31/10 – 2026
Det var da et mærkeligt ord, Dittekarina. Skulle du ikke lige på det igen? Nej, nej, den er god nok. Vetrnætr er oldnordisk og betyder vinternætter. Ordet er sat sammen af vetr = vinter og nætr = nætter, og det henviser til de tre nætter, der indledte vintersæsonen. Hmm, hvis jeg skulle give et bud på, hvordan det udtales, så tror jeg, stavemåden ville være “Vetter-næter”, men det staves ikke sådan. Snorri Sturluson nævner faktisk højtiden i sit værk.
Eller han skriver om tre store ofringer “Der skulle bringes et offer ved vinterens begyndelse for et godt år, og midt på vinteren for en god høst;
det tredje fandt sted på en sommerdag – det var offeret for sejr.” Selvom den ikke nævnes direkte ved navn, regner man med, at offerfesten ligger ved vinterens begyndelse, altså Vetrnætr, mens midvinterofferfesten er jul, og den tredje er Sigrblót.
Hvis vi skal oversætte årshjulet til en nordisk tradition, ville Vetrnætr være det tætteste på Samhain (for nogen Halloween, men ikke helt det samme som Halloween).
Tidspunktet er dog ikke fast fra år til år, fordi det bestemmes af fuldmånen. Mere præcist falder den ved oktobers fuldmåne. Hvis der er to fuldmåner i oktober, er det den første fuldmåne efter den første nymåne efter efterårsjævndøgn. Daaammm, det var noget af en sætning.
Historisk markerede Vetrnætr vinterens begyndelse – en slags sommerens afslutning og vinterens indgang. Året var dengang kun delt i to årstider: sommer og vinter. Vetrnætr blev dermed et skæringspunkt, et symbol på afslutning, men også på kontinuitet: livet der trækker sig tilbage under jorden, en overgangen fra den lyse, varme og frugtbare sommer til den mørke, kolde og golde vinter.
Efter måneders hårdt arbejde kunne høstens udfald afgøre, om man klarede vinteren: slog den fejl eller lykkedes den? Vetrnætr var en anledning til at takke guder og ånder for overflod og beskyttelse og til at mindes, hvor afhængige mennesker er af naturens kredsløb. det var overgangen fra høsttid til slagtetid, og det var bestemt et slags nytår.
Højtiden tog udgangspunkt i forestillingen om en tærskel, hvor gudernes, menneskenes og åndernes verdener overlappede. Man mente, at sløret mellem verdenerne blev tyndere i vinterens første nætter. Forfædrene kunne æres mere direkte, og ofringer var med til at skabe harmoni med de usynlige kræfter. Det er noget, som dem, der fejrer Samhain, sikkert vil kunne genkende… vil jeg gerne tilføje at for mig personligt har jeg i mine snart 20 år som clairvoyant og medie ikke oplevet, at “sløret” er blevet tyndere, eller at jeg har fået bedre kontakt lige her ved og det så er Vetrnætr eller Samhain. Jeg har bare fået kontakt til andre dele. Da mine unger var små bildte jeg dem ind at det betød at når sløret var tyndt kunne man sende hilsner til sine afdøde…daaaammm der er nogen hamstre og undulater der har fået mange breve i årenes løb.
Højtiden samlede også folk om et offergilde for guderne, forfædrene og landets ånder. Husdyr, øl og mad blev ofret og symbolsk delt mellem mennesker og guddommelige væsener. Gildet knyttede folk tættere sammen og mindede fællesskabet om dets åndelige forpligtelser. Det var det, man kaldte et blót.
I forbindelse med Vetrnætr taler man især om to slags blót: et Álfablót, hvor man ofrede til elverne eller forfædrenes ånder, De mandelige guder som fx. guden Frejder var forbundet med frugtbarhed og fred og kendt for at skænke velstand og holde årstiderne i balance symboliserede han håbet om, at høsten ville række gennem kulden og vende tilbage, når foråret kom. Og et Dísablót, hvor ofringen var rettet mod de kvindelige beskytterånder, dem vi kender som diser. Men disse to blód kan også holdes på andre dage.
Men i det blód der blev hold var også et fokus på et mere nært og personligt forhold, som på familien, slægten og beskyttelsen, og blótet styrkede forbindelsen mellem de levende og de afdøde.
Når aftenen faldt på, samledes folk ved bålet for at spise, drikke og dele historier – sagaer om helte, guder og forfædre. Fortællingerne holdt den nordiske kulturs hukommelse levende og lod moralske holdninger blive en del af fællesskabet. Det er værd at huske, at den nordiske kultur faktisk udspringer af en mundtlig tradition. En tradition vi mere elle mindre har tabt.Vetrnætr viste, hvordan den nordiske forståelse af tiden var både animistisk og cyklisk. Opdelingen af året i en lys og en mørk halvdel udtrykte den kosmiske balance mellem liv og død, frugtbarhed og dvale.
Fedt nok!
Og hvad kan vi så bruge det til i en moderne sammenhæng? Jeg holder selv meget af årshjulet og tog det til mig, da jeg læste Dannie Druehylds bog Heksens håndbog. De keltiske og kristne navne har dog altid skurret i mine ører, så jeg har gjort meget ud af at finde på andre navne til dem. For to-tre år siden så jeg et klip, hvor Rune Hjarnø Rasmussen fortalte, hvor frustreret han var over, at det wiccanske årshjul var blevet det nye sort i stedet for den nordiske kalender. Når jeg tænker over det, kan jeg godt se, hvorfor den nordiske runekalender ikke er blevet det nye sort. Man skal lige bruge hovedet, og det er ikke altid noget, man får serveret let færdigt plan, som i Wicca årshjulet. Men det gjorde mig begejstret. HALLO der er runer! – og Samhain blev med det samme skiftet ud med Vetrnætr. Og det går helt fint: De to minder jo virkelig meget om hinanden, så alt det, jeg havde bygget op, kan stadig bruges.
Hvis jeg begynder med det omvendte, kan jeg fortælle, at Rune H.R. i sin bog (se herunder) skriver om det nordiske animistiske årshjul. Det vil jeg ikke gå nærmere ind i her, men jeg vil gerne nævne, at han bruger en slags – hmm, skal vi kalde det markører? – i mangel af beder ord, altså symboler for de forskellige mærkedage. For vetrnætr er det symbolet, du kan se her ved siden af. Så tjek det snubber jeg også, og har med på min videre rejse. Det var det mindste af det og det nyeste – navne skift, dato skift og et symbol.
Og hvad kan man så gøre på sådan en dag, se det har enlig ikke ændret stort, det har bare udviklet sig over tid. Her er mit bud på, hvad du kan bruge det til.
Først og fremmest kan man godt værdsætte symbolikken i Vetrnætr uden selv at praktisere rekonstruktionisme, det handler det om at markere årshjulet og samtidig gøre os mere opmærksomme på årstiderne. Vores hverdag er præget af kunstigt lys og indkøb i den lokale butik eller måske på nettet. Set i det lys kan den gamle nordiske, animistiske opmærksomhed på årstidernes skiften virke nærmest revolutionerende. Og ligesom de andre højtider inviterer Vetrnætr os til at sætte tempoet ned og indstille os efter naturens cyklusser.
Vetrnætr minder os om at give plads til både lys og mørke, aktivitet og hvile. Når vi vender blikket indad i vintertiden, kan vi bruge perioden på selvransagelse, planlægning og kreativ fornyelse. Det handler også om, at vi moderne nordboere kan finde forbindelse til vores kulturarv og samtidig fortolke den på ny i vores egen tid – sådan sikrer vi kulturel kontinuitet og bevarer forbindelsen til vores forfædres modstandskraft og ærefrygt for naturen.
Som moderne nordboere genskaber vi ikke fejringerne helt, som de var, men lader os inspirere af dem og vækker dem til live på ny. Det er ikke en fejl, men en del af en levende tradition, der forandrer sig, mens årene folder sig ud som en spiral, og vores forhold til naturen og samfundet udvikler sig. Det, der består gennem tiden, er ånden af taknemmelighed, erindring og respekt for livets cyklusser.
Ideer
Er du en af dem, hvis familie nærmest slås om, hvem der skal holde jul/yule – enten fordi ungerne er hos svigerforældrene, fordi du er skilt eller af en anden grund – så ryk familiefesten her til (jeg går selvfølgelig ud fra, at du ikke er kristen og fejrer Jesusbarnet).
I kan også samles om et måltid med efterårets afgrøder, og ja ja kød for dem, der spiser det og fx mjød. Mindre kan også gøre det!
Tænd lys, et bål, og lav et alter for de afdøde med fotografier eller arvestykker – et forfædre–alter.
Lave lamper af udhulede roer for at holde onde ånder væk, ja det samme som græskar lamperne, læs om traditionen her.
Genoptage fortæller traditionen og genfortæl savn, myter eller evnentyr.
Lav et blót. Der kan være lidt uklarhed om, hvad sådan et skal kaldes, så lad os kalde det Vetrnætrblót, og ofr lidt mad eller drikke, som hældes udendørs som tak til guder og ånder. Jeg vil dog gerne understrege, at I ikke skal efterlade svineri udenfor, da det kan give problemer med rotter eller andre vilde dyr, som ikke skal lære at få mad fra mennesker. Ved blótið kan der fortælles historier om forfædre og afdøde kære, og til sidst kan I skåle for et godt år og fred.
Gavmildhed og det at dele hører til denne højtid, så giv eller del mad med dem, der har brug for det, donér til dem der har brug for det. Men tro ikke, at det hjælper nogen at sortere i klædeskabet og aflevere tøjet til Røde Kors. Giv hellere direkte til for eksempel hjemløse, eller giv din arbejdskraft ved fx at køre mad ud til ældre eller andre, der ikke selv kan – vi kan kalde det et moderne ekko af fortidens fælles gavmildhed.
Brug tid udenfor. Gå en tur i den kølige luft, læg mærke til, hvordan dagene bliver kortere, og mærk jordens skiftende rytme. Brug også turen til at varsling. Måske en udesidning. Se tilbage på året, hvad du har nået, hvad du har mistet, og hvad du gerne vil holde fast i gennem den kommende vinter.
Måske er du nået til en alder, hvor du selv træder ind i dine egne vintre – bogstavelige eller overførte. Her kan den gamle vetrnætr–skik give os visdom: Den minder os om at standse op, takke for det, vi har samlet sammen, og finde ro i årets mørke halvdel.
Der er faktisk én sidste ting, jeg gerne vil nævne. Jeg bruger selv det, vi ville kalde shamanrejser. Hvis det ikke giver mening for dig, kan en guidet meditation også være en mulighed. Du kan for eksempel tage udgangspunkt i temaer som forfædre – både dine egne og de nordiske forfædre mere generelt – eller forestille dig at “rejse” sammen med ulve. Nå ja, jeg har helt glemt at fortælle dig om: Thor Elptirdalr skriver om ulvekulter med udgangspunkt i forskellige kilder. Han er nået frem til, at de unge mænd nok ved Vetrnætr drog ud på det, vi kunne kalde en “mandomsprøve”. Derfor kunne det jo sagtens give mening at rejse sammen med ulve eller møde naturens rå kræfter gennem Hyrrokkin, der rider på en kæmpeulv, Angerboda, Fenrisulvens mor, eller måske Fenrisulven selv. Eller Garm, der vogter indgangen til dødsriget Hel. Okay, han er godt nok en helvedeshund, men ham kan man også bruge.
Lige noget helt andet vil du vide noget om heksenes Samhaim, der minder meget om Vetrnætr, kan du bl.a. se her på asduns søsterside Hex én
Bøger der er brugt til denne artikel
Turville-Petre, E. O. G. Myth and Religion of the North: The Religion of Ancient Scandinavia. Greenwood Press Reprint, 1975.
Price, Neil. The Viking Way: Religion and War in Late Iron Age Scandinavia. Department of Archaeology and Ancient History, Uppsala University; revised edition, Oxbow Books, 2002.
DuBois, Thomas A. Nordic Religions in the Viking Age. University of Pennsylvania Press, 1999.
Hjarnø Rasmussen, Rune. The Nordic Animist Year. Nordic Animism, 2019
Her er en lidt nyere YouTube ting hvor Rune H.R. fortæller om sit arbejde med rune kalendrene.
Jeg vil lige nævne at Rone H.R. også i oktober har en markør/symbol for allerhelgens aften – eller er det dag? Det er den du kan se her.
Elptirdalr, Thor. 2026, han har også nogen YouTube dimmer hvor han fortæller om vetrnætr og Sam koblingen med ulve
Billedet af de tre roer er udlånt af Luzi Wittendorff.