25. juli 2019
Stella Nielsen
Vi har været ude i den virkelige verden og finde en rigtig levende wiccaner heks, hun heder Stella Nielsen er 36 år og er folkeskolelærer. Vi spurte om hun ville skrive om wicca til asdun. Og det ville hun, læs artiklen neden under.
Hvad er wicca?
Jeg hørte første gang ordet “Wicca” da jeg, for 16 år siden blev spurgt hvilken slags heks jeg var. Personen der spurgte mig, skulle senere vise sig at blive en af mine bedste venner, en bror og en af mine elskede hekse, som jeg nyder at dyrke magien med.
Men spørgsmålet, om jeg var en “wiccansk heks” fortryllede mig. Jeg ville vide hvad dette wicca var. Indtil videre vidste jeg bare at jeg var heks. En person med et ben på hver side af en hæk eller et hegn; ét ben inde i samfundet og ét ben lidt udenfor det hele. Lidt i den skjulte esoteriske og mystiske verden af magi og viden, som gav mig syv spørgsmål mere for hvert svar jeg fik.
Kort og godt er ordet wicca af gammel engelsk oprindelse, og er ophavet til det nutidige engelske witch. Hele emytologien omkring ordet witch er noget uklar, men ordet har rødder tilbage i proto-germansk.
Hvad er wicca i dag?
Wicca er både en religion og rituel heksekunst. Når jeg siger religion, er det ud fra definitionen gudetro, og udfoldelse af den rituelle side af tilværelsen. Selve ordet religion kommer af latin religio ‘gudsfrygt, fromhed’, genitiv religionis, vist af re- og afledning af ligare ‘binde’. Og her kan wicca ikke være med mere. Vi frygter ikke gud og vi er bestemt ikke særligt fromme eller bundet af dogmer og synd etc.
Ja, vi har en “hellig” bog, som vi kopierer, ord for ord, men det er ikke én vi følger strengt og stringent. Vi studerer den, mediterer over indholdet, diskuterer den, udforsker, prøver af og eksperimenterer; men det der i min mening gør os stærke, er vores udbredte konsensus om, at det er okay, faktisk opfordret, at kunne stille sig kritisk, og at kunne tage tingene op til revision. Vi har også vores egne personlige bøger, grimoires, eller Book of Shadows, som vi tilføjer vores eget til.
I wicca tilbeder vi naturen, frugtbarheden, naturens og livets cyklus, og guden og gudinden. Nærmere fortalt drejer vores magiske virke sig rundt om guddommeligheden, som vi ser manifesteret i naturen og i os selv. Guden og gudinden er et udtryk for altings dualitet; altings dobbelte natur. Vi søger mere eller mindre balancen i alt hvad vi gør og alt hvad vi er.
I wicca bruger vi årshjulet som udgangspunkt for vores fejringer. Vi har otte fejringer på et år; fire som hænger sammen med en nordisk-germansk forståelse af solen og jævndøgnene, og endnu fire som knytter sig til de keltiske årstidsfejringer (fra Irland og Skotland).
Hvordan startede wicca?
Jeg følger en gren af wicca som kaldes gardneriansk wicca. Gerald Gardner (1884-1964) var en britisk mand, som fandt stor interesse i okkultismen. Han blev initieret ind i forskellige magiske loger såsom Rosenkors-ordenen, Frimurerne og OTO, men den rituelle magi var ikke vejen han ønskede at gå. I slutningen af 1930’erne mødte han den engelsk heks Dorothy Clutterbuck, som han begyndte at praktisere sammen med og i hvis coven han blev indviet. Efterfølgende begyndte Gardner at skrive meget af sit eget materiale, ritualer osv, som var inspireret af mange forskellige ting. Han trak inspiration fra OTO og Golden Dawn, Kabbalah, og fra egyptisk, keltisk, græsk og romersk mytologi og mysticisme, og derudover også yoga, tantra, meditation og chakra-lære for bare at nævne nogle få.
Gardner var især interesseret i den mere gudinde-orienterede, natur-tilbedende paganisme, som handlede om fertilitet og nede-på-jorden heksekunst.
Gardners medhekse ønskede at holde deres heksekunst skjult for deres omverden, da de stadig frygtede fordømmelse, men Gardner påtog sig rollen som medie-heksen, og stillede villigt frem, for at fortælle om the Wicca. På denne måde blev Wicca udbredt og voksede så Wicca nu er udbredt i England, Europa og USA i dag.
Præster og præstinder
Når man træder ind i wicca, bliver man indviet til et præsteskab; vi bliver initieret til præster og præstinder. Vi er ikke kun tilskuere til vores eget magiske virke. Vi er aktivt deltagende.
I wicca findes der tre initiatoriske grader. Når man har været lærling (nogle kalder det neophyt) i minimum ét år og én dag, kan man få 1°. Indvielsen bliver markeret med et overgangsritual, som viser at personen nu er trådt ind i en tid hvor han/hun skal tage imod, fylde på og udforske sine egne magiske og spirituelle dybder.
På et tidspunkt giver det mening for nogle (ikke alle), at få 2°. Denne grad betyder, at man nu er så rutineret og vidende i sin magiske praksis, at man selv kan undervise, vejlede og initiere neophytter og præster og præstinder af 1°. Man kan også starte sit eget coven.
3. graden eleverer en heks til et fuldstændig autonomt og selvstyret niveau. Graden markerer at man er nået enden på sin magiske rejse. Med det sagt betyder det ikke, at man bare kan lægge sig ned og ikke løfte en finger. Det betyder heller ikke at man ikke har mere at lære eller mere at udforske eller udvikle. Det betyder dog, at man har gennemlevet så mange af Mysterierne og er så rutineret og viis, at man kan nyde titlerne Witch Queen og Witch King.
Hemmeligheder og Mysterier
Wicca er en mysteriereligion, hvilket betyder at vi holder mange ting hemmelige. Jeg må ikke fortælle om hvad der står i vores Book of Shadows, og jeg må heller ikke fortælle om de ritualer vi udfører.
Hele vores magiske og spirituelle system er bygget op om esoteriske symboler og Mysterier, som bliver afsløret for os, eller opdaget af os, lidt efter lidt.
En præst af 1° ved ikke hvad der står i 2°’s BoS og så videre deropad.
Grunden til alt det her hemmelighedskræmmeri bunder i Mysterierne. Disse mysterier er livets og dødens mysterier. Det er lærdom som man ikke kan fortælle videre, læse om eller tænke sig til.
Det handler om den personlige og spirituelle vækst et menneske gennemgår, når de gennemlever det livet har at byde på. Her snakker jeg ikke kun om den lærdom der ligger i at miste en ven eller familiemedlem, eller at gennemleve en skilsmisse eller andet i den retning.
Det handler også om den måde vi søger Mysterierne; hvordan vi arbejder spirituelt, rituelt og magisk, i forhold til disse personlige og magiske “vækstperioder”.
Vi søger konstant viden; ikke kun i det esoteriske, men fra alle mulige kilder. Det er ikke uvant at en heks læser op på emner såsom psykologi, sociologi, naturvidenskab, historie og astronomi, såvel som kabbalah, mytologi, urtemagi, divination, tantra og tarot.
Den eksklusive klub
Jeg bliver ofte opsøgt og spurgt om hvordan man bliver en heks, eller hvordan man bliver wiccaner. Og det er både meget nemt og meget svært at svare på. Begge svar kræver selvfølgelig at du har en smule basisviden om begge dele.
Det lette svar er; du ved selv om du er heks, ved at mærke efter. Ud fra det du ved og har læst, eller snakket med andre om, kan du mærke om det giver resonans i dig. Giver det mening for dig? Kan du mærke at din ånd og dit indre runger med et stort klart ja til ideen om naturens guddommelighed, tilbedelsen af solen og månen, og en dyb kontakt med altings iboende guder og ånder? Så ja, så er du heks.
Og hvis du derudover synes det giver mening for dig med ritualerne, initieringerne, covens, Guden og Gudinden, Book of Shadows, og alt det wicca rummer, så ja, så er du også wiccaner i dit hjerte.
Det som er svært at svare på er, om hvorvidt du kan komme ind i et initieret gardneriansk wiccansk coven, eller hvilket som helst wiccansk fællesskab.
Wicca er i sagens natur noget ekskluderende, idet vi ikke missionerer vores budskab til andre. Wiccanere er egentlig ikke interesseret i at få så mange ind som muligt. Vi lever nærmere efter tanken at de som bør finde os, nok skal finde os.
I vores rituelle og praktiserende fællesskaber arbejder vi tæt sammen; vi er sårbare, tillidsfulde og kærlighedsfulde overfor vores medhekse, som vi ofte ser som familie. At lukke hvem som helst ind, eller bare folk vi ikke kender, vil ikke komme til at virke for os eller dem vi lukker ind.
Personligt vælger jeg folk som udtrykker interesse, som er mentalt stabile og derfor ville kunne indgå i det arbejde som wiccanske præsteskaber kræver, og som er villige til at åbne op og dele ud af sig selv, og som er villig til at tage aktivt del. En sådan attitude ville kunne åbne døre de fleste steder.
Det er dog før sket at man har alle disse “fordele” uden at det dog betyder at man lige passer ind i den specifikke gruppe man har fundet. Nogle gange kan det tage år at finde lige det sted man hører hjemme.
Når det her er sagt, så vil jeg opfordre dig, som har interessen og viljen, ikke at lade dig afskrække fra overhovedet at prøve. Der findes i dag forskellige hjemmesider, kontakt oplysninger, arrangementer og åbne fejringer, hvor der er stor sandsynlighed for at møde ligesindede, og måske endda folk der kan give dig en fod indenfor døren.
Mere materiale til dig
Herunder vil jeg inkludere en liste med bøger både på dansk og engelsk, om wicca og heksekunst, hvis det skulle have interesse.
God fornøjelse!
A Witches Bible af Janet og Stewart Farrar
Wicca af Vivianne Crowley
Spiraldansen af Starhawk
Living Wicca af Scott Cunningham
Wicca; a Guide for the Solitary Practitioner ad Scott Cunningham
Heksens Håndbog af Dannie Druehyld
Hekse af Erica Jong
Witchcraft for Tomorrow af Doreen Valiente
The Gospel of Witches af Charles Leland
A Guide to the Elements, Witchcraft, and Magic Spells af Lisa Champerlain
Magi og Heksekunst af Dalua
- etymonline,
- denstoredanske,
- youtube
- og mere youtube
Tilføjelse vi lavede en podcast med Stella og sener lavede Stella og Dittekarina podcast serien Heksehylet som desværre kun har 2 afsnit, man ved aldrig om der kommer flere.