Der er ingen uoverstigelig ensomhed. Alle veje fører til det samme mål: at formidle til andre, hvad vi er. Og vi må gennem ensomhed og besværlighed, isolation og stilhed for at nå frem til det fortryllede sted, hvor vi kan danse vores klodsede dans og synge vores sorgfulde sang – men i denne dans eller i denne sang opfyldes vores samvittigheds ældste ritualer i bevidstheden om at være menneske og om at tro på en fælles skæbne. Pablo Neruda