Krystaller, sten og ædelsten, for den sags skyld, er uorganiske, men alligevel ikke et “dødt” materiale, og hvad vil det så sige? De har deres egen faste vibrationsfrekvens, som vi bliver påvirket af. Jette Holm har i bogen Krystaller og ædelsten givet et knaldgodt eksempel på, hvordan de virker på os. Hun fortæller om to stemmegafler, der frembringer samme lyd og vibration; altså når den ene aktiveres, følger den anden efter. Hvis du ikke har arbejdet med stemmegafler, siger det sikkert ikke en skid. Derfor har jeg været på jagt på YouTube og fundet et lille klip fra Fredericia Realskoles forsøg i fysik, kemi og biologi, så vidt jeg kan se, blev det lavet under corona.
Hvorfor kan krystallerne og stenene så være som stemmegafler? Det er, fordi de har et mere stabilt molekylært gitter end det, du er lavet af, og det er derfor, du stemmer efter det. Deres faststrukturerede molekylære gitter har altså evnen til at påvirke det, som ikke har lige så faste mønstre som f.eks. os og dyr.
Faktisk bruges de på grund af deres struktur blandt andet i gammeldags grammofonafspilleres pickupper, sonar, ure og teleslynger og andet elektronik (det er så kvarts, der bliver brugt på den måde).
Fredericia Realskole forsøg fysik, kemi og biologi
På University of Southampton i England har forskere fundet ud af, at kvarts kan huske store mængder data, faktisk hvad der svarer til 22.500 almindelige smartphones’ hukommelse. Så det giver sådan set mening, at de “husker”, hvor de kommer fra, og “husker”, hvad vi bruger dem til, og ikke mindst den intention, vi lægger i dem.
Når vi arbejder med krystaller/sten, er det med det for øje, at alt er energi. Den viden har vi f.eks. fra de indiske vedaer, der er nedskrevet fra 2000 år f.v.t., den hermetiske filosofi fra nok omkring 1./2. århundrede e.v.t. eller fra Albert Einstein, der beviste, at det eneste, der eksisterer, er energi, altså at stof er en slags stivnet energi. Sagt på en anden måde er masse og energi to sider af samme sag, E=mc².
Den store forskel på krystaller/ædelsten og sten, som vi kan finde i den danske natur, er, at sten har en tungere og roligere vibrerende energi. Det vil sige, at hvis vi tager et eksempel fra fysiklæren i YouTube-videoen, så hvis vi “leger”, at hans stemmegafler svarer til krystallernes vibrationer, og hvis han så havde en tredje stemmegaffel, der havde markant dybere, blødere og roligere udsving, så ville det være de sten, du finder i den danske natur. Du kan også se det som bølger, nå ja, i mit billedeeksempel herunder er det vel nærmere zigzag.
Zikzakker eller ej, det viser i hvert fald, at svingningen er forskellig. Danske “stand” sten har jeg lige besluttet mig for at kalde dem; hvad skal vi ellers sige, danske “finde” sten? Det er også lige meget, DE DANSKE sten for pokker (og nordens sten) har denne her rolige og blide vibration.
Og nu sætter jeg lige popoen i klaskehøjde. For ser du, der er for tiden (og det har der været i et godt stykke tid) hmmm, hvad skal vi kalde det, en lidt nationalistisk tilgang til vores “magiske værktøj” og det at være autentisk viking, til trods for at det er noget, man gjorde, og ikke noget, man er/var, eller for den sags skyld autentisk nordisk, og når nu vi kommer her fra Norden, og vi har så mange gode ressourcer her i Norden, både med urter og sten og hvad ved jeg, så hvorfor ikke bruge dem, vi har lige her, i stedet for at købe dem langvejs fra?
Altså, vi har jo faktisk ud over alle de dejlige “strand” sten også noget som calcit, som kan findes i kalkstensklipperne, f.eks. i Nordjylland, ametyst i klippeformationerne på Bornholm, rav/nordens guld kan f.eks. findes ved Vesterhavet og på Bornholm, kvarts har vi alle mulige steder, så vi har noget med den “hurtige” vibration her i Danmark.
Og jo, vi kan da godt lave et Dansk/nordisk cool kit eller førstehjælpskasse eller hvad du vil kalde det. Jeg synes egentlig også, det er en smuk tanke, men også en begrænset tanke, der har en bismag af noget religiøst og til tider noget gatekeeper over sig – og det hader jeg!
Umiddelbart synes jeg ikke, det er værktøjets oprindelsessted, der skal diktere, hvad jeg har i mit arsenal i forhold til at være nordisk; det er min tilgang til værktøjet, der er nordisk – rolig nu, rolig, jeg kommer til det lige om lidt 😉 .
Hvis vi ser på den kvindegrav fra “viking tiden” ved Fyrkat, er der en af gravene, der ligner en vølvegrav. (Du kan læse hele Natmus’ artikel om graven her.) Hun er begravet med et bæger, som eksperter mener måske er fra Centralasien. Hvis hun kunne bruge værktøj fra Centralasien, så kan du og jeg altså også bruge hvad? En rosenkvarts fra Brasilien, uden at det forringer nogen form for nordiskhed.
Jeg accepterer heller ikke ideen om, at det er alternativt at bruge krystaller. Krystaller er altså i tusindvis af år blevet brugt både i den ældgamle indiske ayurvediske medicin og den gamle kinesiske lægevidenskab til at beskytte, lindre symptomer og alt muligt andet. I godt og vel 5000 år, og sandsynligvis mere. Det er der altså ikke noget alternativt ved. Igen, det er min tilgang til værktøjet, der er nordisk. Det er det, der er hele forskellen.
Så hvad er så den forskel, der ændrer sig, både i forhold til at være “nordisk” og “ikke new age/ alternativ”? Vi har lært gennem kristendommen, at naturen er ukristelig, at Gud skabte naturen til os, og at vores mål blev at beherske den (hende), og “den” havde bare at respektere os. Slut! Og det er vi med tiden blevet rigtig gode til.
Men i kampen for at få naturen til at respektere os glemte vi så den gamle visdom. Om, hvordan energimedicin virker, og respekten for det, naturen bringer os. Oprindeligt er vi natur, naturen er en del af os, vi har bare glemt det – Hov, vent! Sagde jeg så lige, at kristendommen er New Age? Haa? – Den tror jeg bare, jeg lader stå.
Okay, hvis jeg bruger et eksempel med en rosa kvarts, øøhh, men først lige – da jeg i sin tid lærte om krystaller, var det først og fremmest: køb de sten, du er tiltrukket af. (Det skal lige siges, det var dengang i 90’erne, hvor Jette Holm havde Krystal Grotten, så det der med at være opmærksom på, om det nu var krystaller og ikke “glas”-efterligninger, var ikke en ting dengang – den del havde Jette styr på.) Nå, men det var dem, jeg var tiltrukket af, og fordi jeg senere fik noget alternativ uddannelse, blev det også sådan: nå, den her er også god for, og så er der denne her og…. Det endte med at blive et “forbrug” af krystaller og indirekte en “betvingelse” af dem, for nu skulle de hjælpe mig med at heale andre…. Rosa kvarts, den ultimative kærlighedssten, som jeg skrev ovenfor, sådan en kvarts kan bruges til at proppe masser af intentioner ned i den.
Et af de tricks, jeg lærte, var, at hvis et barn skal på f.eks. lejrskole og er sådan et barn, der lider af hjemve, så kan mor fylde en rosa kvarts med sin kærlighed til barnet og give barnet krystallen med på lejrskole, og når barnet så har det af helvede til og vil hjem, kan barnet nulre den rosa kvarts og blive fyldt med mors kærlighed, og forhåbentlig er det nok, så “ungen” bliver på lejrskolen.
Det er jo egentlig en smuk tanke at kunne bruge en krystal på den måde, men det er jo lige det – BRUGE – ikke samarbejde. I Norden før kristendommen er der spor på, at vi har været noget mere animistiske i den forstand, at der har været en form for shamanisme – det har vi mistet. Og det er det, der gør hele forskellen.
Hvis jeg skulle anbefale samme øvelse med den rosa kvarts, men med en mere animistisk-shamanistisk tilgang, vil jeg sige: Hvis du ikke har en rosa kvarts og “skal” købe en, så mærk i stedet efter, hvilken sten du har brug for, og hvilken du bedst kan lide. Så mærk efter, hvem der vil være din samarbejdspartner. Når krystallen “skal” fyldes op med moderlig kærlighed, så sig til krystallen, hvad din intention er med denne opgave i samarbejdet, og anerkend, at du også selv er lidt en pylremor, der vil give det bedste til dit barn, og det vil du gerne have hjælp til.
På den måde opstår der en respekt for rosakvartsen som en reel samarbejdspartner/”hjælper”, og der opstår en respekt for, hvad energimedicinen egentlig er og gør. I princippet ligesom når der plukkes urter: “vil du hjælpe mig med det her?” Det er sådan energimedicin virker. Energimedicin er en kraft/styrke, og denne kraft/styrke skal forstås som medicin, en medicin til at forandre, til at transformere det, der er, til det, der vil være. Den tankegang er så absolut noget, vi kan finde i det gamle Norden.
Så tilbage til tanken om, at vi her i Norden ikke bare skal “bruge” det, der er her lige uden for vores dør, både i forhold til sten og urter og hvad ved jeg… Altså så ville vi jo sådan set ikke kunne spise tomater, agurker og kartofler – det vokser i Danmark, siger du. Jo jo, men det har det ikke altid gjort. Til gengæld mener jeg absolut, at det her i Norden vil klæde os at have mere respekt eller måske mere viden om det, der kommer fra Norden: urter, sten, myter, filosofi osv., i stedet for at tro, at alt det bedste af det bedste kommer andre steder fra. Vi har meget, der er mega cool her i Norden, ikke kun “vikingetiden”. For mig er det ikke et enten eller, men et både og, for de (sten og krystaller) kan noget helt enestående på hver deres måde.
Jeg kan så godt se, at den måde, vi driver handel og forbrug på i dag, fremelsker rovdrift og “forfalskninger”. Jeg kan faktisk virkelig godt lide tanken om at finde de ting, vi har lige uden for vores dør, som minimum lære det at kende, og alligevel kan det jo også ende i “rovdrift”. Det sikrer i virkeligheden ikke, at det ikke vil ske. Det er vores tilgang til naturen, der er helt fucked up. Det er blevet en forbrugsgode. Om det er urtete, krystaller eller madvarer, så kan det købes med en beskeden gåtur til købmanden og uden større tanke. Når jeg så alligevel har en holdning til både det nordiske og det, der er lige uden for min dør, så betyder det jo ikke, at jeg mener, at man bare skal købe, købe og samle ved stranden, samle ved klipperne på Bornholm og have en forbrugsfest. Men at sætte farten ned og mærke og opleve naturens skatte som væsner, vi kan samarbejde med og respektere.