Flint

Sten fundet i den danske natur, som på stranden, har de nogen energier, der kan bruges til noget? Ja da! De sten, vi har i vores del af verden, har en tungere og roligere vibrerende energi end dem, du kan købe, sandsynligvis derfor er der så mange, der elsker at samle sten ved strandkanten. Her vil jeg gennemgå den trolddom/magi, der er i flint.

Flint er en hård sten, som har et lidt glasagtigt udseende og som hovedsageligt består af et kvartslignende mineral – Kalcedon/kiselsyre. Kiselen stammer fra kiselalger og kiselsvampe, som så er blevet til flint, som vi kender det, og kan findes i kridt og kalksten. Flint er et amorft stof og udviser ingen brudlinjer eller symmetrier, som krystallinske stoffer gør, og er optisk negativ. Det vil sige, at dets opbygning er uregelmæssig. Dette gør, at stenen har nogle helt specielle egenskaber, som ses, når den fx. varmes op.

Flint blev brugt til:

-I jernalderen og langt op i tiden brugte man flintesten til at slå mod ildstål for at få gnister i tørt træflis, som var præpareret med urin for at øge antændeligheden.

– I Europa blev flintamuletter båret for at forhindre forkølelse.

– Man troede, at bar man flint, blev man modig, stærk og initiativrig.

– Siden antikken er flint blevet betragtet som en hjælper for rejsende. Man troede, at flint beskyttede folk på stien mod mulig vold, og at den advarede om svig og bedrag.

– Den har været brugt som beskyttelse, hvis man var i militæret.

– Det siges, at flint, der sættes på nakken, giver ejeren evnen til at forsvare sin mening og overbevise folk om, at han/hun har ret, det skulle give gaven af veltalenhed, klargør sindet, hjælper med at tage hurtige og korrekte beslutninger.

– Man mener, at flint hjælper med at komme sig efter sygdom.

En måde at arbejde med Flint på:

Flint er forbløffende kraftfuldt og med masser af intensitet, der bringer de højest mulige åndelige frekvenser ned i den fysiske verden gennem manifestation. Det er altså en oversættersten, den giver jordforbindelse samtidig med, at den giver mulighed for bedre at kunne forstå, hvad der opfattes fra det astralplan. Man kan sige, at den grundlægger det åndelige i det fysiske. Desuden har flint evnen til at bringe ens æteriske og astrale kroppe i bedre resonans med den fysiske krop og det bevidste jeg.

Mennesker, der har en flyvske opfattelser af virkeligheden, vil drage stor fordel af denne stenes evne til at bringe ens fokus tilbage i den fysiske verden.

Dens energier er beskyttelse, jordforbindelse og manifestation. Brugt som en talisman til at forvise noget uønsket fra dit liv.

Den hjælper :

  • Med at holde en jordforbindelse
  • Med at genkende følelsen af spiritualitet
  • Med forståelse af hvad der opfattes fra det astrale plan
  • Med at rense sindet og øger åndelig indsigt
  • Med at afværge mareridt

Den fremskynder:

  • Intellektuel, rationel og fysisk styrke
  • Vejen til ens åndelige opvågning og astral opfattelse
  • Viljestyrke, Selvdisciplin og funktionalitet
  • Ærlighed, mod og selvværd.