Sten fundet i den danske natur, som på stranden, har de nogen energier, der kan bruges til noget? Ja da! De sten, vi har i vores del af verden, har en tungere og mere rolig vibrerende energi end dem, du kan købe, sandsynligvis derfor der er så mange, der elsker at samle sten ved strandkanten. Her vil jeg gennemgå den troldom/magi, der er i forstenet søpindsvin.
Forstenet søpindsvin hører til Echinoidea-klassen, et havdyr, der levede for ca. 450 millioner år siden. Navnet stammer fra det græske ord Echinos, der betyder stikkende hud eller pindsvin. De var nogenlunde runde hvirvelløse dyr, der var bløde inden i og dækket med en hård skal og små pigge, som rygsøjlerne var knyttet til. Næsten ligesom vi ser det ved de nulevende søpindsvin.
Skallen og rygsøjlerne er de dele, som vi finder som fossiler, men selve dyret er der ikke længere. Ofte er skallen også næsten slidt væk, og det er i princippet et flint indre aftryk af dyret, der er det forstenede pindsvin, vi finder.
I Sverige på øen Öland kan du finde cystoid søpindsvin. De er ikke særlig tykke og er fyldt med krystaller af diagenetisk calcit indeni under deres fossilisering. Derfor kaldes disse for «krystalæbler».
Mange steder i verden har det forstenede søpindsvin været vigtigt, fx har man fundet i en bronzealdergrav i England to kvinder omgivet af mere end 200 forstenet søpindsvin. Desværre ved vi ikke hvorfor alle disse søpindsvin var begravet med de to kvinder.
Vi ved også, at Aristoteles skrev ‘dyrenes historie’ (343 f.vt.) hvor han beskrev søpindsvinets anatomi.
Søpindsvin blev brugt til:
– som behandling for urinproblemer såvel som for nyresten, her var det piggene fra søpindsvinet, der blev brugt. De har fået tilnavnet lapis judaicus, eller den jødiske sten
– Kelterne så de forstenede søpindsvin som specielle slangeæg. For at holde på deres magi skulle disse æg kun samles i en bestemt fase af månen. Og ejeren af disse slangeæg ville herefter være beskyttet mod gift, giftig røg og nederlag i en kamp. Desuden ville ægget have hjulpet ejeren i retssager og for at få adgang til overhovet/kongerne og deres nåde. Æggene ansås for at have viden om verden.
-I Suffolk blev de kendt som ‘eventyrbrød’. Man mente, at hvis søpindsvinet blev lagt i brødovne, så ville madlavningen blive en succes. Desuden var det sådan, at huse, der havde et forstenet søpindsvin, aldrig ville mangle brød på deres borde. Et andet sted i England, Shire of Sussex, blev de kaldt sukkerbrød, febrød, hyrdekroner eller dværghatte. Man lagde dem ved siden af et vindue som beskyttelse mod torden. Man mente også, at de kunne forudsige regn, og det kan de egentlig også, da fossiler ville absorbere fugtighed i luften, og der vil blive let tåge på deres overflade. .
-I Danmark bliver de kaldt tordensten, og man mente, de kom af den torden, der kommer under en storm. Hvis søpindsvinet blev placeret ved siden af et hus, ville det beskytte mod torden og trolddom. De blev også brugt til at forudsige storme grundet deres tåge, altså det at de absorberer fugtighed i luften, og det viser sig som let tåge på deres overflade.
– I Provence blev de set som lykkebringende og blev lagt på taget af stuehuset.
– i Jamaica blev de også betragtet som lykkesten.
– og til sidst i Indien kalder de det forstenet søpindsvin ‘de fem sten’ eller Khada i Punchu på grund af de fem streger, der er i søpindsvinet, som en femtakket stjerne.
En måde at arbejde med søpindsvin på
Det siges, at det forstenede søpindsvin indeholder nøglen til vores genetiske koder. Det vil sige alt, hvad vi er bygget af, alt, hvad vi er, og alt, hvad vi har mulighed for at blive. Det er et stærkt symbol og kan bruges aktivt i magi, også i små handlinger, fx bruger jeg det ofte som symbol på, hvad vi kommer af, eller hvis jeg har brug for den femtakkede stjerne. Hvis du skal bruge symbolet på fortid, nutid og fremtid i én, er det forstenede søpindsvin også genialt til det.
Desuden siges det også, at de giver evigt liv. (Lige dette ser jeg som den evige cyklus).
De hjælper ved:
- mod ældning
- til genopbygning af hud
- til udskiftning af døde hudceller
De fremskynder:
- det evige liv