Så du vil lære noget om den nordiske mytologi siger du? Det forstår jeg godt det er også vildt spænde!
I dag har vi på den ene side er der en restløshed, en rodløshed og en identitet -løshed, og vi er slet ikke klar over, hvor cool et fundament vi egentlig har. Og på den anden side det har vi mistet en del af det at være nordisk, da vi blev påduttet en mystisk religion fra Mellemøsten. Vi blevet løshed – restløshed, rodløshed, identitet -løshed.
Så hvis du nu vil bygge et mini-bibliotek op i en tid, hvor det ser ud til, at de “AI” skovler vores viden og vores historie fra os – for hvad? – for i fremtiden at ændre den? Så har jeg her et par gode forslag, så lad os sammen stoppe løshed, og et mini bibliotek består kun af 1000 bøger, så mange bøger har jeg dog ikke tænkt mig at anbefale. Her vil jeg anbefale bøger der giver forståelse for den nordiske mytologi ikke mystikken som sejd og runekast, der er også gode bøger, men det må have sin egen side. Nu er det mytologien.
Den første bog, jeg vil anbefale, lyder måske som en joke, men jeg mener det i ramme alvor. En commonplace notebook — hvad i alverden er det, og hvem har skrevet den? Det har du! Eller…
Det er en helt særlig måde at samle viden, inspiration og tanker på. Det er ikke bare en dagbog. Det er en slags hjerne i bogform, din hjerne i bogform. Her skaber du et personligt arkiv af idéer, citater, noter og refleksioner. Du bygger det op, så det bliver til et bibliotek over din viden. Har du fundet nogle inspirerende citater fra bøger, film eller samtaler, skriver du dem her — og husk at notere, hvor de kommer fra. Hvis det er fra film eller bøger, kan du fx bruge billeder af coveret. Det kan også være noter fra artikler, podcasts eller foredrag. Eller refleksioner over dine tanker og oplevelser, idéer til projekter, kunst — eller hvad ved jeg?
I stedet for at glemme alt det, du har lært, og som du synes er fedt, er dette en måde at samle din viden i en bog — i stedet for at have den spredt i tilfældige noter på telefonen og computeren. Det er din bog, din viden, og ingen AI kan lave om på det!
Så hvordan fungerer det? Næste gang du ser noget på YouTube om et emne, du interesserer dig for — måske en video, der gennemgår nordisk historie — og der er noget, du gerne vil huske, så skriv det ned i din bog, og husk, at skriv hvem kilden er. Er der noget fra den bog, du er i gang med at læse, så skriv det også ned, også selv om det er en hel side.
Pointen er, at det ikke handler om, hvor flot det ser ud, eller hvor godt du kan udtrykke dig. Det gælder om at få fat i det, du gerne vil huske.
På et eller andet plan er det vel egentlig det, en sort bog er — altså en Så hvordan fungerer det? Næste gang du ser noget på YouTube om et emne, du interesserer dig for — måske en video, der gennemgår nordisk historie — og der er noget, du gerne vil huske, så skriv det ned i din bog, og husk, hvem kilden er. Er der noget fra den bog, du er i gang med at læse, så skriv det også ned, også selv om det er en hel side.
Pointen er, at det ikke handler om, hvor flot det ser ud, eller hvor godt du selv lyder. Det handler om det, dine sanser fanger: det, du ser med øjnene, det, du hører med ørerne — og tja, det, du lugter. Det er ikke meningen, at du skal gøre dig selv bedre til at fremstå fantastisk. Det gælder om at få fat i det, der vækker dig, gør dig nysgerrig, eller det, du gerne vil huske.
På et eller andet plan er det vel egentlig det, en sort bog er — altså en commonplace notebook. Jeg aner ikke, hvad det hedder på dansk. commonplace notebook. Jeg aner ikke, hvad det hedder på dansk- en notesbog til almindeligheder?
Den poetiske Edda
De fleste glemmer at oversætte gudernes navne. Ymer er fx ikke bare et navn; det betyder noget, noget i retning af lyd. Heimdal er heller ikke bare navnet på vogteren ved rimfrost, men betyder noget i retning af den store verden. Når vi læser mytologien med navnenes oversatte betydning, får vi faktisk noget rigtig fint, som netop fortæller noget om vores del af verden – Norden. Denne udgave mangler desværre også den oversættelse.
Vil jeg sige, at den poetiske Edda – uanset hvilken udgave det så end er – er et must til et nordisk minibibliotek? JA. Hvis vi vil genfinde vores identitet uden den mellemøstlige religion, er det absolut et fundament.
Betyder det, at vi pludselig skal tro på nordiske guder? NEJ. Der er forskel på at binde sig til en religion, ( for det er faktisk det, religion betyder – at binde sig), og så bruge mytologien til at forstå sin virkelighed. Netop derfor er den mellemøstlige religions myter så velplacerede her i Norden.
Völuspá
Hvis man ikke er vant til at læse tekster som den poetiske Edda, kan en bid som Völuspá være en hjælp til at komme igennem. Völuspá har den nydanske titel Vølvens spådom, og i denne bid fortælles der om verdens cirkulære skabelse, undergang og genskabelse. Andrea Hejlskov har gendigtet bidet, så det er nemmere at læse, og har tilføjet noter til hvert vers, som viser, hvor meget versene kan udfoldes.
Jeg tager det rask væk som en selvfølge at med sine noter viser Andrea Hejlskov også den tankeproces, hun har haft gennem sine år som både asatro og vølve. Jeg ved fra et interview, at hun kalder Vølvens spådom for vores guld, og læser man bogen, forstår man præcis, hvad hun mener, og hvad vores guld er værd. Selv om jeg ikke er asatro eller vølve, er jeg enig, og jeg gentager det, jeg sagde i starten: Måske visker jeg det — løshed – restløshed, rodløshed, identitet-løshed og tilføjer tag bidet, som var det et bid af Idunns æbler.
Yngre Edda
Snorri Sturlusons Edda er et andet hovedværk fra Norden og en fantastisk kilde til nordisk mytologi. Den er langt nemmere at læse end den poetiske Edda. Den fortæller om verdens skabelse, krige, guderne og heltene — og om Ragnarok.
Der er dog et forbehold. Snorri Sturluson var kristen, og nogle steder bærer opbygningen i digtene præg af en bibelsk struktur. Men han havde også adgang til kilder, som nu er gået tabt. Derfor står Snorres Edda i dag som eftertidens vigtigste kilde til nordisk mytologi. Her fortæller han blandt andet historien om Balders død, som vi ikke kender andre steder fra.
Snorri Sturluson var veluddannet og fortrolig med både de islandske mundtlige traditioner og det, der var skrevet ned. Der var så ikke meget skriftligt materiale på den tid.
I begyndelsen var skriget
Hvis vi skal forstå Snorri Sturlusons Edda i lyset af, at den egentlig er skrevet af en kristen præst, er “I begyndelsen var skriget” et genialt bud. Her bliver netop Snorris tilgang til myterne efterprøvet.
Snorri var kristen, og hans genfortællinger bar præg af en kristen dagsorden. Men Henning Kure belyser det og befrier nærmest de gamle myter for de kristne tolkninger. Tilbage står en mulighed for et oldnordisk syn på verden, mennesket og livet.
Er den et must-have i dit minibibliotek? Hmm, det er i hvert fald en must-læse, og joo den er samtidig god at have liggende, når man lige vil slå op i den. Du kan godt høre, at jeg synes, den hører til, ikke?
The seed of Yggdrasill
Pis, også jeg prøvede virkelig kun at anbefale danske bøger. Men der er altså så mange gode bøger på andre nordiske sprog også. I det mindste er denne her på engelsk, selv om den er skrevet af en nordmand — eller skulle det hedde “norsker”? Har du hørt, hvor dumt det lyder? Hold nu op!.
Maria Kvilhaug er NORDMANDEN bag bogen, og hun viser her de norrøne myters billedsprog frem og afslører de åndelige mysterier og metafysiske spekulationer, der ligger i norrøne hedendom.
Edda-digtene blev skabt af skjalde, der mestrede kunsten at forme metaforiske gåder og skjule budskaber bag ordene. Og som jeg allerede har været inde på, er mange af digtene derfor svære at forstå uden den viden, der skal til for at tyde gåderne. Det indså Snorri Sturluson. Han forstod, at de unge var ved at miste forståelsen for den gamle form for norrøn digtning, og derfor skrev han sin bog – Edda, så “unge digterspirer kan tyde det, der er udtrykt i skjulte vendinger”. Han tilføjede også, at denne viden var blevet “snedigt skjult i runer”. Som allerede beskrevet byggede han sin Edda på gamle kvad, som på det tidspunkt stort set var gået i glemmebogen.
Det er netop dette, Maria Kvilhaug har forsket i, arkæologien og baggrunden for Edda-kvadene og de nordiske sagaer samt historisk folketro. Hun ser kvadene som metaforer for traditionelle ritualer og overgangsritualer i Skandinaviens fortidige kulturer. Hun har også skrevet en del af den poetiske Edda, hvor hun i stedet for navne skriver betydning som fx det jeg tidligere nævnte med Ymer osv. Jeg knuselsker denne bog.
hvis det er nogen hjælp så har forfatteren en YouTube kanal her jeg kan se her i skrævende stund har hun lave en oplæsning af første kapitel af bogen og meder kommer mere det ved jeg ikke.
Saxo Geammaticus
Danmarks Krønike – Saxonis Grammatici Historia Danica – handler om Danmarks konger og folk. Den beskriver både historiske begivenheder og sagn om helte, krige, kongemord, kristning og magtkampe i Norden fra de ældste tider og frem til middelalderen.
Første gang, jeg blev præsenteret for bogen, var det min historielærer i skolen, som godt vidste, at jeg ikke helt fulgte med i timerne, og at jeg var vild med folkeeventyr, mytologi, fabler osv. Måske kunne jeg alligevel få lidt historie ind i hovedet. Bogen er jo tros alt en kilde til middelalderlig nordisk og dansk historie.
Jeg fik at vide, at Saxo alligevel havde begået en bedrift med den her bog. Det var en af de første gange, at en fortælling var blevet fortalt så flydende i en bogform. Og der var masser om den nordiske mytologi. Straks fik jeg fat i bogen, og straks tog den livet fra mig.
Det er en tyk bog – og når man er ordblind, og det er jeg, så er det ikke sjovt.” Måske er det derfor, jeg læser så meget i dag, som en slags revanche for, at jeg ikke kunne den gang, hmm – det må jeg lige tænke over.”
Nå, men da jeg endelig fik læst den, var den heldigvis alt det, den lover — men Saxo er altså en nar! Den oprindelige udgave var på latin og har været grundstenen for, hvordan andre senere skrev på latin, så han har tydeligvis været både dygtig og fantasifuld. Men bogen viser også meget klart, at han ikke kan lide folk, der er hedninge, og den her bog ligger lige midt imellem, eller nærmer starten af kristendommen.
Han har haft adgang til kilder og mundtlige overleveringer, som vi i dag har mistet, og derfor er værket vigtigt at læse, hvis man vil have det store billede af vores mytologi. I den udgave, der er billede af her, er der også nogle vildt fede tegninger.
De islandske sagaer
Vil jeg sige, at de islandske sagaer er et must-have i minibiblioteket? Ikke nødvendigvis — og slet ikke, hvis man har Saxo. De er hamrende dyre, og jeg tror, de ligger omkring 3400.
Derfor ville jeg nok starte minibiblioteket et andet sted. Men står du over for dem antikvarisk til billige penge, eller arver du dem, så snup dem. Det skal lige siges, at de gamle antikvariske udgaver også er dyre.
Der er 40 islændingesagaer. De fleste af sagaerne finder sted i tiden omkring år 1000, dengang nordboer sejlede til Amerika, forkastede deres hedenske tro og blev kristne. De handler om høvdinger og rige bønder, krigere og digtere, om deres fejder over land eller social status, lokal autoritet og magt, men også om kvinde list. Og det er ikke kun om islændinge; andre dele af Norden er også med.
Man mener, at sagaerne har været mundtligt overleveret siden det 9. og 10. århundrede og i den skriftlig form tæt på det oprindelige.
Leksikon om nordisk mytologi
I sådan et mini bibliotek vil jeg anbefale et nordisk mytologileksikon. Hvilket? Tja, der er flere gode, og de har hver deres fordele og mangler, så det tænker jeg er en smagssag.
Det er bare et sted, du kan slå op, når du møder en ny person. Fx møder du Od — hvem i hele hulen er han, og hvorfor får han Freja til at græde guldtårer? Nu kan du slå det op, og på den måde bliver det at læse Eddaerne en quest, og du bliver Indiana Jones, der skal læse et mysterium.
Okay, okay — koldt vand i blodet, Dittekarina — men jeg mener det nu alligevel: Det er utrolig cool at finde sammenhængene i myterne.
For det gør netop, at man kan genskabe det, der står mellem linjerne. Og løshed — restløshed, rodløshed, identitetsløshed — er ikke længere en brønd uden bund.
Sort hedder en sten
På den ene Jellingesten står der, at Harald Blåtand gjorde danerne kristne. En hersker som Harald Blåtand kan selvfølgelig godt befale og erklære, at en befolknings religion skal ændres på et bestemt tidspunkt. Det gjorde han også. Men at ændre en befolknings tro er en proces, og den tager tid. Måske meget lang tid.
Det er også Flemming Chr. Nielsens pointe i bogen. Han vender overgangen fra hedenskab til kristendom og viser, at den har taget lang tid. Derfor bliver spørgsmålet også, om det egentlig var en mission, der lykkedes fuldt ud.
Hvis jeg skal tage et citat fra bogen, bliver det: ”Vi har ikke lært folk kristendom, men at leve under den kristne fane”. Han viser, hvordan kristendommen havde nogle grundlæggende fordele indbygget, både sociologiske, politiske og kognitive, snarere end religiøse. Hedningerne havde en mundtlig og stedbunden tradition, men ingen alterbog/Bibelen, og det var kristendommens fordel og bedste våben.
Er det en mini bibliotek værdig bog? På den ene side viser den, hvor hedenske vi stadigvæk er. På den anden side viser den også, hvor længe en magtreligion kan præge et folk og ændre det i små ryk. Flemming Chr. Nielsen har hele Norden med, ikke kun Danmark.
Jeg synes, den er værd at have i biblioteket. Måske især fordi jeg synes, at magtreligionen fra Mellemøsten har presset Norden så meget, at man er i gang med at glemme, hvad det nordiske egentlig er.
Lige nu fiser folk rundt og er enormt meget viking. Norden er mere end en viking, vil jeg bare lige sige.
Viking
Hvis vi vil forstå den førkristne tid og overgangen til kristendommen, bør vi også kigge på det historiske i historien — ha, sjov sætning. For mange er det ellers noget virkelig tørt noget, som man glædelig springer over. Men jeg synes nu, jeg har fundet en god en her. Den handler om de vigtigste vikinger og deres togter, og det bliver bestemt ikke dårligere af, at Jeanette Varberg er arkæolog. Hun sammenholder de arkæologiske fund med de skriftlige kilder og kaster nyt lys over vikingetiden.
Faktisk går hun helt tilbage til jernalderen og fører vikingetiden frem til de første korstog, alt sammen sat ind i en større europæisk sammenhæng. Det vil sige, at hun har fat i ca. 800 år af vores historie og ikke kun de 350 år, vikingerne ellers hører til, trods titel.
Det er en god historiebog med gode billeder. Og er du ikke til alt for mange historiebøger i dit mini-bibliotek, så er denne i det mindste en, du kan bruge til at slå op i — i hvert fald når du sidder med Saxo og sagaerne, og den er også okay let at læse. Syndes jeg man kan bruge mere en en historiebog i sit bibliotek – ja!
Germania
Den er absolut ikke den nemmeste bog at læse. Men det er også en meget gammel bog, fra før kristendommen. Den er heldigvis kommet i en nyere udgave og er noget opdateret i sproget, så den kan sagtens læses.
Hvad er det så, der gør, at den er interessant? Den er jo umiddelbart ældre end den tid, vikingernes myter blev skrevet ned i, og Tacitus var romer. Men han var både politisk og interesseret i historie, han skriver ironisk om sin tids politik og samfund og om det, han møder. Og det, han møder, er blandt andet det germanske folk. Derfor bidrager hans værk til at belyse de germanske folks forhistorie og deres ekspansion gennem Centraleuropa.
Hvis du lige nu tænker: hvem helvedes er det germanske folk? Så er det den fællesbetegnelse, man bruger om de mange folkestammer fra antikkens Vest- og Nordeuropa, herunder Skandinavien. Altså os og vores historie.
Er bogen vanvittig relevant for forståelsen af myterne? Nej. Men den giver et billede af folket bag myterne, og det synes jeg også er relevant.
Ordbog
Hvis du nu virkelig vil nørde og selv oversætte navne i mytologien eller måske læse Eddaerne på norrønt, så vil jeg anbefale en ordbog.
Dem, jeg kender til, er Viking Language 1 og 2 og oldnordisk ordbog. De to første er på engelsk. Den sidste er dansk, den går fra oldnordisk til dansk og ikke den omvendte vej. Den er desuden i et meget gammelt optryk med bitte, bitte, bitte små bogstaver. Den er nu meget god alligevel.
Viking Language 1 og 2 har jeg først lige fået i mit hjemmebibliotek, så hvor meget jeg selv kommer til at bruge dem, kan jeg faktisk ikke sige endnu. Men det, de lover, er hjælp til at lære norrønt og en masse andet som en slags “skole”-ordbog for norrønt.
Er det nødvendigt for at forstå de nordiske myter? Nej. Men hvis du alligevel nørder i det nordiske, er det altså ret cool også at have med.
Men
Måske sidder du og tænker: “For helvede, Dittekarina, jeg ville jo bare lære lidt om den nordiske mytologi, så det ikke lyder helt dumt, når jeg siger, at jeg kommer fra Norden. Og det eneste jeg kender er Marvel med Thor og Loke, og jo jeg har set Vikings.” Bare rolig — jeg har dig!
Jeg er godt klar over, at man skal starte et sted, hvis man vil hoppe ned i det her kaninhold. Så nu skal du ikke tage det nedsættende, for jeg mener det i ramme alvor: Gå på børne- og ungdomsbiblioteket. Jo, du kan sikkert finde spændende, litterære voksenbøger med mytologien som tema, men det er ikke dem, du skal have fat i. Børn og unge er ikke så dumme, at de gider læse bras, så derfor er børne- og ungdomsbøger ofte både sjove og gode. Når du så læser og finde myter du kan lig skriv dem i din commonplace notebook, eller de guder du kan lig.
