Skrevet af Dittekarina første gang i 2010 men er løbende blevet opdateret.
December er opkaldt efter decem, der erlatin for ti, igen talt ud fra at marts i sin tid var årets første måned. Det ældre dansk navn Kristmåned. Det er årets sidste måned, men vinterens første. for mangen er det en måned med jule travlhed og traditioner. Det er her vi har advents søndage, den første af disse kan nu godt ligge i november og gør det ofte, vi har Lucia, vintersolhverv, julen med både første og anden jule dag og som rosinen i pøse enden nytårs aften, og så er kalender året slut.
Decembers måner:
Decembers fuldmåne bliver kaldt både for kold-månede og den lange-nats-måne og det er den fuld måne der er tættes på vinter solhverv, dog hvis der to fuldmåner i december er Den-lange-nats måne den der tættes på vintersolhverv, det giver selvfølge en uklar hed i forhold til det der i dag bliver kaldt blå måne, som er den 2. fuld måne i måneden.
Den er også blevet kendt for månen for Yule, den festlighed der oprindeligt var før den kristen jul og som ærer den korteste nat og at solen nu vender tilbage.
Det sker at der er to fuldmåner i december, i nyere tid har den anden fuldmåne i en måned fået navnet blåmåne, men enlig er den ældre definition af en blå måne den tredje fuldmåne i en sæson, der har fire fulde måner, dette kaldes en sæsonbetonet blå måne, det sker, ifølge NASA, ca. hvert 2,5 år .
Advent
Der er fire adventens søndage og ordet betyder komme. Der bliver tændt et lys på hver af de fire søndage der er inden jul, som en forberedelse på Jesus fødes, som holdes den 24. Traditionen med adventskransen, har sine rødder i Tyskland, den var i Jylland allerede i 1700-tallet, rasten af landet var først med omkring 1. verdenskrig. I mange år var lysene hvide og båndene røde det kommer fra besættelsen under 2. verdenskrig, hvor de nationale farver en særlig betydning, men i dag er det eneste der er fast at der er fire lys.
Lucia
Lucia optog er ikke en særlig gammel tradition i Danmark, det blev afholdt i 1944, ideen kom fra journalisten H.T. Meyer fra “Week-End”, efter svensk forbillede. Det formede sig som en skønhedskonkurrence, hvor ugebladets læsere kunne stemme på, hvem der skulle være Lucia-brud.
Under besættelsen gjorde Frantz Wendt , der var Foreningen “Nordens” generalsekretær, en stor indsats for at udbrede Lucia-traditionen og det nåede den også ud til skoler, alderdomshjem mm. Efter krigen, da det blev til at få lys igen, bredte traditionen sig over hele landet. I dag er det mest børn/unge fra forskellige institutioner der går Lucia.
Lucia har helgendag den 13. december og det er her optoget udføres. Santa Lucia er den hellige Lucia af Syrakus, hun levet under Diocletians kristenforfølgelser, hvor hun blev martyr. Legenden om Lucia siger, at hendes mor var syg, og derfor drog de til den hellige Agathe af Cathanias grav. Her bad de for moderen, Agathe viste sig og helbrede moderen. Hun fortalte, at hun ville blive martyr. Her efter foræret Lucia alle sine ejendele til de fattige, dette gjorde hendes forlovede vred. Han angav hende til myndighederne, og de besluttede, at hun skulle anbringes i et bordel. Da de kom for at slæbe hende af sted, stod hun så tungt og fast som en klippe, og end ikke adskillige okser og mænd kunne rokke hende af stedet.
Man forsøgte at brænde hende, det slog fejl, og til sidst jog man et sværd gennem hendes hals, hvorefter hun endelig døde. En del af legenderne om hende fortæller også, at hun river sine smukke øjne ud, så ingen mand skal forelske sig i dem.
Kalenderlyset
Vintersolhverv -yule
Vintersolhverv Ligger d. 21. – 23. december, det regnes nøjagtigt ud, fra hvornår jodens polar halvkugle er længst væk fra stjernen. Det er den korteste dag og den længste nat på året og her fejres solens tilbagekomst og her er håb. Og der tages afsked med den gamle sol – det gamle år og der tager hul på et nyt. En tradition er at våge hele denne nat til Sol atter viser sig over horisonten næste morgen. (læs mere om denne højtid her.)
Juledagene
I før kristen tid var julen en midvinterfest, og ikke en fødselsdag og er derfor er Julen er ældre end kristendommen og Jesus. Ordet jul stammer fra det hedenske ord Jòl, der var navnet på midvinterfesten, en begivenhed til fejring af, at det nu gik mod lysere tider, det var her, hvor ønsket om fred og frugtbarhed i det kommende år. I Danmark forsøgte kirkens overhoveder også at ændre højtidens navn, men det er ikke løkkes, selv om det for en del er fejring af Jesus barnet, så navnet på denne højtiden er mere en hedensk end den er kristen. Juledagene består af lille juleaften d. 23., juleaften d. 24., juledag d. 25. og 2. juledag d. 26.
Det var først efter 300 år at man fastlagde Jesus fødselsdag og den blev lagt så den kunne smelte sammen med det hedenske vintersolhverv. Før det holdte de tidlige kristne slet ikke fødselsdag, det var faktisk helt uset, fejring af en fødselsdag var af hedensk oprindelse. Her mente man at onde ånder/ magter kunne angribe en på sin fødselsdag det at man havde venner om sig på dagen og at deres lykønskninger kunne beskytte mod faren. Desuden bliver der ikke i biblen beskrevet en fødselsdag, men det at ære Jesus død frem over bliver der snakkede om.
Og så må vi lige tale om elefanten i kostalden, nemlig det at Jesus fødselsdag skulle ligge i december, det er jo det der fejres d. 24 (og det er enlig noget rod, for det er d. 25. men det vender vi tilbage til), vi hører i biblen at hyrderne opholdt sig under åben himmel, da en engel kom trampene med nyheden om Jesus fødsel. Omkring Betlehem hvor fødslen forstår, ved vi at hyrderne var ude under åben himmel, fra april til november måned, og derefter kom dyrene indenfor, man ville ikke kunne overnatte sener en det, dat det ville være for koldt. Men det at lægge den ved Vintersolhverv, har selvfølge smeltet personen Jesus, sammen med noget mytisk om solen, den sol der vender sig mod lyset.
Den 25. december er også juledag for os i Danmark og Jesu fødselsdag, men vi fejrer det d. 24. og om aftenen, dette skyldes en gammel forståelse af døgnets forløb. Den gang startede den nye dag, når solen gik ned.
Julemaden
Julen/yule har til alle tide været forbundet med god mad. Ved midvinterfesterne fejrede man lysets komme med masser af mjød og sul, i dag er der juleøl og flæskesteg. Med Peters jul i 1866 kom for idéen med at spise gås, som efterhånden er blevet til and. Ris a la mande er pære dansk, på trods af det fransk klingende navn. Risengrød var oprindeligt en luksus spise, som man kun fik til jul. På et tidspunkt i 1900- tallet fik borgerskabet ideen med at vende flødeskum, vanilje og mandler i grøden.
Pebernødder
Jule grisen
Jule grisen er ofte både noget der bliver serveret og pyntet med ved en dansk jul. Man havde tradition for at slagte jule grisen som var fedet op hele året og som skulle give mad nok til både juleaften, men også en hel del flere dage efter følgende. Grisen (eller vi kunne jo kande den for galten) er et gammelt hedensk frugtbarhede symbol, der som i Valhallas Særimner bliver kogt hverdag og om aften og er hel og levende igen dagen efter og klar til at give mad til alle i Valhalla igen, dagen efter.
Julebukken
I dag er der en halm bunke dunder sammen med røde bånd, så det liner en buk, men det har det ikke altid været. Der er to variationer på denne tradition, men uanset hvad er der ingen sikkerhed for hvor den enlig kommer fra, vi ved dog at den kendes her i Norden.
Det ene bud at julebukken kan være opstået ud af middelalderens kirkelige julespil, hvor julebukken er et symbol på fanden. (måske er forsøg på at kirken absolut skal have patent på det hele).
Det andet bud er, at det er et levn fra en gammel vikingeskik, at man ofre en buk for at få et godt år. I vikingetiden kender vi også til at bukken var som en juleleg. En person blev klædt ud som julebuk – fæl med pels, klæde og horn, denne skulle komme ind i stuen og skræmme folk. Her efter skulle bukken fordrives ved at give den mad og søde sager.
Julenissen
Var et påfund af maleren Constantin Hansen i 1836, da han skulle holde julefest i Rom havde han pyntet op med julenisser. Denne ide syndes borgerskabet om i Danmark og har siden været en del af den danske jul. Til forskel fra den gamle gård nisse har julenissen en familie med kone og børn.
Nisserne har oprindeligt slet ikke noget med julen at gøre og nisser kom lang tid før kristendommen. Han var som udgangspunkt et hyggeligt væsen, der passede på gårdens beboere, både mennesker og dyr. Og dette gjorde han i bytte for at man behandlede ham godt, ved at sætte grød til ham. Var man ikke god ved nissen kunne han finde på at forlade gården og rejse af sted med al lykken.
At nissen fik en stører rolle ved juletid kan også skyldes risengrøden, da det var en luksus spise, og man spiste kun risengrød til helt særlige lejligheder, såsom julen. Her skulle husnissen selvfølge have noget af det gode, og man satte risengrød på loftet for at holde ham i godt lune.
Julemanden
Julemanden er i bund og grund en kristen skikkelse der hører julen til. Historien der danner grunden for denne figur er den hellige Nicolaos, en mand der blev biskop i Myra (det nuværende Tyrkiet) omkring år 300 og sener helgen kåret. Sankt Nikolaus blev fra det 6. århundrede fejret i den kristne verden og hans dødsdag fejres d. 6. december, mange steder fejres han ved at give små anonyme gaver til børn på denne dag, altså d. 6. december. Legenden fortæller at Nicolaos, der var søn af velhavende forældre, at han brugte sin formue til at gøre gode gerninger med ved at hjælpe dårligere stillede.
I 1800-tallet kommer Nicolaos der nu heder Santa Claus til Europa, i Danmark kommer han til at hede julemanden. Den første julemand vi ser i Danmark er fra Peters jul fra 1866, her heder han “Den Gamle Jul”. Han går igennem byen med et lille lys i hatten, han lytter ved dørene, de steder, hvor børnene er frække går han forbi og de steder, hvor de er artige går han ind, her tager han lyset fra hatten og tænder juletræet med det og den rigtige julestemning spreder sig.
Det kommer sener at det er julemanden der giver gaver ud, hidtil var det faktisk nissen der gjord det. I 1898 udgiver Louis Moe – Julemandens Bog, her har vi så den første danske historie der fortæller, at Julemanden sidder hele året langt mod nord og laver legetøj, som han skal ud med til børene juleaften. Den rød/hvide dragt og det små tykke korpus, er faktisk først hans uniform fra 1931 og er “doneret” af Coca Cola.
jule/yule logen - yule kævle
En gammel tradition, der symboliserer den nyfødte sol, som bringer lyset med sig. Det er ikke helt klart hvor traditionen kommer fra, men umeldbart kan det godt se ud som der er fra Norge en gang i middelalderen. Den oprindelige ide var at tage en stor træstamme, brænd den over 12 nætter, for at rense huset for synder og fejre den gradvise forlængelse af dagene. Fra juleaften til hellige 3 konger/ den 5 januar, som også kaldes den tolvte nat. (en lille note, det er godt nok noget at en stor træstamme hvis den skulle brændes ud i en, jeg tænker at det har været meningen at det godt kunne være i flere stykker, man alle fra samme træstamme, men jeg har ikke kunne finde info om det)
I dag er træet blevet mindre, det er nu en kævle med lys på, og som så ikke skal ind i en brænd oven, men bare stå som en bord dekoration. Den bliver dekoreret og den tændes med, en ikke helt ud brændt lys stump fra sidste år, og den tændes igennem tolv aftner (og slukkes for natten). Der skal gemmes en lys stump til næste år, det symbolisere kontinuerlighed, denne lys stump holdes hele året, som en beskyttelse amulet. Kævlen er ofte af egetræ, men det er ikke en nødvendighed.
Juletræet
Traditionen med juletræet stammede fra Tyskland og kom til Danmark med de tyske tilflytter. Det tyske håndværkerlaug hold en slags juletræsfest, hvor et stort pyntet grantræ blev sat ind i laugssalen, træet blev ståede til Hellig Tre Konger, her efter fik medlemmernes børn så fik lov til at tage det der hang på træets grene.
Det første juletræ som vi kender til i Danmark blev tændt på et sydsjællandsk gods i 1808 (Holsteinborg). Men der er ikke meget at hente om dette træ. Det næste der er beskrevet er et juletræ i København i 1811 hos doktor Martin Lehmann i Ny Kongensgade nr. 221. Men det varede nu en del år, før juletræet slog bredt igennem. Det var faktisk først omkring 1.verdenskrig, her bliver juletræet også for borgerskabets. Det første julepynt er spiselige ting, små gaver som trommer, dukker og andet legetøj. Dannebrogsflag der ofte var på de gale jule træer viste det nationale tilstand efter 1864, efter vi i Danmark tabte krigen i 1864, måtte sønderjyderne hverken tale dansk eller flage med Dannebrog, men de kreative synderjyder flettede julehjerter i rød-hvide farver, som de pyntede op med i stede for. Faktisk er de flettede julehjerter en særlig dansk tradition, det ældste bevarede er af glanspapir og er lavet af H. C. Andersen, det er fra 1850’erne, og du kan se det i H.C. Andersens.
Mistelten
I Danmark har mistelten været brugt mod ondskab, mareridt, nervesygdomme, forhøjet blodtryk, led infektioner, åreforkalkning og epilepsi. Den hade en stor symbolsk betydning, da den blev forbundet med renhed og uskyld. Den kunne holde ondskab, ulykke og trolddom væk – derfor hængte man den over døren. I de senere år er den især blev det en juletradition, at en mand og en kvinde, som kommer til at stå under en Mistelten, skal kysse.
Nytårsaften
Årets sidste aften markerer afslutningen på det gregorianske kalenderår. Som regnes ud fra Jesus fødsel, men der lidt noget rod her for i Matthæus evangeliet, bliver Jesus født mens Herodes den Store er konge, Herodes døde fire år før vor tidsregning. Desuden er der astronomiske iagttagelser der pejler på at beskrivelsen af den “lede” stjerne Jesus var født under var 4 år tidligere end vores tidsregning. Og så er der lige i Lukas evangeliet hvor Jesus fødsel også bliver beskrevet, her var en folketælling, men denne folketælling fandt sted i år seks efter vores tidsregning, så vores år 0 starter et sted midt i mellem de to gange beskrivelserne af Jesus fødsel er beskrevet i biblen.
Her i Danmark holdes er traditionen for denne aften kransekage, Dronningens nytårstale, for nogen nytårs torsk, selv om det er ved at forsvinde, 90-års-fødselsdagen, klokken 24 Københavns Rådhus slår 24, champagne, der bliver sunget – “Vær velkommen, Herrens år”, fyrværkeri og nytårsforsæt.
Det med at holde nytårstalen for folket, det var Christian 10. som starte det i 1941 d. 1/1, det foregik i radioen. Den første nytårstale i fjernsynet 1958 med Frederik 9. udsendelsen blev vist d. 31. december, og ikke d 1. januar, og her siden været traditionen. Københavns rådhus begyndte for første gang at ringe med klokkerne natten til d. 1. januar år 1900.
Og det med at hoppe ind i det nye år fra en stol, et bord ( her hjemme over hekse kosten der ligger på gulvet) er forholdsvis ny ca. 50 år gammel og man gør det for at undgå at træde i skellet mellem det gamle og det nye år.
Efter år 1900 blev det almindeligt at fyre fyrværkeri af. Før hen var det kun soldater og jægere der skød op i luften for at markere årsskiftet. Larmen har haft til hensigt at skramme mørkes væsner væk da denne nat var en nat hvor overgangen mellem det gamle år og det nye var magisk.
Man kunne denne aften ændre sin skæbne i det kommende år, fx kunne man stå med en mønt præcis 24, hvilkedet gjorde at ville man ikke komme til at mangle penge i det nye år. Eller man kunne gå ud for at møde årets første måne, med hænderne fulde af det, man ønskede sig og det ville gå i opfyldelse i det kommende år.
Men det var ikke helt ufarligt at færdes udenfor denne nat, både på grund af overgangsvæsnerne, men også fordi man havde en skik med kaste med lertøj og potter på folks døre for at lave larm. En anden skik, med at larme, fra Sydjylland og Færøerne var at gå rummelpot (nytårsskik)”, som var en lerkrukke overdækket med svineblære, et huld i midten og en pin der blev stukket ned i hulet, dette lammer gevaldigt når pinden bliver trukket op og ned.
Vejr varsler for december
Før 2001:
Middeltemperatur: 1,6 °C
Nedbør: 66 mm
Soltimer: 43
efter 2001
2,2 °C
61 mm
45
Hvis vejret er smukt i den første adventsuge, vil det forsætte med smukt vejr til jul. Julesommer giver påske vinter. En hvid jul varsler en grøn påske og solskin i julen vaser et stormfuld, men frugtbart år.
Den 6. Vejet på denne dag varsler vejret for hele måneden.
Den 9. Tørvejr på denne dag varsler en mild vinter.
Den 25. Regn på juledag varsler gråt og fugtigt vejr i fire uger.
Indsamling til forråd, begræns det i denne måned og lad naturen være dyrenes indkøbscenter uden vi blander os i det.
Litteratur:
Familiens bog om årets traditioner, Ulrikke Gercke mfl. Politikkens forlag.
Køkkendagbogen, Anette Eckmann, Lindhardt og Ringhof, 2004.
Heksens håndbog, Dannie Druehyld, Høst og Søn, 1998.
Magi & heksekunst. Dalua; Aschedhoug, 2000
Wicca, Scott Cunningham, 2004 (findes på dansk som Lær og forstå Wicca)
Jeg har desuden lånt en bog om julemanden og om nissen, dem har jeg desværre ikke skrevet ned, men noter her fra er også brugt.
Hjemmesiden: Vejrvarsler.dk og dmi.dk
National Mussets Facebook side