Hjemsøgte objekter

Skrevet af Multiheksen Lillith d. 26/10 2023

Jeg elsker at omgive mig med gamle ting med masser af energi.

For mig har alt energi, lige fra min tandbørste til den gamle reol jeg fandt i genbrug, og ikke mindst mine dukker.

Jeg leder efter ting på nettet, hvor jeg kan se at der er masser af energi i, jo vildere, jo sjovere. Den sidste ting jeg så på nettet, var en brudekjole, alder ukendt, men bare det at se på den tænkte jeg, kære muggle, lad være, og jeg ville byde på den, hvis bare jeg vidste hvor jeg skulle finde plads til den, for den var virkelig interessant. Jeg kunne ligefrem se en kvinde i den, og hun var ikke udpræget venlig stemt. Men jeg er nød til at have pladsen.

Lige nu har jeg 2 spejle, 7 dukker og 1 stol. Alle der på et eller andet plan er hjemsøgte. Alle de andre ting, langt det meste jeg har er genbrug, har energier der skal håndteres. (dvs det bliver ikke reset men bliver hånteret så det passer ind i rasten af hjemmet og så det opfører sig ordenligt.) Og det bliver de her.

Det startede med et spejl. Et spejl jeg egentlig slet ikke ville beholde, det skulle laves til et sort spejl, og så skulle det sælges. Men da jeg begynder at arbejde med det spejl, sker der noget. Jeg kan mærke at det spejl har en helt særlig energi, lidt som spejlet i snehvide, der sker noget derinde, og da jeg laver det til et sort spejl, bliver det bestemt ikke mindre, det er nu mit yndlingsspejl at arbejde med. Hvad er der så med det spejl. Tja, energier kan være svære at forklare, men det føles som om der er nogen/noget jeg kan kommunikere med, og ikke som i de almindelige sorte spejle, men som om der er en energi der kun hører til spejlet.

Det andet spejl så jeg for år tilbage i en genbrugsforretning, og jeg kunne bare mærke at det skulle med hjem, men med en pris på 950 kr. så kunne jeg ikke bruge det på et spejl. Et frækt tilbud 2 år senere, hvor det stadig stod i hjørnet og ville med mig hjem, på 300 kr. gjorde at det blev sat ned til 450 kr., så det kom med hjem. Det er et helt fantastisk spejl, jeg har en klar fornemmelse af at det har en direkte portal til den anden verden, og det har hjulpet mig i en del husrenselser efterfølgende. Det følger simpelthen den afdøde over, uden nogen former for modstand.

Beth, den første dukke

Dukkerne er en anden sag.

Det startede med at jeg fandt et opslag på facebook, en dukke bortgives, og den skulle afhentes hurtigst muligt, og jeg kunne straks se på den dukke at der var noget med den, at der var liv bag de ikke eksisterende øjne. Jeg afhentede dukken, hun stod klar med den i hænderne da jeg ankom, og døren var næsten ikke åbent før jeg havde den i min favn. Da jeg stod med den der, og kiggede på den, spurgte jeg damen, hvad er der så med en dukke, laver den ballade? Hun kiggede lettere skræmt på mig, som om pis, det vidste hun godt. Og ja, det gjorde jeg. De kunne simpelthen ikke være i huset med den, og der var bare en virkelig grim energi omkring den, og den skulle væk. Dukken havde den historie at den havde tilhørt damens moster, hun havde fået den som barn engang i ´50-erne. Og hun havde været eneejer af den. Nu var hun død, og niecen, med hendes 2 store piger havde overtaget huset, med inventar og skulle sætte det i stand. Men det kunne de simpelthen ikke med den dukke i huset. Jeg tog hende med hjem, satte hende i en helt speciel stol (den kommer vi til senere) og kiggede på hende. Vi havde en snak, og ja jeg kan godt høre hvordan det lyder, men det kan ikke forklares anderledes, hun havde virkelig været elsket. Hun hedder Beth, og kunne ikke forstå hvordan hun kunne gå fra at være højt elsket, til bare at blive noget der blev lagt i bunden af et skab, for så til sidst at blive frygtet. Det hele handlede om at hun var forsømt. Derfor de sære energier. Det var i virkeligheden sorg. Nu sidder hun så i sin dronningestol og troner, når jeg sidder på min faste plads i sofaen, kan jeg sidde og kigge på hende. Hendes øjne og mund er faldet ind i hovedet, jeg har forsøgt at lave det, men det vil hun ikke. Når ikke gaffatape kan reparere, så er det fordi det ikke skal repareres. Stolen hun sidder i er en stol jeg fik i en byttehandel, efter ejer havde forsøgt at sælge den uden held.

Hvilket jeg godt kan forstå. Der sad nemlig en mand i den. Det gjorde der også da jeg fik den. En sur, gammel mand der nægtede at tale med mig. Inden jeg gik i seng første aften, lavede jeg en boble omkring ham, så kunne han jo kun sidde der. Han talte aldrig til mig, han forsvandt pludselig. Beth derimod hun blev bare glad for opmærksomheden, og har ingen ballade lavet. Efter Beth kom flere dukker til, fælles for dem alle er, de føler sig forsømte, derfor laver de ballade hvor de kommer fra, og når de kommer hertil, så bliver de set igen, elsket og deres energier ændrer sig markant. Den eneste dukke, der som sådan har lavet ballade her hos mig, er en dukke jeg fik efter en artikel i Stiften. En dame kommer hen til mig på gaden og siger at hun har en dukke hun vil give mig. Jeg ser dukken, og siger ja tak. Igen en forsømt dukke der har været så elsket, for lige pludselig at blive smidt i kælderen. Hun er som skrevet den eneste der har lavet ballade, og kun den første nat. Hun sad på mit spisebord, da jeg endnu ikke havde fundet en plads til hende, ved siden af stod en koksspand jeg var ved at sætte i stand. Og den nat, lige inden jeg falder i søvn, er der den tydelige lyd af låget på spanden der bliver løftet og sluppet. Jeg ligger lidt der i sengen og forventer at det sker igen, men nej, det var blot en markering af at hun var her. Jeg smilte lidt imens jeg lå der i sengen, og tænkte fint, så ved jeg hun er landet det rigtige sted.

Jeg købte på et tidspunkt en lampe hos en mand der havde en del skrammel, og der fulgte en mand med, en der havde en temmelig uhensigtsmæssig måde at kommunikere på, og havde han dog bare sagt hej på en anden måde, så havde jeg kunnet kommunikere med ham og finde ud af hvad han ville. Men han valgte at vække mig en nat, med en hæs stemme, direkte i mit øre, ved at sige: RIGHT HERE. Og så ryger man altså ud på røv og albuer i mit hjem. Det gider jeg ikke.

lampen, med de 3 røde, skærme, og en dukke i baggrunden

Mit hjem er meget specielt.

Mange kender måske til at have et værelse hvor man gemmer sin hobby lidt væk. Mit hjem er et stort værelse der viser præcis hvem jeg er. Det er meget personlige ting, ofte fundet på loppemarkeder. Hver eneste ting er taget med hjem grundet dets energier. Derfor er mit hjem et stort sammensurium af energier, der, her hos mig, går i en stor helhed der gør det virkelig skønt at være her. Det sjove er så at efter 4 dage på sommerlejr, hvor min guddatter havde passet hund og hjem, der kom jeg hjem til nogle ganske andre energier. Min guddatter er nok i virkeligheden lidt bange for alt det her der er i mit hjem, og hun havde en veninde med, der nok ikke rigtig tror på det, og så måske alligevel.

Men da jeg går ind i stuen, tænkte jeg bare, wtf er der sket her. Det føltes slet ikke som mit hjem, jeg gik en runde i hele lejligheden og det føltes simpelthen forkert, der var ganske enkelt rykket i nogle energier, nogle energier havde fået lov til at lege lidt for meget nu de ikke havde været under opsyn. Det var virkelig interessant at opleve at det faktisk er mig der er årsag til at der ikke er ballade. For hold da op det krævede lige et par dage hvor jeg lige måtte fortælle at mutter skrap altså var kommet hjem. Nu er ro igen…

Der er generelt gode energier i hjemmet, selvom enkelte objekter kan skræmme gæster. Og jeg siger aldrig nej til hjemsøgte objekter, jeg er klar til at tage dem ind, og give dem den opmærksomhed de fortjener. Jeg tror på at det er den enkelte tings energi der er i tingen, ikke noget der er kommet udefra og besat den, med mindre, det er som min lampe, hvor der ganske enkelt fulgte noget med lampen.