Skrevet 2010 opdateret 2026.
Maj er æble- og pæretræer i blomst, anemoner og liljekonvaller dækker skovbunden, og det er tid til forelskelse, om ikke andet så forelskelse i livet. Maj måned er opkaldt efter en bjergnymfe, der hedder Maia/Maja (fra den romerske mytologi; hun er Hermes’ mor), og hun er forbundet med fertilitet og plantevækst og værner om naturens fremgang og vækst. Månedens gamle navn var blomstermåned.
1.Maj
Siden 1889 er den blevet holdt som arbejderbevægelsens internationale kampdag. Det hele startede egentlig i Australien i 1856 og handlede om en otte timers arbejdsdag. I 1886 fulgte USA, og i 1889, på 100-årsdagen for den franske revolution, blev dagen stiftet som en international dag. Vi har i Danmark ikke nødvendigvis fri på denne dag, som første gang blev holdt i 1890. Det blev holdt som en socialdemokratisk demonstrationsdag.
Engang var det en vigtig dag i Danmark. Jeg kan huske, at jeg som lille pige var med min mor i Fælledparken, slæbte hun mig med. Jeg kan huske stemningen og hvor betydningsfuldt det var; det fik det hele til at føles som noget stort. Min mor var meget politis den gang, hun var med til at stifte et kommunistisk parti, et af dem, der blev en del af Enhedslisten sener hen.
Folk gik i lange parader i Fælledparken med høje, røde faner. Socialkammeraterne sang “Når jeg ser en rødt flag smælde”, det gør de stadigvæk, men jeg tror enlig at de har glemt, hvad den står for – og at det egentlig bare er fællessang nu. Jeg husker, at jeg som lille pige havde følelsen af, at de der i fælledparken kæmpede for noget, for retfærdighedens sag, det her betød noget – det var den lille mands kamp. De fortalte, at arbejderne betød noget, at de var fundamentet for det her land. Jeg husker stemningen, når der var taler: “KAMERATER!”
Der var stolthed i at være fra arbejderklassen, nå ja i følge min opdragelse at vær en del af proletariatet. Folk lyttede til og diskuterede efterfølgende talerne. Folk var engagerede, og folk var fælles om forståelsen af arbejderen.
Der gik nogle år, 10-15 måske, jeg husker det ikke helt. Jeg var i hvert fald et ungt menneske. Min mor havde ikke været til 1. maj længe, og hun besluttede sammen med nogle af sine medstuderende fra et pædagogseminarium, der var en del yngre end hende selv, at nu skulle det være. Hun troede, at hun skulle vise den yngre generationer, hvordan man dannede sammenhold og kæmpede for retfærdighed.
Jeg husker skuffelsen og frustrationen. Det var over de sidste 10 – 15 år gået hen og blevet til en drukfest. Ingen hørte egentlig efter talerne, men sad bare på græsset og hyggede sig. Jeg tror, min mor følte sig så gammel og træt den dag. 1. maj var blevet tømt, udtømt, og i dag er det bare en dag, hvor alle politikere prøver at sælge deres budskaber til et publikum, der hører efter med et halvt øre, hvis det overhovet gør det og ikke bare råber buuuu. Ting og holdninger ændre sig, så i dag sidder folk der og drikker øl, hygger sig, for det er nu engang en ting, har glæmt alt om arbejderen, og syndes at sådanne typer som Elon Musk er fantastiske.
Baltane d. 1.
Dette er en frugtbarhedsfest! Naturen vågner igen, og denne nat byder forårets frugtbarhed og spirende liv velkommen. Denne nat markere man overgangen mellem jagttid og såtid. Beltane stammer fra et gammelt gælisk ord, som betyder – strålende ild og henviser til Bels bål. Bel er en lys gud.
Der danses om majstangen, som er pyntet med bøgeløv, blomster, urter og bånd i alverdens farver. Denne tradition, der oprindeligt hører til germansk hedenskab, er i Danmark ikke så udbredt, men der er alligevel flere, der er begyndt at tage traditionen til sig igen.
I gamle dage var dette natten, hvor de unge ugifte kvinder kunne ligge med den, de lystede, og hvis de blev gravide, blev det set som en velsignelse for det kommende års frugtbarhed.
I middelalderens England var der en tradition for at gå ud og samle blomster og grønt for at tage det med hjem og på den måde bringe maj med hjem.
For nogen er denne dag Valborg aften og holdes den 30. april, se også denne.
Baltane som sabbat
Det skal siges, at de 8 sabbatter aldrig på noget tidspunkt har været samlet i løbet af et år noget sted i verden, før Gerald Gardner, der var stærkt inspireret af Margaret Murray, samlede dem sammen med Doreen Valiente i 1950’erne. Så de er absolut en nyere opfindelse i den form, som de 8 sabbatter har i dag.
Wiccas 8 sabbatter “rejste” ud af Wicca og blev “berømt” og knuselsket af alle mulige hekse fra hele verden. De kunne godt se, at det ikke bare var datoer i en kalender, men også en fortælling om årets gang. Her i Danmark blev sabbatterne gjort meget lokale gennem Danni Drudehyls bog Heksenes Håndbog.
Men for Wicca betragtes Beltane som en større sabbat, fordi de følger de keltiske mærkedage, altså en bålfest, som nævnt herover. Og for wiccanere er det her, hvor Gudinden elsker med den hornede gud og bliver gravid.
Jeg har set det i nogle asatrogrupper og hos hekse, der kalder sig nordiske hekse, og som ikke er wiccanere. De har taget sabbaten til sig. Her bliver sabbatter godt nok byttet ud med blót, og lige i dette tilfælde med majblót eller vårblót. Det er en hyldest til foråret, der nu er kommet, og til at sommeren for alvor er på vej. Her ville det nok være Freja og Frej, der kunne være symbolerne på foråret.
Maj stangen
Den har sin oprindelse i 1400-1500-tallet. “At maje” er en ældre betegnelse for at udsmykke noget med nyudsprunget grønt, og i nyere tid siger vi, at vi mejer os ud. Det menes, at det kommer fra den pyntede majstangs tradition. Majstangen er et kæmpe træ, der er pyntet med silkebånd, som er fæstnet foroven på en ring, der er fæstnet til stangen/træpælen. I den anden ende af båndene står deltagerne og holder i hver deres bånd for enden. Hver anden står den ene vej hele vejen rundt, og hver anden står den anden vej. Ideen er så, at man danser hver sin vej ud og ind mellem hinanden rundt om stangen, så båndene flettes, og man kommer tættere på hinanden, og når man er helt tæt, danser man den anden vej, så båndene flettes op igen. Det gør man et par omgange, imens man synger.
Hvor forsvandt traditionen hen? Reformationen ændrede meget på vores syn på symbolik her i Danmark, og dette var et fallossymbol, og kransen var et vaginasymbol. Som sagt var dette en festlighed for folk og frugtbarhed. Ikke noget for den lutherske kirke, der har udviklet sig til det protestantiske “organ”, som er kirken i dag. De har holdt bedre fast i denne tradition i Sverige, her er også en midsommerstav, se denne under midsommer.
5.Maj
I maj har vi en dag, hvor vi ærer Danmarks befrielse den 5. maj 1945, hvor det meste af Danmark var frit igen efter Tysklands besættelse. Jeg siger det meste, for der var lige noget rod med Bornholm. Det er en god dag at tænde et lys, mindes, at vi er heldige nok til ikke at have krig i vores del af verden, og sende kærlige og fredfyldte tanker til de lande, der er i krig. Sådan skrev jeg i 2010. Det er så lige lidt noget andet i dag.
Det her er en af de dage, der altid har haft en lidt større betydning end de andre, eller næsten altid. Lige siden jeg begyndte at tænke nærmere over hvad hvad dagen egentlig var et symbol på. Min morfar var under 2. verdenskrig en del af modstandsbevægelsen, hvilken gruppe det var, ved jeg ikke. Da min mor var med til at oprette det parti, som jeg fortalte om under 1.Maj, sagde min morfar: “Else du skal aldrig snakke, eller aftale noget over telefonen, som har med partiet af gøre, du kan resikere at du bliver aflyttede”.
Det er ikke mange ting, jeg ved om min morfars tid under krigen, kun et par små historier, og det her var en af dem, jeg bed mærke i, måske fordi den også fortalte noget om at tage vare på vores frihed eller måske en indskrænkelse af vores frihed. Der skulle være noget krigsinfo om min morfar, der skulle blive frigivet på et tidspunkt. Da de første dokumenter blev frigivet, søgte jeg info, men der var ikke noget imellem dem. Der er senere hen blevet frigivet flere dokumenter, men jeg har i skrivende stund ikke fulgt op på det, så jeg ved ikke, om det er rigtigt.
På et tidspunkt tog jeg til Frihedsmuseet (se her), hvor man følger fire frihedskæmpere gennem udstillingen. Det er en god udstilling, og for den ene af personerne, som jo i forhold til udstillingen var en skuespiller, var det noget at pussigt at gå rundt og se på. Han lignede min morfar, og han hed også næsten det samme!
For mig handler dagen i stor grad om at kæmpe for det, man tror på. Det er måske en lidt pudsig tilgang, men det er nu engang det, dagen også betyder for mig. Ud over at tænde lys, som jeg måske nok har tilbøjelighed til at sætte på alteret og ikke nødvendigvis i vinduet, så synger jeg `En lærke lettede´, af Mads Nielsen fra 1945 og melodien af Mathias Christensen. Det er en sang om Danmarks befrielse.
Jeg har selvfølgelig lavet om på teksten, så Gud og kristendommen ikke fylder, for det er der ingen grund til, derudover er det en smuk sang – altså når Gud ikke lige er med. Herunder ligger teksten til min udgave, det er ikke, fordi ændringerne er kæmpestore.
Hvis du vil kende den oprindelige, så ligger den her sammen med noget info om den.
1. En lærke letted, og tusind fulgte, og straks var luften et væld af sang. De tusind tårne tog til at tone, så landet fyldtes af klokkers klang, og byer blomstred i rødt og hvidt, og det var forår og Danmark frit.
2. Det var en morgen som tusind andre og ingen morgen i tusind år, da Danmark vågned med klare øjne til glædestimer og frimandskår, og landet lyste fra sund til klit, for det var forår og Danmark frit.
3. Vi mindes stille de tapre døde, hvis navne lever i Danmarks navn, og takken søger til dem, der segned’, og dem, der sidder med tunge savn. vi mindes dem, der har lidt og stridt, til det blev forår og Danmark frit.
4. Men det, som styrter de stoltes riger og løser fangne af bolt og bånd, her flyver hjerternes tak i møde, vor skæbne er i den stærke ånd. Nu er det forår og Danmark frit. Velsign er det, fra sund til klit.
Kristi Himmelfartsdag
Igen en af de dage, der ikke ligger fast, og denne dag følger påsken. Den ligger på den torsdag, der er 40 dage efter påskedag. Det er her, Jesus steg til himmels, efter at have gået 40 dage på jorden blandt sine disciple, efter at han var genopstået påskemorgen. Derfor Kristi Himmelfartsdag
Mors dag
Mors dag er en dag der kommer fra USA i 1907, her var en ung kvinde der arrangeret en mindehøjtidelighed i en metodiskkirke for sin mor, der døde to år tidligere. Denne mor blev gift som 17´årit fik 11 børn, hvor kun 4 overlevede og brugte der efter sit liv til at forbedre de sanitære forhold og formindske dødeligheden bland børn. Den blev indført i Danmark 1929.
Pinsen
Pinsen er til minde om Helligåndens komme, og den ligger 50 dage efter påsken, altså der hvor Jesus blev korsfestet. Ordet pinse kommer af det græske ord Pentekoste, som netop betyder halvtredsindstyvende. Oprindeligt var det en jødisk fest, som man kan læse om i Det Gamle Testamente, fx. i Femte Mosebog 16,9-12. Det er en høstfest, og derfor bliver den jødiske pinse også kaldt kornhøstfesten.
Denne dag var apostlene ifølge Apostlenes Gerninger samlet med en masse andre folk i Jerusalem, hvor de fejrede den sidste dag i den jødiske påskefest, Shavuot.
I Apostlenes Gerninger 2:1-4 står – “Og med ét kom der fra himmelen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og et under som ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. pinsen- Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige.” Denne episode kaldes for pinseundret, og det er herfra man regner den kristne kirkes fødsel.
Uden at gå for meget i detaljer handlede det om, at apostlene havde ventet på, at Jesus skulle være sammen med dem igen, men da han nu var død, så kom han i ånden i stedet for, og det er så pinseunderet.
Tidligere fejrede man en 3. pinsedag, men den blev afskaffet med helligdagsreformen fra 1770.
Karneval
Da jeg var barn boede jeg i sådan to i et hus, den ene halvdel boede min famlie i, og den anden halvdel boede så vidt jeg husker et kollektiv, her var det nye karneval en tradition de gik meget op i, og jeg tror en måned før, hvis ikke to, begyndte de at øve rytmer på koklokken til karnevalsoptog- HVER DAG, her i skrivende stund kan jeg stadigvæk høre det i mit indre – suk.
Nå men det danske karneval startede i i 1981 af en herboende engelske kunstmaler John Little. Han to det med hjem til danmak efter at ha været i Vestindien og opleve karnevallet. Han var vildt imponeret af den livsglæde, sammenhold og farverige fantasi der kom til udtryk. Til at starte med blev det en kæmpe succes og en nu måske ikke helt så stor som det har været, men det holdes i maj og nogen gange i juni, det følger pinsen. Karneval er oprindelig noget der strakte sig fra helligtrekongersdag til askeonsdag (en katolsk bodsdag, og måske er i gang med at finde indpas i den kristne kirke igen, det må tiden lige vise) det vil sige sådan ca. omkring januar til kyndelmisse .
Første gang vi har betegnelsen karneval er i 1142, men traditionen er meget ældre end det og en sammenskudt af alle mulige førkristne traditioner. I løbet af middelalderen bredte karnevalet sig fra Italien til Frankrig og videre op gennem nord, hvor det flere steder er afholdt lige siden. I Tyskland har man haft karnevaler siden 1300-tallet, her hedder det så Fastnacht eller Fasching.
Der sker så noget med karneval efter Reformationen, det forsvinder fra de protestantiske lande. Men alligevel er det ikke helt til at slippe af med, og i Norden overlever det som fastelavnsoptog og fastelavn.
Majs fuldmåner
Gennem tiden har fuldmåner fået navne. I maj har vi blomstermånen, og den passer så fint til, hvad måneden hed, før den hed maj. Navnet kommer fra blomsterne, der viser sig i det sene forår. Månen er også blevet kaldt kornmåne, da det er her, bønder såede deres korn. Den er også blevet kaldt mælkemåne, og det kommer af, at kvæg blev flyttet ud på marken ved Beltane, så de kunne nære sig af det saftige græs.
Det sker, at der er to fuldmåner i februar, og i nyere tid har den anden fuldmåne i en måned fået navnet blåmåne, men egentlig er den ældre definition af en blå måne den tredje fuldmåne i en sæson, der har fire fuldmåner. Dette kaldes en sæsonbetonet blå måne, og det sker ifølge NASA ca. hvert 2,5 år. Men som sagt er det blevet moderniseret i nyere tid at kalde den anden fuldmåne i måneden blåmåne.