4/11 – 2026
Det sker, når solen krydser ækvator, så dag og nat er lige lange, og vi går mod sommer og lysere dage. Det falder som regel omkring den 21.-22. marts, og det var faktisk en højtid, man ikke fejrede ret meget i Norden, før kristendommen fik overtaget. Dengang delte man nemlig året mere op i vinter og sommer. Så hvis man vil bruge den som markør i årshjulet og bygge videre på en gammel tradition, rammer den her lidt ved siden af.
Men det skal da ikke stoppe mig fra at gøre det alligevel! Det behøver jo ikke være noget stort, bare en lille observation af, at årshjulet har drejet sig, og en anledning til at nyde, at foråret er på vej. I marts var æggene et af højdepunkterne og et symbol på forårets komme. I gamle dage, før hønsene fik 24 timers neonrørslys, begyndte de først at lægge æg, når græsset blev grønt, og solen fik magt. Derfor var æg en særlig og kostbar madvare, som ikke var en del af den daglige kost. I Danmark opstod der, efter kristendommen havde taget over, en tradition for, at præsten, degnen og tjenestefolkene fik farvede og dekorerede hønseæg som en del af lønnen. Børnene fik kogte æg, som de først kunne lege med ved at trille dem ned ad en bakke og bagefter spise.
Faktisk var tradition for at drive gæk og gækkebreve, også en del af marts, det er godt nok blevet en del af påsken nu, men sådan har det ikke altid været. Det og resten af marts’ traditioner kan du læse om her.
Ideer
Jeg ville nok også tage udgangspunkt i symbolikken i naturen: Det begynder at spire, der kommer liv og energi, og man kan også mærke det på folk. De bliver “forårskåde” og får lyst til at gå i gang med haven og sådan noget. Det er også den tid på året, hvor vi lægger vinteren bag os og glæder os til sommeren. Symbolikken handler om at lægge det, man ikke ønsker sig, bag sig og sætte nye ønsker i verden. Så samlet set handler symbolerne om balance og vækst, frugtbarhed og kærlighed – om at give slip på det gamle og dyrke det nye.
Det, jeg er landet på, er en dag, hvor jeg bare gearer helt ned, gør altanen ren og gør klar til sæsonskiftet, så altanen snart for alvor kan komme i brug. Jeg gør kurven og grejet klar, som jeg bruger til at sanke og til, hmm, det, man måske godt kan kalde små ofringer. Jeg kalder det selv et samarbejde med landvætterne, men det er vel egentlig ofringer; jeg sanker i naturen og giver hjemmehørende frø tilbage. Hvis du spiser æg, kan du gemme skallen, fylde jord i og forspire nogle af frøene. Ellers kan du lave frøbomber og forme dem som æg, så symbolikken også er med. Det er det, man kalder sympatisk magi.
Hvordan laver du frøbomber?
Frøbomber er små kugler af jord, ler og frø.
Du skal bruge: Til ca. seks Du skal bruge: 3 dl lerpulver (f.eks. rødt lerpulver), 2 dl kompost eller havejord, 0,5 dl blomsterfrø (vælg hjemmehørende – vi har ikke brug for at sprede invasive arter), ca. 1,5 dl vand (tilsæt det lidt ad gangen).
Sådan gør du: Bland de tørre ingredienser sammen først, rør lerpulver, kompost/jord og blomsterfrø godt sammen i en skål. Tilsæt vand lidt ad gangen, indtil massen hænger sammen og kan formes som en dej eller grød. Form massen til små kugler på størrelse med en valnød eller ca. 2 cm i diameter, hvis du kan i en ægge form. Lad frøbomberne tørre på et stykke bagepapir i 1 til 2 dage, til de er helt hårde. Når de tørrer, går frøene i dvale, indtil de får fugt. Opbevarer du frøbomberne rigtigt, kan de godt holde en sæson.
Når du er ude at sanke, kan du kaste frøbomberne direkte på jorden om foråret eller sensommeren – gerne lige før det regner, så leret opløses, og frøene kan spire.
Lige lidt ekstra drys: nå jeg sider og laver frøbomber synger jeg:
Men livskraften og det nye liv
danser solens stråler igen
blomsterfrø fødes på ny
Plante smil og plante solskin
plante sang i alle sind,
skabe hverdag om til fest
og lukke lys og glæde ind.
Hvis du synes, de fire sidste linjer lyder bekendte, er du nok ikke helt galt på den. Jeg har lånt dem fra sangen fra 1956, skrevet af Birthe Wilke og Mogens Wedel – den gamle gartners sang.
I heksenes årshjul ville denne dag svar til sabbatten Ostara vil du vide mere om den se her.