2/11 – 2026
Ja ja, jeg ved det! Det‘ jul, det‘ cool; det‘ nu, man hygger sig bedst, det‘ julebal i Nisseland, familiernes fest…
Men vintersolhverv er ikke jul, og her kommer så den helt vilde melding: Det er heller ikke Yule … Daaaammm, Dittekarina, nu blev du vist lige upopulær. Ha ha … Jeg må indrømme, at jeg er glad for ikke at praktisere rekonstruktionisme, for den her højtid er virkelig svær at finde rundt i; det hele er blandet sammen. Jo jo, nogle traditioner stammer fra hedenskaben og har fulgt julen helt frem til i dag. Men det er ikke ligetil at finde ud af, hvilke traditioner der måske stammer fra Vetrnætr, og hvilke der kommer fra Perchten/midvinter. Midt imellem lå den her jul/Yule, som vi er så begejstrede for kristendommen ikke gav et nyt navn. Og hvad stammer egentlig helt konkret fra den tradition?
Hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg svært ved at se, hvorfor du ikke skulle holde jul, som du plejer, uanset om du er kristen eller ej. Du kan jo bare lade være med at fejre Jesus og nøjes med at hygge dig … det kan vel ikke være så svært.
Men vintersolhverv er noget helt andet. Det har en astronomisk betydning – kan man sige/skrive det? Det var i hvert fald lige det, jeg gjorde. Det er det præcise tidspunkt, hvor Jordens nordakse hælder længst væk fra Solen, så Solen står lavest på himlen. Det giver os årets korteste dag og længste nat, men lad mig lige præcisere: Dagen for vintersolhverv er årets dag med færrest timer dagslys. Det betyder, at vi først får årets korteste dag og derefter årets længste nat. Det har betydning for, hvilken nat du skal våge, hvis du har lyst til det.
Noget af det, vi ved med sikkerhed fra historien, er, at lys og mørke fyldte mere, end det gør i dag, hvor vi bare kan tænde for elektriciteten, og vupti er der lys. Her ved vintersolhverv er mørket centralt, og det at tænde levende lys, stearinlys eller ude–lanterner symboliserer håbet og solens genfødsel. En symbolik, som de kristne med stor sandsynlighed udnyttede, da de valgte at lægge Jesu fødselsdag* lige her omkring – altså at nu kommer lyset.
Er du så heldig, at du er et sted, hvor du kan tænde et lille bål, kan du på den længste nat, altså natten efter den korteste dag, tænde et bål og holde vågenat. Hvad er så det? Det er egentlig at sidde ude hele natten og holde øje med, at solen står op. Hvis du gør det alene, kan det også bruges som en rådslagning. Er du sammen med andre, kan I holde bålskål og synge solen frem – julesange er ganske udmærket til det. Du kan jo bare lade være med at synge dem med Gud og Jesus eller skrive dem ud af sangen. Jeg kan en del julesange både med melodi og tekst, og mange af dem er egentlig meget søde. De skal bare rettes lidt til. Det er mega hyggeligt at sidde der om bålet med sange og varm suppe eller kakao. Så kan I hygge jer dér, indtil solen står op. Fra nu af bliver det lysere for hver dag, der går. Husk varmt tøj, tæpper og den slags.
Har du slet ikke mulighed for bål og ude–lanterner eller for at være ude hele natten, så kan mindre også gøre det. Ideen er, at du får en animistisk tilgang til, at årshjulet igen har drejet. Så det kan måske være en morgentur lige før solopgang, og læg mærke til, at solen står op og lyset snart vender. Og vid, at fra nu af bliver det lysere for hver dag. Du kan også stille dig ved et vindue med udsigt til morgensolen og tage et øjeblik, mens den står op, til at mærke stilheden og årets gang.
Jeg bliver ofte spurgt, hvilke ritualer eller besværgelser/spell man kan bruge ved Yule – noget stort, der virkelig viser, at man fejrer hedensk/Yule. Som du måske har lagt mærke til, er Yule og jul det samme for mig: tid med familien og tid til hygge, ikke en tid til at fise rundt og være enormt mystisk. Der er nu masser af ting, man kan gøre, men jeg synes, at de små ting med stor betydning let bliver overset. Derfor vil jeg her gerne opfordre til en ny tradition, som i virkeligheden er ældgammel. Hvad enten du sidder ved bålet og våger hele natten, indtil solen står op efter den længste nat, er hjemme ved pejsen eller holder traditionel jul den 24.
Find en historie, du har lyst til at fortælle – fra virkeligheden, et eventyr, en saga eller mytologien. Det er helt op til dig. Brug lidt tid på den, når du fejrer højtiden med dine nærmeste. Fortæl historien, og invitér de andre til også at dele en.
Det er hyggeligt og gør godt for det indre barn; sådan kan “julen” blive barnets fest.
Hvis du er alene, kan du lade sangen fylde og synge – eller skråle! Vælg en eller flere sange, og lær dem godt. Og som sagt: Hvis du er hedensk, kan du skrive en af de gamle julesalmer eller –sange om, så den bliver din egen. Det er vildt fedt at stå og synge solen op efter årets længste nat.
Og så er der også det, jeg skrev om ved Vetrnætr: markøren eller symbolet fra runekalenderen, som Rune Hjarnø Rasmussen, hvad skal vi sige, har genskabt eller kreeret. Du kan læse mere om det sidst på siden om Vetrnætr. Den markør skal vi have med. Det er den, du kan se her ved siden af, og den står for vintersolhverv. Den er mega nuttet – den har sådan lidt prinsessetryllestav over sig.
*Når det gælder Jesu fødselsdag, er der et par ting, der er værd at være opmærksom på:
For det første Bibelen fortæller, at hyrderne passede deres får ude på markerne, da ledestjernen viste sig på himlen. Det tyder på forår eller efterår, for midt om vinteren var hyrderne som regel ikke ude på markerne med fårene. Flere forskere og astronomer mener derfor, at det snarere har været om foråret eller sommeren, for eksempel i marts–april eller juni.
For det andet blev datoen fastlagt af kirkeledere i løbet af 300-tallet, og datoen blev valgt for at erstatte de romerske, hedenske solhvervsfester. Selve datoen de valgte altså Jesu fødselsdag, falder faktisk den 25. I Danmark fejrer vi juleaften om aftenen den 24. december, fordi man efter gammel nordisk skik regnede dagen fra solnedgang.
Og så er der enlig lige en for det tredje, der er faktisk lige noget med det at holde fødselsdag, det har jeg skrevet et lille afsnit om her nederst på siden.