Årshjulet

Dittekarina 2/5 2025

Som barn lærte jeg om Lives træ og den nordiske kultur af min mor, min rejse gik vider gennem folkeeventyr, religion, det okkulte, psykologi, det alternative, det hekset, for så at vende tilbage til det nordiske. På vejen har jeg samlet forskelige ting op, og vævet det ind i en ny helhed.

I nordisk kontekst er årshjulet med de 8 højtider noget absolut sludder! Jeg kan lige så godt være ærlig og skrive det som det er,  i stede for at romantisere det. Ingen steder i verden er de 8 højtider blevet hold samlet igennem et år før Gerald Gardner, der var stærkt inspireret af Margaret Murray, engang samlet dem, samme med Doreen Valiente, en gang i 1950érne. De er så absolut en nyere opfindelse.

Første gang jeg møder årshjulet, er som ung i Dannie Druehylds bog Heksens Håndbog, men jeg havde et problem ved at føle mig hjemme i kristne ord, så det hun kaldte valborgsaften, kyndelmisse og allehelgensaften skuede mig mod håret. Det er selvfølgelig fordi hun fordansket dem.

Ja i staten af sin hekse rejse  fandt hun inspiration hos wiccanerne, selv om hun var meget jordbunden dansk i sin måde at være heks på. Billede her ved siden af er fra Dannie Druehylds bog, læg mærke til at hun har drejet årshjulet i forhold til det traditionelle wicca årshjul som er her under. Måske er ideen, den at markere at allerhelgens aften var vigtig, både årets begyndelse og ende punkt – heksenes nytårsaften. Lige som på billedet hvor slangen hvor den bider sig i halen (Ouroboros). Måske bare for at have det anderledes en hos wicca.

Sener mødte jeg årshjulet i den wiccanske udgave, der har de keltiske navne, her har jeg heller aldrig kunne føle mig hjemme, jeg indrømmer, at jeg havde et indædt had i forhold til det hearaki wicca er bygget op omkring.  (der er også nogen andre ting, men det er en anden fortælling).

Wiccanernes årshjul er en fortælling om Gudinden og Guden, om hvordan de påvirkning af naturens frugtbarhed igennem året, og de 8 sabbats fortæller hver ders lille fortæling. Guden dør i efteråret, han blive genfødt af Gudinden. Han vokser op genvinder sin kraft, og gør hende frugtbar igen. Her efter begynder han at miste sine  kræfter, og de venter hun på at føde hans barn – ham selv nye skikkelse.

I de oprindelige  årstidsfester man engang fejrede de forskelige steder, fejrede man høståret, det handlet om solens genkomst, om en frugtbar afgrøde i sensommeren og mørkets tilbagevenden om vinteren, en slags liv, død og genfødsels cyklus. Vil du læse mere om heksenes udgave at de 8 højtider se under sabbats på hex1.dk her

Men hvorfor i alverden har jeg så fundet på alligevel at tage årshjulet til mig? Jeg se de 8 højtider som ikke bare datoer i en kalender, men også en smuk  fortælling om årets gang, hvordan årstiderne ændre sig og hvordan de påvirker os og den jord vi bord på. Om fødslen, livet, døden og genfødslen, både vores og moder-jordens cyklus. Om det vi er i, det der er under os og det der er over os, som både er vores samhørighed og vores selvopfattelse. 

Desuden er der 365 dage på et år (366 på et skud år) og når jeg ikke holder de kristne helidage, eller de heksede sabbats og er hammerende ligeglad med min fødselsdag, så er det mange dage uden nogen markering, hvor der stoppes op og lige reflektere over at årshjulet har drejet og hvad det har bragt med sig. Disse små stop tror jeg er sunde for os og gøre det nemmer for os at tage mod de næste udfordringer på vores vej. 

Derfor har jeg valgt at tage den til mig, men lige som Dannie Druehyld har jeg ændret den så den passer til mig og min måde. Sjovt nok læste jeg her for ikke så længe siden bogen Nordisk Gudindekraft af Hanna Snorradóttir (der ligger er lille anmeldelse af den her). Her bruger hun også årshjulet, hun kalder det  solhjulet, og hun har delt højtiderne op i de ni verdner fra den nordiske mytologi i hjulet, med Midgård, menneskenes verden, i midten og de andre 8 rundt om, hun knytter de mytologiske fortællinger til, dog i en lidt lad os kalde det en opdateret udgave, hvor de kvindelige gudinder er i højsædet. 

Tæt på samme ide, har jeg fundet på en blog fra 12 april 2019 af Anne Voel, hun kalder det også solhjulet. Her viser solhjulet årets gang, som lige vel symboliserer døgnet og menneskelivet, du kan læse denne blog her

Måske er der flere udgaver af dette måde at bruge årshulet på, altså en mere nordisk udgave, jeg ved det ikke, engang fandt jeg en asatroende der havde lavet en udgave med 8 forskelige blót, men jeg tror siden er pillet ned igen for jeg nu kan ikke finde den.

Da jeg i – hvad 2016 læste The Tempel of Shamanic Witchcraft af Chistopher Penczak, fandt jeg endelig, noget der gav mening for mig og som ligger rigtig tæt på det jeg selv havde bygget op igennem årene. Her er de 8  sabbats (som jeg kalder højtider) med vintersolhverv /Yule for neden, og så til med sat sammen med et træ. Det var faktisk det her bilede der gav mig ideen til de meditations/rejser der ligger på hex1.dk under hvert sabbat, de kan opfattes som en ligt udgave af en rejse, og tros det give store resultater.

Chistopher Penczak fortæller i denne bog om den shamanistiske verdensbilede med under verden, mellem verden og over verden.  Det er da jeg læser i denne her bog, at jeg opdager, at jeg er langt mere shamanistisk end jeg selv vidste af. Og den shamanistiske tilgang, er slet så skæv i forhold til den nordiske kerne, vil jeg lige under strege.

I træet bruger jeg de 8 markeringer/højtider som årstiderne,  jord og også min egen cykles. De er ca. med de ca. en måneden og 15 dage imellem (+/-).

Jeg deler træet op i en under verden, en mellem verden og en oververden. Som nævnt  har jeg valgt at kalde dem navne der ikke river i mig i forhold til religion, dvs. solhverv- og jævndøgn-ene er nu en gang hvad det er. De andre 4 har haft et par forskelige andre navne igennem årens løb, men de er fast nu.

På de her dage tager jeg en ånderejse, lad os bare kalde det for en slags meditations rejse for nemhed skyld. Nogen gange er rejsen igennem et egetræ, nogen gange et asketræ, nogen gange et takstræ og nogen gange er det Yggdrasil. Nogen gange er rejsen en udesidning, og hvis jeg fejre med andre kan det godt blive til en ceremoni og måske endda med et ritual.

Det kan også bare blive en middag hvor familie/venner bliver inviteret og der bliver hygget. I de sidste 5/6 år har jeg arbejde med årstid sange, vi har mange gode i den danske sangskat og nogen af dem, har jeg fundet frem, og skrevet GUD ud af dem, han er med i mange sange, men i min udgave bliver han lavet om til noget natur eller et vers bliver lavet helt om så det alligevel passer. 

Hvad er det enlig jeg rejser til?

Som nævnt bruger jeg træet til at rejse igennem om det så er til under verden, mellem verden eller over verden og specielt hvid det “bare” er en rejse jeg tager hjemme fra stue gulvet. Alt efter hvad der er mit tema/formål med rejsen bruger jeg musik, trommer eller det jeg kalder brumme sang, måske hedder det noget fancy i virkeligheden, jeg ved det ikke jeg gør det bare. Jeg bruger træets indre stamme “som er hult/eller med trappe” til at fører mig op eller ned, alt efter hvor jeg vil hen.

Når jeg tager til oververdenen: 

Tja der er jo så et etage til 2 højtider og så en etage til,  hvis man kan sige det sådan, de har det ofte præg af  give overblik og indsigt, noget der skal kastes lys på, det er jo trosalt oppe i kronen af træet, her kan man se ud over det hele. Og her kan jeg møde metafysiske væsner, jeg ved godt at man normalt ville sige over naturlige  væsner, men jeg læste en gang et citat fra Laurine Cabot at “en heks ved at intet i denne verden er overnaturlig naturligt, det er alt sammen naturligt” derfor metafysiske væsner. Nå men dem jeg har mødt her, har været mytiske væsner fra forskelige mytologier faktisk og kraftdyr. Rejsen er oftest over nogen træerne, bjerge eller der bliver fløjet. Nogen gange er jeg blevet tilbudt et dyre ham, eller jeg er under rejsen smeltet sammen med et kraftdyr.

Når jeg tager til mellem verdenen: 

Her handler det absolut om balance (de to jævndøgn) og ofte om ændringer og konsekvensen af mine handlinger, jeg har oftest mødt sider af mig selv i melleverden, eller er symbol verden der psykologien og drømmetolkningen til, og det er vel i princip også en side af mig. Har jeg mødt metafysiske væsner her har de ofte påpeget at jeg altid er særlig god til at passe på mig selv eller de har rummet mig med en kærlig forældre agtig energi (ja også efter at jeg er blevet 50 og ikke har nogen forældre i den levende verden).

Når jeg tager til under verdenen: 
her er der så også 2 forskelige etager til tre højtider.  Her komme jeg ned til roden af træet her er huler og kilder og meget mørkt. Det er den rå urkraft – moder jord.  Her er rummer rejsen på en eller anden måde det samme som de andre og alligevel ikke, her er er det dybere, roligere, tunger, her har jeg også mødt nogle af mine forfædre, det har jeg ikke de andre steder. Ofte er de metafysiske væsner dyr, men der kan også komme andre væsner til.

Højtiderne

Vil det kunne lade sig gøre at bruge Hanna Snorradóttir og Anne Voels udgaver med de 9 verdner og smelte det sammen med min måde at gøre det på, altså træet og lige vende hjulet en halv omgang, så ville Niflheim, Helheim og Jotunheim/ Udegård ligge i bunden af træet ved rødderne,  og være repræsentanter for underverden. Alfheim, Musplheim og Svartalfheim ville blive repræsentanter for oververden.

Ja det ville godt kunne lade sig gøre og det tænker jeg også på en eller anden måde er meningen, det se ud til at hjulet er lavet i tråd med det oprindelige wiccanske, med udgangs punkt bl.a. i verdenshjørnerne, læg mærke til at de bytter om på Jotunheim/Udgård og Helheim. Men det giver ikke mening i “min” udgave, et træ peger op og ikke nord, så derfor er der ingen problem i at smelte dem sammen vist man har løst til det, men jeg har aldrig rejst til de forskelige heim på den måde som jeg ellers gør ved de 8 højtider, og jeg ved heller ikke om det er meningen, måske det bare for at gøre det nordisk og for at knytte den nordiske mytologi til. Det er jeg absolut fortaler for, jeg har sel en bog med årstids skatte som er med årstids sange, folkeeventyr og mytologi.

Går jeg vildt meget op i at højtiderne holdes på bestemte datoer? Næ bare sådan ca. for hvis det nu er en middag eller et ceremoni så er det smart at det er på den dag hvor folk kan komme, det er vigtiger.

I den heksede verden er det blevet meget modernet med at lave ritual og magisk arbejde på disse kraft dage, men jeg vil gøre opmærksom på at der er ligesom to indgangs vinkler til disse højtider, den lidt ældre eller mindre modernet udgave er det en slags helligdage og anledning til fejring af at hjulet har draget rundt, sabbat kommer af hebraisk og betyder hvile. Og så er der selvfølge wicca der her sine helt egne ideer om hva de vil lave på disse dage.

Wicca

Imbolc

Ostara

Beltane

Litha

Lugnasadh

Mabon

Samhain

Yule

Dannie Drudehyld 

Kyndelmisse

Forårsjævndøgn

Valborgsaften

Sommersolhverv

Før Høst Fest

Efterårsjævndøgn 

Allehelgensaften

Vintersolhverv

Hanna Snorradóttir

Jotunheim *

Vanheim

Alfheim

Musplheim

Svartalfheim

Asgård

 Helheim*

Niflheim

Dittekarina (mig)

Forårsjævndøgn

Vår

Sommersolhverv

Høst

Efterårsjævndøgn

Mulm

Vintersolhverv

Glød

Ca. dato

1. eller 2. feb.

ca. 21.-22. marts 

30. april eller 1. maj

ca. 21.-23. maj

1. eller 2. august

ca. 21.-22. sep.

30 okt. eller 1 nov.

ca. 21. -23  dec.

* Byttede om på i forhold til Anne Voels hjemmeside.