op. Når emner som naturånder og det spirituelle dukkede op, mærkede jeg at det bare gav mening for mig, en genkendelse om man vil. Hekse fascinerede mig tidligt, men det var mest Hollywood-udgaven, hende der fløj på kost i stor kappe og forheksede folk, på dét tidpunkt var det en magt-fantasi for mig. Min mor var selv spirituel og gav mig sin egen krystalsamling og sit eget sæt tarot-kort, samt lærte mig om at meditere og bruge røgelse. Senere fandt jeg på biblioteket Danni Druehyld’s “Heksens Håndbog” og jeg kunne simpelthen ikke lægge den ned!
Efterhånden jo mere jeg læste begyndte Wicca at lyde som noget jeg kunne genkende. Det var især Scott Cunningham’s bog der på dansk hedder Lær at Forstå og Praktisere Wicca som fangede mig. Den bliver ved med at understrege at ritualerne deri blot er eksempler på hvordan man kan udføre bestemte ritualer og højtider, og at man derfor ikke behøver at følge dem slavisk; man skal finde sin egen måde at gøre tingene på.
- Du kalder dig solitær filosofisk wiccaner hvad mener du med det?
Puh, ja, det er noget af en mundfuld, det må jeg jo indrømme. Solitær siger næsten sig selv, jeg tilhører ingen gruppe eller coven. Filosofisk kommer nok mest af at jeg kan lide at tænke over tingene, hvilke symbolikker Wicca kan have via ikke kun de materielle ting som redskaber, men også handlinger, ritualer, og den mulige mening bag dem. Det er meget få ting jeg gør “bare fordi det ser flot ud”. Jeg KAN også vende og dreje tingene en tand for meget, og må lige hive mig selv ned på jorden igen, minde mig selv om at tage den med ro.
Hvordan er din oplevelse at leve som mand og wiccaner?
Med hensyn til min spiritualitet og min seksualitet (er homoseksuel) har der været meget fokus på den mandlige side, især guderne Pan, Cernunnos og Dionysos, som for mig symboliserer (sådant rent oversimplificeret) det dyriske aspekt, naturlige urinstinkter, samt hedonisme og lidenskab. Man behøver ikke dykke dybt ind i det homoseksuelle miljø for at finde de værdier afspejlet dér. Vi havde endda engang både et diskotek og et blad som hed Pan, hvilket blot er et bekræftende element hos mig.
Med hensyn til hvordan folk indenfor miljøet har reageret på min tro, så synes jeg at ret mange har været meget afslappede omkring det. Det er på den anden side ikke noget jeg starter med at fortælle folk som de første, men de der kender mig er ret cool med det.
Som solitær heks, har man ikke en cirkel at sparre og udvikle sig med med, hvordan håndterer du det?
Jeg har det egentlig bedst med at være alene, så kan jeg fokusere på mit eget og gøre tingene i mit eget tempo. Jeg kan sagtens forstå hvorfor folk samler sig i grupper, men det er alligevel en smule stressende for mig. Ved at være solitær føler jeg at jeg har en form for fred til at fokusere, samt at jeg ikke føler et decideret pres som nogle sociale grupper har, uanset om det er deres intention eller ej.
Kunne du tænke dig at være i en cirkel?
Nej.
Hvorfor ikke?
Som sagt kan jeg føle at jeg mister fokus; jeg kan sagtens se det positive i at være social og dele erfaringer, men sådan overordnet kan grupper desværre være et forstyrrende element for mig, selv hvis det er folk jeg ellers holder af og stoler på.
Hvordan dyrker du din heksekunst?
Jeg vil ikke ligefrem sige at jeg laver heksekunst. Jeg holder højtider og diverse sabbatter, samt ærer guderne så godt jeg kan. Ofringer til magterne tænker jeg på mest i form af velsignelser; en skål med f.eks. frugt, kiks og müslibarer midt på alteret symboliserer gudernes gaver til os, sammen med blomster af forskellig slags. Der tændes røgelsespinde for at sætte en stemning, remser som hyldest til guderne ytres, som regel improviseret da jeg selv ser det aspekt som mere oprigtigt fra min side. For det meste er jeg nøgen under de ritualer, “sky-clad” hedder det på engelsk, oversat til “Klædt i himlen”.
Hvis du skulle fortælle hvad forskellen mellem en heks og en wicanner, hvad ville du sige?
Wicca er en trosretning, et spirituelt livssyn. En filosofi omkring hvordan den spirituelle verden og det guddommelige hænger sammen.
Hekseri vil jeg sige er mere en praktisk viden, det er at vide om f.eks. urter og deres virkning, om hvordan den fysiske verden fungerer samt have en form for spirituel tilknytning til naturen. En heks har praktiske færdigheder og bruger sine hænder, brygger, dyrker, syr, modellerer, studerer, skaber fysiske ting. I de gode gamle dage var heksen kort sagt en vidende kvinde, jordemoder og urtebrygger, og hun kendte de gamle folkesagn og legender.
Ikke alle wiccanere er hekse, og ikke alle hekse er wiccanere. Jeg vil sige at du kan sagtens være en heks og være asatro, buddhist eller endda kristen.
Den danske hekse verden er mega meget fyldt med kvindelige hekse, tror du det er nemmere, eller sværere som mand at få øren lyd i hekseverden i danmark?
Det skal jeg helt ærligt ikke kunne sige med sikkerhed, det ville nok kræve at jeg sådan rigtigt fulgte med i hvad der sker derude. Men jeg kan nemt forestille mig at wicca og hekseri netop har en overordnet status som en slags “kvindedyrkelse”, da Gudinden i wicca er meget fremtræden end f.eks. Jomfru Maria i den kristne tro. Baseret på lige dét kan jeg forestille mig at nogle mænd måske føler sig lidt overset, men jeg ved det som sagt ikke med sikkerhed. Når man er opvokset i et patriarki kan jeg forestille mig, at det kan være en smule omvæltende for nogle at se den feminine energi tilbedt så intenst.
Møder du fordomme som mand når du siger du interesserer dig for heksekunst, naturtilbedelse spiritualitet, wicca?
Jeg har faktisk været åndssvagt heldig, de folk jeg har fortalt det til har været meget åbne og spurgt ind til det i stedet for at være fordømmende. Min svigerfamilie er ret kristne, men de har været søde og med åbne sind, de har spurgt ind til det og det har været nogle interessante samtaler vi har haft, synes jeg.
Er der noget du savner i hekse verden i danmark?
Måske lidt mere viften med armene, mere synlighed? Måske nogle offentlige arrangementer? Ved godt at det lyder selvmodsigende med hvad jeg sagde om at være solitær tidligere, men jeg vil ikke være imod lige at stikke hovedet ind til f.eks. noget café-hygge eller til en krop-sind-ånd messe eller kræmmermarked. Noget afslappet og som ikke kræver for meget af de deltagende gæster.
Syndes du det er let at kommunikere med andre hekse, som i om er de nemme at finde?
Tja, vi lever jo i en tidsalder med internettet, så teknisk set (høhøh) burde det ikke være så svært at finde ligesindede hvis man virkelig vil.
3 gode råd til en mand, som interesserer sig for heksekunst?
- Vær ikke bange for at være et helt menneske, med maskuline såvel som feminine sider. Slip hvad patrairkiet siger om hvad der gør dig til “en rigtig mand”. Vær først og fremmest et menneske.
- Der er altid en mulighed for at ikke alle vil tage dig helt seriøst, men du behøver heller ikke deres godkendelse for at kunne gøre din ting og dyrke dine interesser.
- Find din egen måde at gøre tingene på, mange veje fører ofte til det samme sted.
Hvis du skulle give 3 gode hekse råd videre, hvad skulle det være?
- Hav et åbent sind, men vær samtidigt kritisk tænkende! Det gælder alt fra bøger til mennesker.
- Læs og lær, læs og lær, LÆS OG LÆR! Kast dig over bøgerne, øv dig på meditation og magi, studér religioner, symbolikker, og forskellige traditioner og trosretninger, nye som gamle, få dig en kreativ hobby og nogle praktiske færdigheder.
- Fordøm ikke andre der gør tingene anderledes end dig selv, hvad der virker for dig er muligvis ikke det der virker for dem, og vice versa.
Bilder i artiklen er udlånt af Jakob.
