23/8 – 2026
Eller blev Danmark invaderet af kristendommen? Uanset hvordan man ser på det, skulle der hele tre store forsøg til, før kristendommen blev proklameret på Jellingestenen. Kristendommen kom tættere og tættere på Norden, og nu var det danernes tur.
I starten af 700-tallet
Det første forsøg fandt sted under kong Ongendus omkring år 725. Danerne havde allerede stiftet bekendtskab med kristendommen gennem blandt andet handelsrejser. Sankt Willibrord (658-735), en angelsaksisk missionær, fortæller, at den kristne mission var nået til Danmark, men at det på denne tidlige missionsrejse ikke lykkedes at omvende det ’uhyre vilde’ folk mod nord.
Andet større forsøg år 826
Det handler til at starte med om kongemagt, Harald Klaks kongemagt. Danmark er ramt af borgerkrig, og Harald Klak har brug for en stærk allieret i kampen om magten, og 22 år tidligere havde kirkemagten under sakserkrigene fået folk til at makke ret. Eller det skal lige siges at under sakserkrigene var det i bund og grund et folkedrab begået af den katolske, romerske kejser Karl den Store mod sakserne i det nuværende Tyskland. Titusindvis af menneskeliv gik tabt, henrettelser, nedbrændte landsbyer, tortur og kvinder, der blev taget til fange. Det er fuldstændigt vanvittigt de grusomheder, Karl den Store begik. Nå, men Harald Klak tænkte altså at her var der hjælp at hente, det kan selvfølgelig godt være han ikke vidste en skid om sakserkrigene meeenn….
Harald Klak tager til Kong Ludvig den Fromme, hersker over frankernes mægtige rige, (svarende til det meste af nutidens Frankrig, begge Rhinbredder, det nuværende Baden-Württemberg og Thüringen). Ludvig den fromme tog selv imod Harald Klak, der lod sig selv, sin familie og sit militær, det var omkring 400 af sine mænd, omvende til den kristne tro.
Inden afrejsen spørger Harald Klak, om ikke Ludvig lige har en hellig og from mand, der kan følge med hjem og rådgive kongen og det danske folk i kristendommen?
Han får den 25-årige benediktinermunk Ansgar med hjem. Men det lykkedes ikke Harald Klak at vinde herredømmet i Danmark, og han stak af og søgte sikkerhed uden for landets grænser. Og det lykkedes heller ikke Ansgar at omvende danerne, så Ansgar fortsatte sin mission i det hedenske Sverige, inden han i 830’erne igen vendte hjem til Tyskland.
Ansgar blev i 832 udnævnt til ærkebiskop i Hamburg med ansvar for den kristne mission i Norden og vendte tilbage til Danmark. Denne gang var hans opgave at støtte den danske konge Horik, som havde brug for politisk støtte. Horik havde flere angrebstogter bag sig og frygtede derfor gengældelse. Han ønskede derfor at vise de frankiske ledere sin velvilje. Så Ansgar fik lov til at bygge Danmarks første kirke i Hedeby, som i vikingetiden var Danmarks største by og handelscentrum, Så kristendommen levede altså side om side med hedenskaben i Danmark allerede 100 år inden Harald Blåtand, men kristen var Danmark ikke.
Tredje forsøg år 965
Harald Blåtand blev dybt imponeret af den kristne munk Poppo, som holdt ildglødende jern i sine bare hænder uden at brænde sig. Det skulle bevise, hvor stor den kristne Gud var – og hvem der var stærkest: de hedenske guder eller Kristus.
Poppos mirakuløse demonstration overbeviste Harald Blåtand om Kristus’ styrke. Han lod sig døbe, men det stoppede ikke dér: På baggrund af dette bevis blev hele hans rige omvendt til kristendommen. Sådan lyder historien i hvert fald.
Men men men det er jo ikke hele historien, selv om det blev hugget i sten (jellingestenen) For det første hele Danmarks befolkning blev ikke kristne fra og med år 965.
For det andet er det jo slet ikke hele historien! i *Heimskringla* fortælles der om Harald Blåtand, stadig hedning, ca. slutningen af 900-tallet. Den saksiske tysk-romerske kejser Otto invaderede Danmark i et forsøg på at indføre kristendommen med magt. Harald Blåtand kæmpede imod og fik hjælp fra nordmændene; de vandt det første slag, men senere kæmpede danskerne alene mod sakserne og kejser Otto – og de tabte. De blev tvunget til at lade sig døbe.
Kilder:
Jeg vil denne gang tilføje kilder, da jeg synes, det er vigtigt at vise, at de ikke er taget fra kritiske hedninge, men faktisk kommer fra de tidlige kristne selv.
- Heimskringla, Snorri Sturluson.
- Carmen de conversione Saxonum, står som af anonym forfatter.
- Lex Frisionum – en række love Karl den Store gav friserne og Lex Saxonum – en række love Karl den Store udstede som et kompromis mellem de hedenske sakseres traditionelle skikke og retsregler og Det Frankiske Riges etablerede lovgivning
- Capitulatio de partibus Saxoniae, en lovsamling udstedt af Karl den Store og proklameret blandt sakserne under de saksiske krige.
- Alcuin af York (735-804) har skrevet beretningen om Sankt Willbrord
- Rimbert munk fra Turholt kloster (830-888), har skrevet beretningen om Sankt Ansgar (801-865)
- Widukinds af Corveys skrifter.
- Adam af Bremens (ca. 1040-1081) beretningen om Harald Blåtand og kristningen af Norden.
Øhh noget lidt andet tak!
Tænker du for en i H… Dittekarina, det der er lige hård kost at læse de kilder, så kan du da bare læse ‘Sort hedder en sten’ af Flemming Chr. Nielsen.
Den tager fat i hedenskaben, da trods kristendommen blev ved med at stikke snuden frem og stiller spørgsmålet; kan et land være mod afkristning, hvis det aldrig for alvor har været kristent?