Ønskesten

Sten fundet i den danske natur, som på stranden, har de nogen energier, der kan bruges til noget? Ja da! De sten vi har i vores del af verden, har en tungere og roligere vibrerende energi end de, du kan købe, sandsynligvis derfor, at der er så mange, der elsker at samle sten ved strandkanten. Her vil jeg gennemgå den energi, der er med ønskestenen.

En skøn sten, der kan have enhver størrelse og form. Den er ensfarvet bortset fra et solidt hvidligt bånd, der omkranser hele stenen. Dette bånd kan være tykt eller tyndt, men det skal være ubrudt og kun én… der kan faktisk godt være mere end én, men mærk efter, når du står med en sådan. Du kan være heldig at finde dem i forskellige stenarter, min erfaring fortæller, at de er lige gode, forskellige, men lige gode.

Ønskestenen har et bånd, derfor et ønske; det betyder, at den kun skal bruges én gang, og derefter skal den ud i naturen igen. Ønsker du flere ønsker, skal du bare finde flere ønskede sten! Se stenene som små væsner, der midlertidigt kommer ind i dit liv for at hjælpe dig, og som du herefter frigiver, så de kan hjælpe en anden.

Et par måder at arbejde med stenen på.

De første 3 har jeg fået af andre og nu får du dem også, den sidste er en, jeg selv har fundet på, den får du også lige med.

– Når du finder en ønsket sten, skal du stå ved kysten, holde den i din venstre hånd, lukke øjnene og fremsætte et stille ønske, mens du gør dette, vend stenen i din hånd 3 gange. Når du har ønsket, skal du kaste stenen så langt ud i havet, som du kan, med din højre hånd.

– Et ønske for to, det vil sige I er to om at udføre et ønske, men en sten. Før I begynder, skal I være enige om formuleringen og at I er synkron. Hold hinanden i hånden og anbring ønskestenen mellem jeres håndflader. Luk øjnene, og hold hænderne sammen. I skal herefter fokusere på ønsket, som om det allerede er virkelighed.

Forestil jer, at dette ønske danner sig i en boble eller noget røg og trænger ind i stenen. Åbn øjnene og vent, hvis I ikke er nået lige langt. Når I begge er færdige, er stenen opladet med ønsket, og den og ønsket sættes fri i naturen.

– På den sidste dag i måneden skal du grave et hul stort nok til din ønskesten, dette skal være på østsiden af dit hjem. Ved midnat dagen efter skal du holde din ønskesten mellem hænder og give den dit ønske. Meditér over dit ønske, så længe stenen modtager varme fra dine hænder. Når du er færdig, skal du gå ud og begrave den i det hul, du har gravet aftenen før. Dæk stenen med jorden, så stenen kan ligge uforstyrret, og marker stedet, så du let kan finde den igen.

På den allersidste dag i den samme måned, og igen ved midnat, inden den næste dag, skal du tage stenen op. Vask stenen i et varmt saltvandbad. Ved solopgang næste dag skal du ligge stenen tilbage i naturen og takke den for dens arbejde. Hvis det er muligt, skal du tage stenen østover, et sted hvor sollyset berører den.

– Sæt dig til at meditere, hold stene mellem hænderne, tænk på dit ønske, lad dit ønske fylde, lad ønsket vokse og fylde op i din aura, send den del af din aura, der rummer ønsket, ned i stenen og mærk, hvor fedt det er nu, når ønsket bliver en realitet, sæt stenen på dit alter, eller så du kan se den og blive mindet om dit ønske, når det er opfyldt, rens den, sig tak og sæt den ud i naturen igen.