30/10 2026
I Europa Mellem 1450 og 1750’s , blev omkring 60.000 mennesker, der var dømt som hekse, henrettet. Fordelingen var ca. 75 – 80 % kvinder og 25- 20 % mænd.
Vi ved ikke, hvor mange mennesker der blev brændt som hekse i Danmark, men i perioden mellem 1540 og 1693 er det over 1000 mennesker, dog nok med en fordeling tættere på 90 % kvinder og 10 % mænd. Og ja, mænd blev brændt som hekse. Det er et kønsneutralt ord, det var det også den gang. Det var faktisk en jagt på trolddom, og ikke kvinder, selv om det er dem der for en voldsom overhaling i heksehammeren og dem der røg flest af. Men der er stor forskel fx. på Island var de fleste anklaget faktisk mænd.
Og det var faktisk ikke unormalt, at der blandt mændene var præster. (Her spiller springet fra katolicismen til protestantismen ind).
I Danmark
I Danmark begyndte hekseprocesserne nemlig først efter reformationen, det vil sige, at vi er på den anden side af middelalderen, som i Danmark regnes for at være mellem 1050 og 1536. (Reformationen blev officielt indført den 30. oktober 1536)
Og det spring var netop det, der gjorde præster mistænkelige, da de fx gjorde ting som korsets tegn over folk, som før havde været en velsignelse , blev pludselig mistænkelig gjort.
Hekse– og trolddomsforfølgelserne i Danmark hang helt klart sammen med kristendommen, men langt mindre med kirken som institution. I de protestantiske lande spillede kirken faktisk kun en meget lille rolle i processerne. Her var det ofte almindelige mennesker, der satte sagerne i gang, typisk på baggrund af nabostridigheder.
Selv når det hele begyndte med en nabostrid, kunne det være risikabelt at føre sagen som privat anklager. Hvis man tabte, hæftede man selv for de høje sagsomkostninger, mistede sin ære og blev automatisk dømt som løgner. Det kunne få andre til at vende én ryggen. Flere, der tabte æreskrænkelsessager, endte i fattigdom og/eller på gaden. Derfor var det alvorligt at rejse den slags sager – ikke noget, man bare gjorde for at få hævn. Når det så skete alligevel skal siges, at alle i 1500-1600-tallet troede på magi; man frygtede helt reelt, at der var nogen, der kunne skade andre med sort magi.
Kirken
‘Kirkelige kommissioner og inkvisitioner finder man stort set kun i de katolske lande. I de danske sager optræder præster dog som karaktervidner både for og imod de anklagede. Hvis præsten beskrev en anklaget som en god kristen, var der større sandsynlighed for, at anklagen var falsk. Omvendt kunne præstens negative beskrivelse også påvirke sagen. I Danmark kunne en kvinde faktisk ikke selv føre sin sag; hun måtte have en mand – en bror, en onkel eller en anden i den stil – til at tale på hendes vegne.
Inde i mit hoved er inkvisition fuldstændig vanvittig og totalt på klapjagt, men i virkeligheden var de katolske lande med inkvisition (fx Italien, Spanien, Portugal) forholdsvis milde i deres domme i forhold til trolddom. Hvis vi sammenligner fx Italien med Danmark, så havde de kun omkring 500 dødsdomme for trolddom og en befolkning omtrent 13 gange større end Danmarks. Men i Danmark havde 1000 dødsdomme og ja, så 13 gange så få beboere.Det var faktisk i de protestantiske områder, at forfølgelserne var mest intensive.
Når det er sagt, fandtes der også katolske områder med voldsomme forfølgelser. Ofte var der tale om det, man kalder kædeprocesser, hvor én sag førte videre til den næste, tit fordi der blev brugt omfattende tortur, inden dommen faldt. Den mest kendte sag er nok Salem-heksene, hvor 19 hekse blev henrettet på den måde. Men der findes en langt værre sag i nogle af de sydtyske katolske fyrstedømmer, fx Bamberg. Her blev hundredvis af mennesker henrettet på bare få år. Det skyldtes nok snarere fyrstens personlige indblanding end inkvisitionen, men voldsomt var det.
Vandprøven/testen
Den hører også med. Jeg husker den fra skolens undervisning som en prøve, man brugte til at afgøre, om en person var heks. Den anklagede fik bundet arme og fødder og blev kastet i vandet. Druknede hun/han, blev det regnet som et tegn på uskyld; flød hun/han, blev hun/han anset for at være heks. Men inden du tænker: åh nej, så druknede de uskyldige jo, så blev den anklagede fastgjort til et langt reb. På den måde kunne man trække den uskyldige op, inden hun/han druknede. Man døde altså ikke, hvis man sank…for det meste.
Prøven byggede på troen på, at vandet ville afvise en heks, fordi hun/han havde afsværget dåben. Hvad betød det så? Man mente, at når man indgik en aftale med Satan, afviste vandet én, fordi man dermed havde afvist den dåb, man fik som spæd.
Prøven var omstridt allerede dengang. Den katolske kirke tog afstand fra den, men den var alligevel populær i fx England og Nordnorge. I Danmark brugte man den dog ikke. Faktisk var den ulovlig, og hvis nogen alligevel udførte den, blev de ofte straffet.
Tortur
Tortur blev altså ikke brugt uden videre. I flere lande, blandt andre Danmark og England, var det faktisk forbudt at tvinge folk til at tilstå trolddom under tortur. Først efter en dødsdom måtte man bruge tortur. Hensigten var at få de sidste detaljer frem og sikre sig, at alle i heksens rode blev afsløret.
Man kunne med andre ord ikke bare lægge en anklaget på pinebænken, indtil vedkommende tilstod. Og selv hvis en dødsdømt heks pegede på andre, skulle de ny anklagede stadig gennem deres egen retssag, før de kunne dømmes.
Domsraten var altså meget forskellig fra land til land. Alligevel anslår man generelt, at 100.000 europæere blev anklaget for trolddom mellem 1450 og 1750, og at halvdelen blev frikendt. I Danmark lå frikendelsesraten på omtrent samme niveau. Men en frifindelse betød, at man vendte tilbage til sin hjemegn – til de mennesker, der havde ønsket at dømme én til døden for trolddom. Nogle blev faktisk frikendt første gang, men siden anklaget igen, og anden gang slap de sjældent fri.
Henrettelsen
Der var stor variation i, hvordan en person, der var dømt som ’heks’, blev henrettet. Nogle steder blev de først halshugget (Sverige), andre steder blev de stranguleret eller hængt (England), eller brændt ved en pæl, de blev simpelthen bundet fast til pælen, og brændet foran dem blev antændt (dele af Sydeuropa).
I Danmark brugte man stigemetoden. Hvad vil det sige? Først byggede man og tændte et bål. Så spændte man den dømte fast til en stige og vippede den ind i bålet.
Det var kun adelige og andre højtstående personer, der blev halshugget inden bålet. Det blev regnet for en mere ærefuld og human måde at blive henrettet på, men der findes kun ganske få eksempler på den slags henrettelser.
Det kloge folk
Til sidst vil jeg gerne gøre op med en myte: Det var de kloge folk, der blev brændt!
I 1500- og 1600-tallet kendte stort set alle danskere til urter, og det gjaldt især bønderne. De var altså urtekyndige – sådan var det ganske enkelt nødt til at være, fordi man var afhængig af naturen og kendte den bedre, end vi gør i dag. Magi var også noget, alle brugte i hverdagen til at løse dagligdagens problemer; det kan man også se i artiklerne om vores traditioner. Først når problemerne blev for store til, at man selv kunne klare dem – for eksempel hvis man blev truet med trolddom af en ond heks – søgte man hjælp hos de kloge folk. Derfor var det sjældent dem, der blev anklaget og dømt for trolddom: Man havde jo brug for dem.
Nogle historikere mener, at de kloge folk kun udgjorde cirka 10 % af de dømte. Det betyder, at de resterende 90 % var helt almindelige mennesker.
Vil du vide mere om hekse i al almindelighed og det, der hører under magi, og i en tone der er nem at forstå, så kan jeg anbefale historikeren Marie Østerby Ellebys Hekseri: Den store bog om magi, eller du kan smutte over på Asdun`s søsterside hex1.dk. Vil du vide mere om heksejagt i Danmark, kan jeg anbefale Marie Østerby Ellebys Den satans tumult: Heksejagt i Højesteret.
*I forhold til billede, kunstner og kunstformidleren Sofie Bové fortalte i et foredrag fra heksen i hjertet, jeg tror det hed “heksen i kunsten”, om Aegipan/havgedens mytologiske væsen, der i dag er mest kendt fra astrologien, hvor det repræsenterer stjernetegnet stenbukken, symbolikken i, hvorfor den er kædet sammen med heksen, og i det hele taget de symbolikker, der ligger i billedet. Dette billedes billedsprog for den dæmoniske kvinde præger stadig vores moderne kønsforståelse.
Jeg vil også gerne nævne, at kombinationen af en ged og en fisk symboliserer evnen til både at bestige de højeste bjerge som geden og svømme i de dybeste have som fisken. Derfor står Aegipan/havgeden for stor alsidighed, ambition og dybde.